Frederikke af Württemberg-Neuenstadt

Frederikke af Württemberg-Neuenstadt

Friederike-wuertt-neuenst.jpg

Personlig information
Født27. juli 1699 Rediger på Wikidata
Neuenstadt am Kocher Rediger på Wikidata
Død8. maj 1781 (81 år) Rediger på Wikidata
Neuenstadt am Kocher Rediger på Wikidata
FarFriedrich August Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Frederikke, hertuginde af Württemberg-Neuenstadt (tysk: Friederike) (27. juli 16998. maj 1781) var hertuginde og prinsesse af Württemberg-Neuenstadt.

Hun var en datter af hertug Frederik August af Württemberg-Neuenstadt og Albertine Sophie Esther f. grevinde af Eberstein. Hun var født 27. juli 1699 og blev ved Vallø Stifts indvielse 1738 dettes første abbedisse; formodentlig har hun været en veninde af sin jævnaldrende, dronning Sophie Magdalene, hvis orden, l'union parfaite, hun også bar. Hun skal have været usigelig styg og særdeles uelskværdig; i alt fald havde hun et meget uforligeligt sind, og ved hoffet, hvor hun var en jævnlig gæst, lagde hun sig ud med adskillige; endog dronningens søster, fyrstinde Sophie Caroline af Ostfriesland, fornærmede hun med sin onde tunge. Enten hun nu var ked af opholdet i Danmark, som måske heller ikke bekom hendes svagelige helbred vel, eller man her var ked af hende, efter få års forløb opgav hun sin indbringende abbedisseværdighed og rejste 1743 hjem til Neuenstadt am Kocher, hvor hun endnu levede henimod 40 år; død 8. maj 1781.

Kilder

  • G.L. Wad, "Frederikke, hertuginde af Württemberg", i: C.F. Bricka (red.), Dansk Biografisk Lexikon, København: Gyldendal 1887-1905.
  • Historisk Tidsskrift, 3. række IV, 186 f.
  • Danske Samlinger 2. række IV, 263 ff.
  • Koch, Christian VI's Historie, ´s. 323.


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til mere nutidig sprog, og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen, dette angives som f.x:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=http://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.

Medier brugt på denne side