French Open-mesterskabet i herresingle
French Open-mesterskabet i herresingle | |
---|---|
Arrangement | |
Grundlagt | 1891 |
Arrangør | Fédération Française de Tennis (FFT) |
Spillested | Stade Roland Garros (1928-nu) |
Værtsby | Paris (1891-1908, 1910-nu) Bordeaux (1909) |
Underlag | Grus eller sand (1891-1907) Grus (1908-nu) |
Præmiesum | € 20.294.000 (2023) |
ATP Tour | |
Kategori | Grand slam |
Flest titler | |
Herresingle | Rafael Nadal (14) |
French Open-mesterskabet i herresingle er en tennisturnering, der siden 1891 er afviklet årligt som en del af French Open, kun afbrudt af første og anden verdenskrig. Siden 1928 er mesterskabet blevet spillet på grusbaner på Stade Roland Garros i Paris, Frankrig. Indtil 1897 var herresinglerækken den eneste titel ved mesterskabet.
Turneringen bliver spillet over to uger i slutningen af maj og begyndelsen af juni og har siden 1987 været årets anden grand slam-turnering.
Historie
Mesterskabet hed Championnats de France indtil 1924 og var forbeholdt amatørmedlemmer af franske tennisklubber. Sandbanerne i Île de Puteaux og grusbanerne i Racing Club de France skiftedes til at være værter for arrangementet indtil 1908. Efter et år i Bordeaux i 1909, vendte det tilbage til Paris i 1910, hvorefter det fast blev afviklet i Racing Club de France indtil 1924. I 1925 blev mesterskabet åbnet for internationale spillere, men stadig forbeholdt amatører, og i den forbindelse skiftede det navn til Championnats internationaux de France. I 1925 og 1927 spilledes turneringen i Stade Français, men den i 1926 vendte tilbage til Racing Club de France. I 1928 flyttede man til det nybyggede Stade Roland Garros, hvor turneringen er blevet spillet siden da.[1] Fra 1941 til 1944 blev der afholdt en åben turnering for franske amatører og professionelle under navnet Tournoi de France. Disse turneringer bliver ikke regnet for en del af French Opens historie af FFT. French Open gik ind i den åbne æra i forbindelse med 1968-udgaven af mesterskabet, og siden har professionelle spillere kunnet deltage på lige fod med amatører.
Reglerne for afviklingen af herresinglemesterskabet har udviklet sig siden den første udgave. Turneringen er altid blevet spillet som en cupturnering. Kampene er blevet spillet bedst af tre sæt indtil 1902 eller 1903, men siden da er der blevet spillet bedst af fem sæt, bortset fra i perioden fra 1973 til 1975, hvor de første runder blev spillet bedst af tre sæt. Tiebreaken blev introduceret i kampenes fire første sæt i 1973.[2]
Herresinglemesteren modtager en miniaturekopi af sølv-pokalen Coupe des Mousquetaires, der er opkaldt efter fransk tennis' fire musketerer: Jean Borotra, Jacques Brugnon, Henri Cochet og René Lacoste.[3] I 2012 var der endvidere en pengepræmie på € 1.150.000 til vinderen.[4]
I perioden som nationalt mesterskab (1891-1924) er Max Decugis indehaveren af flest titler med 8 (1903–1904, 1907–1909, 1912–1914). Rekorden for flest titler i træk i denne periode indehaves af Paul Aymé, der vandt fire titler i træk i 1897-1900.
I perioden som internationalt amatørmesterskab (1925-67), har Henri Cochet rekorden for flest vundne titler, idet han vandt fire gange (1926, 1928, 1930 og 1932). Rekorden for flest titler i træk i denne periode er delt mellem fire spillere, der hver har vundet titlen to år i træk: Frank Parker (1948–1949), Jaroslav Drobný (1951–1952), Tony Trabert (1954–1955) og Nicola Pietrangeli (1959–1960).[2]
Siden mesterskabet blev åbnet for professionelle spillere har Rafael Nadal vundet flest titler: 14 (2005–2008, 2010–2014, 2017-20, 2022). Han har endvidere rekorden for flest titler i træk: 5 (2010-2014).[2] I den åbne æra er titlen blevet vundet uden sættab af Ilie Năstase (1973), Björn Borg (1978 og 1980) og Rafael Nadal (2008, 2010, 2017 og 2020).
