Frederiksværk Sogn
Fakta om det tidligere Frederiksværk Sogn | |
---|---|
Historiske oplysninger | |
Stift | Helsingør Stift |
Provsti | Frederiksværk Provsti |
Pastorat | Frederiksværk-Vinderød Pastorat |
Kirke | Frederiksværk Kirke |
Kommune 1970-2006 | Frederiksværk Kommune |
Kommune 2007 | Halsnæs Kommune |
Medlemmer af Folkekirken | 3595 (2004) |
Indbyggere | 5046 (2004) |
J.P. Trap: Kongeriget Danmark | Frederiksværk Sogn |
DigDag | digdag.dk |
Ændring | |
Dato | 1. juli 2014 |
Begivenhed | Indgået i Frederiksværk-Vinderød Sogn |
Frederiksværk Sogn var et sogn i Frederiksværk Provsti (Helsingør Stift). Sognet blev 1. juli 2014 sammenlagt med Vinderød Sogn under navnet Frederiksværk-Vinderød Sogn.
I 1800-tallet var Vinderød Kirke også sognekirke for Frederiksværk, der i 1850 blev handelsplads og havde egen kommunalbestyrelse. Byen blev købstad i 1907, men Frederiksværk Kirke stod først færdig i 1911. Da blev Frederiksværk et kirkedistrikt i Vinderød Sogn, som hørte til Strø Herred i Frederiksborg Amt. I 1931 blev Frederiksværk kirkedistrikt udskilt som det selvstændige Frederiksværk Sogn.[1]
Ved kommunalreformen i 1970 blev Frederiksværk Købstad og Kregme-Vinderød sognekommune kernen i Frederiksværk Kommune, der ved strukturreformen i 2007 indgik i Halsnæs Kommune.
I det tidligere Frederiksværk Sogn findes følgende autoriserede stednavne:
- Frederiksværk (bebyggelse)
- Magleblik (bebyggelse)
- Nyhuse (bebyggelse)
- Skovbakken (bebyggelse)
Noter
Eksterne kilder/henvisninger
Koordinater: 55°58′N 12°01′Ø / 55.97°N 12.02°Ø