Frederiksberg Papirfabrik
Frederiksberg Papirfabrik (opr. J.C. Ferslews Papirfabrik) var en papirfabrik på Nordre Fasanvej 43 på Frederiksberg. Den blev etableret i 1881 af etatsråd J.C. Ferslew med henblik på at levere avispapir til den ferslewske presse.
Frederiksberg Papirfabrik holdt sig uden for den store sammenslutning i 1889 med stiftelsen af De forenede Papirfabrikker. Parterne indgik dog en aftale, og Frederiksberg Papirfabrik blev aldrig nogen konkurrent til monopolet De forende Papirfabrikker (DfP), som i 1930 overtog fabrikken.
Fabrikken producerede på det tidspunkt stadig avispapir, men i den interne DfP-arbejdsdeling, der blev effektueret, blev fabrikken på Frederiksberg sat til at tilvirke de grovere papirkvaliteter.
I 1891 og 1893 lagde brande store dele af fabrikken øde, så den måtte genopføres. I 1909 blev den udbygget.
Fabrikken lukkede i 1975. Papirmaskinerne blev solgt til Indien og bygningerne revet ned. Fem år senere blev boligbebyggelsen Seedorffs Vænge rejst på grunden.
Kilder
- Omtale på Papirmuseet Arkiveret 23. oktober 2010 hos Wayback Machine
Koordinater: 55°41′2.42″N 12°31′23.18″Ø / 55.6840056°N 12.5231056°Ø
Medier brugt på denne side
Frederiksberg Paper Factory in 1909. Demolished 1975.