Vindere og finalister
Nationalt fransk mesterskab for amatører | |||
År | Mester | Finalist | Resultat |
---|---|---|---|
1891 | H. Briggs (1) | P. Baigneres | 6–3, 6–4 |
1892 | Jean Schopfer (1) | Francis L. Fassitt | 6–2, 1–6, 6–2 |
1893 | Laurent Riboulet (1) | Jean Schopfer | 6–3, 6–3 |
1894 | André Vacherot (1) | Gérard Brosselin | 1–6, 6–3, 6–3 |
1895 | André Vacherot (2) | Laurent Riboulet | 9–7, 6–2 |
1896 | André Vacherot (3) | Gérard Brosselin | 6–1, 7–5 |
1897 | Paul Aymé (1) | Francky Wardan | 4–6, 6–4, 6–2 |
1898 | Paul Aymé (2) | Paul Lebreton | 5–7, 6–1, 6–2 |
1899 | Paul Aymé (3) | Paul Lebreton | 9–7, 3–6, 6–3 |
1900 | Paul Aymé (4) | André Prévost | 6–3, 6–0 |
1901 | André Vacherot (4) | Paul Lebreton | — |
1902 | Michel Vacherot (1) | Max Decugis | 6–4, 6–2 |
1903 | Max Decugis (1) | André Vacherot | 6–3, 6–2 |
1904 | Max Decugis (2) | André Vacherot | 6–1, 9–7, 6–8, 6–1 |
1905 | Maurice Germot (1) | André Vacherot | — |
1906 | Maurice Germot (2) | Max Decugis | 5–7, 6–3, 6–4, 1–6, 6–3 |
1907 | Max Decugis (3) | Robert Wallet | — |
1908 | Max Decugis (4) | Maurice Germot | 6–2, 6–1, 3–6, 10–8 |
1909 | Max Decugis (5) | Maurice Germot | 3–6, 2–6, 6–4, 6–4, 6–4 |
1910 | Maurice Germot (3) | François Blanchy | 6–1, 6–3, 4–6, 6–3 |
1911 | André Gobert (1) | Maurice Germot | 6–1, 8–6, 7–5 |
1912 | Max Decugis (6) | André Gobert | — |
1913 | Max Decugis (7) | Georges Gault | — |
1914 | Max Decugis (8) | Jean Samazeuilh | 3–6, 6–1, 6–4, 6–4 |
1915-1919 | Ingen turneringer på grund af første verdenskrig. | ||
1920 | André Gobert (2) | Max Decugis | 6–3, 3–6, 1–6, 6–2, 6–3 |
1921 | Jean Samazeuilh (1) | André Gobert | 6–3, 6–3, 2–6, 7–5 |
1922 | Henri Cochet (1) | Jean Samazeuilh | 8–6, 6–3, 7–5 |
1923 | François Blanchy (1) | Max Decugis | 1–6, 6–2, 6–0, 6–2 |
1924 | Jean Borotra (1) | René Lacoste | 7–5, 6–4, 0–6, 5–7, 6–2 |
Internationalt fransk mesterskab for amatører | |||
År[c] | Mester | Finalist | Resultat |
1925 | René Lacoste (1) | Jean Borotra | 7–5, 6–1, 6–4 |
1926 | Henri Cochet (2) | René Lacoste | 6–2, 6–4, 6–3 |
1927 | René Lacoste (2) | Bill Tilden | 6–4, 4–6, 5–7, 6–3, 11–9 |
1928 | Henri Cochet (3) | René Lacoste | 5–7, 6–3, 6–1, 6–3 |
1929 | René Lacoste (3) | Jean Borotra | 6–3, 2–6, 6–0, 2–6, 8–6 |
1930 | Henri Cochet (4) | Bill Tilden | 3–6, 8–6, 6–3, 6–1 |
1931 | Jean Borotra (2) | Christian Boussus | 2–6, 6–4, 7–5, 6–4 |
