Frederiksholm
Frederiksholm er en ø, som udgør en del af Orlogsværftet på Holmen. I 1908 opførte Orlogsværftet på Frederiksholm OXA, Danmarks første kystradiostation. OXA er nu flyttet til Nyholm som Museum.
Navnet Frederiksholm er desuden det oprindelige navn for et område vest for Slotsholmen i Vester Kvarter, og navnet er bevaret i Frederiksholms Kanal og Frederiksholm Kirke, men det folkelige navn for dette område blev Kalveboderne.[1] Denne bydel blev opfyldt i Christian 5.s regeringstid, og strækker sig fra Kalvebod Strand til Løngangsstræde og havnefronten.[2]
Frederiksholm er desuden navn på et kvarter i Københavns sydhavn, hvor der tidligere lå et teglværk.
Kilder
- ^ Jens Fleischer: Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag Arkiveret 7. oktober 2011 hos Wayback Machine, afsnit V "Vester Kvarter", København, 1985. Citeret på Selskabet for Københavns histories hjemmeside
- ^ Salmonsens Konversationsleksikon Arkiveret 18. april 2012 hos Wayback Machine, 2. udgave, bind VIII, s. 881 "Frederiksholm", J. H. Schultz Forlagsboghandel, København, 1919.
Koordinater: 55°40′55″N 12°36′24″Ø / 55.68194°N 12.60667°Ø
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: OpenStreetMap contributors, Licens: CC BY-SA 2.0
Kort over øen Frederiksholm, tidligere en del af Flådens Leje i København. Kort fra OpenStreetMap. Navnet Frederiksholm har også tidligere betegnet en anden mindre bydel vest for Slotsholmen.