1932 | Henri Cochet (5) | Giorgio de Stefani | 6–0, 6–4, 4–6, 6–3 |
1933 | Jack Crawford (1) | Henri Cochet | 8–6, 6–1, 6–3 |
1934 | Gottfried von Cramm (1) | Jack Crawford | 6–4, 7–9, 3–6, 7–5, 6–3 |
1935 | Fred Perry (1) | Gottfried von Cramm | 6–3, 3–6, 6–1, 6–3 |
1936 | Gottfried von Cramm (2) | Fred Perry | 6–0, 2–6, 6–2, 2–6, 6–0 |
1937 | Henner Henkel (1) | Bunny Austin | 6–1, 6–4, 6–3 |
1938 | Donald Budge (1) | Roderich Menzel | 6–3, 6–2, 6–4 |
1939 | Don McNeill (1) | Bobby Riggs | 7–5, 6–0, 6–3 |
1940-1945 | Ingen turneringer på grund af anden verdenskrig. | ||
1946 | Marcel Bernard (1) | Jaroslav Drobný | 3–6, 2–6, 6–1, 6–4, 6–3 |
1947 | József Asbóth (1) | Eric Sturgess | 8–6, 7–5, 6–4 |
1948 | Frank Parker (1) | Jaroslav Drobný | 6–4, 7–5, 5–7, 8–6 |
1949 | Frank Parker (2) | Budge Patty | 6–3, 1–6, 6–1, 6–4 |
1950 | Budge Patty (1) | Jaroslav Drobný | 6–1, 6–2, 3–6, 5–7, 7–5 |
1951 | Jaroslav Drobný (1) | Eric Sturgess | 6–3, 6–3, 6–3 |
1952 | Jaroslav Drobný (2) | Frank Sedgman | 6–2, 6–0, 3–6, 6–4 |
1953 | Ken Rosewall (1) | Vic Seixas | 6–3, 6–4, 1–6, 6–2 |
1954 | Tony Trabert (1) | Arthur Larsen | 6–4, 7–5, 6–1 |
1955 | Tony Trabert (2) | Sven Davidson | 2–6, 6–1, 6–4, 6–2 |
1956 | Lew Hoad (1) | Sven Davidson | 6–4, 8–6, 6–3 |
1957 | Sven Davidson (1) | Herbert Flam | 6–3, 6–4, 6–4 |
1958 | Mervyn Rose (1) | Luis Ayala | 6–3, 6–4, 6–4 |
1959 | Nicola Pietrangeli (1) | Ian Vermaak | 3–6, 6–3, 6–4, 6–1 |
1960 | Nicola Pietrangeli (2) | Luis Ayala | 3–6, 6–3, 6–4, 4–6, 6–3 |
1961 | Manuel Santana (1) | Nicola Pietrangeli | 4–6, 6–1, 3–6, 6–0, 6–2 |
1962 | Rod Laver (1) | Roy Emerson | 3–6, 2–6, 6–3, 9–7, 6–2 |
1963 | Roy Emerson (1) | Pierre Darmon | 3–6, 6–1, 6–4, 6–4 |
1964 | Manuel Santana (2) | Nicola Pietrangeli | 6–3, 6–1, 4–6, 7–5 |
1965 | Fred Stolle (1) | Tony Roche | 3–6, 6–0, 6–2, 6–3 |
1966 | Tony Roche (1) | István Gulyás | 6–1, 6–4, 7–5 |
1967 | Roy Emerson (2) | Tony Roche | 6–1, 6–4, 2–6, 6–2 |
French Open | |||
År[c] | Mester | Finalist | Resultat |
1968 | Ken Rosewall (2) | Rod Laver | 6–3, 6–1, 2–6, 6–2 |
1969 | Rod Laver (2) | Ken Rosewall | 6–4, 6–3, 6–4 |
1970 | Jan Kodeš (1) | Željko Franulović | 6–2, 6–4, 6–0 |
1971 | Jan Kodeš (2) | Ilie Năstase | 8–6, 6–2, 2–6, 7–5 |
1972 | Andrés Gimeno (1) | Patrick Proisy | 4–6, 6–3, 6–1, 6–1 |
1973 | Ilie Năstase (1) | Nikola Pilić | 6–3, 6–3, 6–0 |
1974 | Björn Borg (1) | Manuel Orantes | 2–6, 6–7(1), 6–0, 6–1, 6–1 |
1975 | Björn Borg (2) | Guillermo Vilas | 6–2, 6–3, 6–4 |
1976 | Adriano Panatta (1) | Harold Solomon | 6–1, 6–4, 4–6, 7–6(3) |
1977 | Guillermo Vilas (1) | Brian Gottfried | 6–0, 6–3, 6–0 |
1978 | Björn Borg (3) | Guillermo Vilas | 6–1, 6–1, 6–3 |
1979 | Björn Borg (4) | Víctor Pecci | 6–3, 6–1, 6–7(6), 6–4 |
1980 | Björn Borg (5) | Vitas Gerulaitis | 6–4, 6–1, 6–2 |
1981 | Björn Borg (6) | Ivan Lendl | 6–1, 4–6, 6–2, 3–6, 6–1 |
1982 | Mats Wilander (1) | Guillermo Vilas | 1–6, 7–6(6), 6–0, 6–4 |
1983 | Yannick Noah (1) | Mats Wilander | 6–2, 7–5, 7–6(3) |
1984 | Ivan Lendl (1) | John McEnroe | 3–6, 2–6, 6–4, 7–5, 7–5 |
1985 | Mats Wilander (2) | Ivan Lendl | 3–6, 6–4, 6–2, 6–2 |
1986 | Ivan Lendl (2) | Mikael Pernfors | 6–3, 6–2, 6–4 |
1987 | Ivan Lendl (3) | Mats Wilander | 7–5, 6–2, 3–6, 7–6(3) |
1988 | Mats Wilander (3) | Henri Leconte | 7–5, 6–2, 6–1 |
1989 | Michael Chang (1) | Stefan Edberg | 6–1, 3–6, 4–6, 6–4, 6–2 |
1990 | Andrés Gómez (1) | Andre Agassi | 6–3, 2–6, 6–4, 6–4 |
1991 | Jim Courier (1) | Andre Agassi | 3–6, 6–4, 2–6, 6–1, 6–4 |
1992 | Jim Courier (2) | Petr Korda | 7–5, 6–2, 6–1 |
1993 | Sergi Bruguera (1) | Jim Courier | 6–4, 2–6, 6–2, 3–6, 6–3 |
1994 | Sergi Bruguera (2) | Alberto Berasategui | 6–3, 7–5, 2–6, 6–1 |
1995 | Thomas Muster (1) | Michael Chang | 7–5, 6–2, 6–4 |
1996 | Jevgenij Kafelnikov (1) | Michael Stich | 7–6(4), 7–5, 7–6(4) |
1997 | Gustavo Kuerten (1) | Sergi Bruguera | 6–3, 6–4, 6–2 |
1998 | Carlos Moyà (1) | Àlex Corretja | 6–3, 7–5, 6–3 |
1999 | Andre Agassi (1) | Andrej Medvedev | 1–6, 2–6, 6–4, 6–3, 6–4 |
2000 | Gustavo Kuerten (2) | Magnus Norman | 6–2, 6–3, 2–6, 7–6(6) |
2001 | Gustavo Kuerten (3) | Àlex Corretja | 6–7(3), 7–5, 6–2, 6–0 |
2002 | Albert Costa (1) | Juan Carlos Ferrero | 6–1, 6–0, 4–6, 6–3 |
2003 | Juan Carlos Ferrero (1) | Martin Verkerk | 6–1, 6–3, 6–2 |
2004 | Gastón Gaudio (1) | Guillermo Coria | 0–6, 3–6, 6–4, 6–1, 8–6 |
2005 | Rafael Nadal (1) | Mariano Puerta | 6–7(6), 6–3, 6–1, 7–5 |
2006 | Rafael Nadal (2) | Roger Federer | 1–6, 6–1, 6–4, 7–6(4) |
2007 | Rafael Nadal (3) | Roger Federer | 6–3, 4–6, 6–3, 6–4 |
2008 | Rafael Nadal (4) | Roger Federer | 6–1, 6–3, 6–0 |
2009 | Roger Federer (1) | Robin Söderling | 6–1, 7–6(1), 6–4 |
2010 | Rafael Nadal (5) | Robin Söderling | 6–4, 6–2, 6–4 |
2011 | Rafael Nadal (6) | Roger Federer | 7–5, 7–6(3), 5–7, 6–1 |
2012 | Rafael Nadal (7) | Novak Djokovic | 6–4, 6–3, 2–6, 7–5 |
2013 | Rafael Nadal (8) | David Ferrer | 6–3, 6–2, 6–3 |
2014 | Rafael Nadal (9) | Novak Djokovic | 3–6, 7–5, 6–2, 6–4 |
2015 | Stan Wawrinka (1) | Novak Djokovic | 4–6, 6–4, 6–3, 6–4 |
2016 | Novak Djokovic (1) | Andy Murray | 3–6, 6–1, 6–2, 6–4 |
2017 | Rafael Nadal (10) | Stan Wawrinka | 6–2, 6–3, 6–1 |
2018 | Rafael Nadal (11) | Dominic Thiem | 6–4, 6–3, 6–2 |
2019 | Rafael Nadal (12) | Dominic Thiem | 6–3, 5–7, 6–1, 6–1 |
2020 | Rafael Nadal (13) | Novak Djokovic | 6–0, 6–2, 7–5 |
2021 | Novak Djokovic (2) | Stefanos Tsitsipas | 6–7(6), 2–6, 6–3, 6–2, 6–4 |
2022 | Rafael Nadal (14) | Casper Ruud | 6–3, 6–3, 6–0 |
2023 | Novak Djokovic (3) | Casper Ruud | 7–6(1), 6–3, 7–5 |
Statistik
Mestre med mindst to titler
Spiller | Amatør-æra | Åben æra | Total | År |
---|---|---|---|---|
Rafael Nadal | 0 | 14 | 14 | 2005, 2006, 2007, 2008, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2017, 2018, 2019, 2020, 2022 |
Max Decugis | 8 | 0 | 8 | 1903, 1904, 1907, 1908, 1909, 1912, 1913, 1914 |
Björn Borg | 0 | 6 | 6 | 1974, 1975, 1978, 1979, 1980, 1981 |
Henri Cochet | 5 | 0 | 5 | 1922, 1926, 1928, 1930, 1932 |
André Vacherot | 4 | 0 | 4 | 1894, 1895, 1896, 1901 |
Paul Aymé | 4 | 0 | 4 | 1897, 1898, 1899, 1900 |
Maurice Germot | 3 | 0 | 3 | 1905, 1906, 1910 |
René Lacoste | 3 | 0 | 3 | 1925, 1927, 1929 |
Mats Wilander | 0 | 3 | 3 | 1982, 1985, 1988 |
Ivan Lendl | 0 | 3 | 3 | 1984, 1986, 1987 |
Gustavo Kuerten | 0 | 3 | 3 | 1997, 2000, 2001 |
Novak Djokovic | 0 | 3 | 3 | 2016, 2021, 2023 |
André Gobert | 2 | 0 | 2 | 1911, 1920 |
Jean Borotra | 2 | 0 | 2 | 1924, 1931 |
Gottfried von Cramm | 2 | 0 | 2 | 1934, 1936 |
Frank Parker | 2 | 0 | 2 | 1948, 1949 |
Jaroslav Drobný | 2 | 0 | 2 | 1951, 1952 |
Ken Rosewall | 1 | 1 | 2 | 1953, 1968 |
Tony Trabert | 2 | 0 | 2 | 1954, 1955 |
Nicola Pietrangeli | 2 | 0 | 2 | 1959, 1960 |
Manuel Santana | 2 | 0 | 2 | 1961, 1964 |
Rod Laver | 1 | 1 | 2 | 1962, 1969 |
Roy Emerson | 2 | 0 | 2 | 1963, 1967 |
Jan Kodeš | 0 | 2 | 2 | 1970, 1971 |
Jim Courier | 0 | 2 | 2 | 1991, 1992 |
Sergi Bruguera | 0 | 2 | 2 | 1993, 1994 |
Titler vundet i perioden, hvor mesterskabet var forbeholdt medlemmer af franske tennisklubber, er markeret med kursiv skrift. |
Se også
- French Pro Championship
Referencer
- "Event Info / History / Past Winners 1891 - 2011". rolandgarros.com. IBM, Fédération Française de Tennis. Arkiveret fra originalen 20. juni 2013. Hentet 2012-07-10.
- "French Open Men's Singles". Grand Slam History. Arkiveret fra originalen 15. august 2015. Hentet 2009-11-04.
- "Men's Grand Slam Title Winners". ESPN.com. ESPN Internet Ventures. Arkiveret fra originalen 5. juli 2012. Hentet 2012-07-10.
Noter
- ^ Lewis, Gabrielle (2002-05-23). "French Open history". BBC Sport. BBC. Arkiveret fra originalen 12. december 2015. Hentet 2009-07-01.
- ^ a b c "Event Guide / History / Record Breakers". roland-garros.com. IBM, Fédération Française de Tennis. Arkiveret fra originalen 16. februar 2011. Hentet 2009-07-07.
- ^ "Merellio dits Meller : The Silverthsmith of Sport". mellerio.fr. Merellio dits Meller. Arkiveret fra originalen 17. september 2007. Hentet 2009-06-24. Click on the "More information on the Coupe des Mousquetaires" link.
- ^ "Event Info / Prize Money". rolandgarros.com. IBM, Fédération Française de Tennis. Arkiveret fra originalen 7. juli 2013. Hentet 2012-07-10.
Eksterne henvisninger
- Internationaux de France de Roland-Garros – French Open Arkiveret 7. juni 2016 hos Wayback Machine (engelsk) (fransk) (kinesisk)
Medier brugt på denne side
US Flag with 48 stars. In use for 47 years from July 4, 1912, to July 3, 1959.
US Flag with 48 stars. In use for 47 years from July 4, 1912, to July 3, 1959.
Forfatter/Opretter: F l a n k e r, Licens: CC BY-SA 2.5
Flag of the Kingdom of Sardinia (1851-1861) and of the Kingdom of Italy (1861-1946). Use: Civil flag and ensign. In a governmental or a military context, the crowned version (see Crowned version) was always used (as State flag and naval ensign).
Forfatter/Opretter: F l a n k e r, Licens: CC BY-SA 2.5
Flag of the Kingdom of Sardinia (1851-1861) and of the Kingdom of Italy (1861-1946). Use: Civil flag and ensign. In a governmental or a military context, the crowned version (see Crowned version) was always used (as State flag and naval ensign).
Flag of the Australia. Aspect ratio modified (stretched) for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Flag of the Australia. Aspect ratio modified (stretched) for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Nationalsocialistiske Tyske Arbejderpartis flag, fra 1935 til 1935 (mit) Tysklands flag.
Flag of South Africa, used between 1928 and 1982. It is identical to the 1982 to 1994 version except that the shade of blue is darker. It is also known as the "Oranje-Blanje-Blou".
Flag of Sweden. Aspect ratio modified for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Det er let at give dette billede en kant
Forfatter/Opretter: SanchoPanzaXXI, Licens: CC BY-SA 4.0
Flag of Spain during the Spanish State. It was adopted on 11 October 1945 with Reglamento de Banderas Insignias y Distintivos (Flags, Ensigns and Coats of Arms Bill)
Flag of Romania, (21 August 1965 - 22 December 1989/officialy 27 December 1989).
Construction sheet of the Flag of Romania as depicted in Decree nr. 972 from 5 November 1968.
- l = 2/3 × L
- C = 1/3 × L
- S = 2/5 × l
Flag of the United States. Aspect ratio modified (stretched) for projects that require 3:2 format.
Flag of Austria with the red in the Austrian national colours which was official ordered within the Austrian Armed Forces (Bundesheer) in the characteristic “Pantone 032 C” (since May 2018 the Red is ordered in the characteristic “Pantone 186 C”.)
Tysklands flag med forholdet 3:2, i stedet for 3:5
Tysklands flag med forholdet 3:2, i stedet for 3:5
Flag of Switzerland at sea
Flag of Norway. Aspect ratio modified for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Pictograms of Olympic sports - Tennis. This is unofficial sample picture. Images of official Olympic pictograms for 1948 Summer Olympics and all Summer Olympics since 1964 can be found in corresponding Official Reports.
Forfatter/Opretter: Hugo van Gelderen / Anefo, Licens: CC0
Australian tennis player Roy Emerson in the final of the Dutch International Tennis Championships against Cliff Drysdale of South Africa.
flag of the Kingdom of Egypt (1922–1953) and the Republic of Egypt (1953–1958).
(c) I, Steff, CC BY 2.5
Gustavo Kuerten in Roland-Garros Tennis French Open (2005)
(c) Bundesarchiv, Bild 102-07746 / CC-BY-SA 3.0
Sven Davidson after winning the 1957 French Tennis Championships.
Flag of Hungary from mid/late 1946 to 20 August 1949 and from 12 November 1956 to 23 May 1957.
French tennis player Maurice Germot
Max Decugis standing near tent. Cropped and colored
flag of Argentina, used between 1861 and 2010. Aspect ratio modified for projects that require an aspect ratio of 3:2.
(c) Bundesarchiv, Bild 102-10990 / CC-BY-SA 3.0
Jean Borotra, der berühmte französische Tennismeister, auch "der fliegende Baske" genannnt, wird am 10. und 11. Januar in der neuen Tennishalle in Berlin dem Publikum sein grosses Können zeigen.
Forfatter/Opretter: Perunotas TV, Licens: CC BY 2.0
Roger Federer - Roland Garros 2009. El suizo Roger Federer sufrió sobremanera para remontar y eliminar al argentino Juan Martín del Potro, número 5 del mundo, en cinco sets por 3-6, 7-6 (2), 2-6, 6-1 y 6-4 en las semifinales de Roland Garros.
3:2 variant of flag of Paraguay
Forfatter/Opretter: Anefo / Croes, R.C., Licens: CC BY-SA 3.0 nl
Czechoslovak tennis player Ivan Lendl in the final of the 1984 ABN Tennis Tournament in Rotterdam.
Forfatter/Opretter: Yann Caradec, Licens: CC BY-SA 2.0
Rafael Nadal against Nicolás Almagro in the 2008 French Open quarterfinals
Forfatter/Opretter: François GOGLINS, Licens: CC BY-SA 3.0
Internationaux de France de tennis, le 2 juin 2014, sur le court Philippe Chatrier : Raphaël Nadal
National flag and merchant ensign of Germany from 1933 to 1935.
(c) Bundesarchiv, Bild 102-10190 / CC-BY-SA 3.0
Eine Wimbledon-Aufnahme der französischen Vertreter Brudnon (links) und Cochet (rechts). Brudnon in erhöhter Aktion beim Kampf gegen Amerikaner Tilden-Lott.