Frederikke af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
| Frederikke af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg | |
|---|---|
 | |
| Hertuginde af Anhalt-Bernburg | |
| Periode | 30. oktober 1834 – 19. august 1863 |
| Forgænger | Marie Frederikke af Hessen-Kassel |
| Efterfølger | Ingen |
| Ægtefælle | Alexander Carl af Anhalt-Bernburg (g. 1834) |
| Fulde navn | Frederikke Karoline Juliane |
| Hus | Huset Glücksborg |
| Far | Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg |
| Mor | Louise Karoline af Hessen-Kassel |
| Født | 9. oktober 1811 Gottorp Slot, Slesvig |
| Død | 10. juli 1902 (90 år) Ballenstedt, Anhalt, Tyskland |
| Religion | Lutheransk |
Prinsesse Frederikke til Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (Frederikke Karoline Juliane; 9. november 1811 – 10. juli 1902) var en dansk-tysk prinsesse af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg, der var hertuginde af Anhalt-Bernburg fra 1834 til 1863.
Hun var datter af hertug Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg og blev gift med hertug Alexander Carl af Anhalt-Bernburg i 1834. Hun fungerede som regent i hertugdømmet på vegne af sin mand fra 1855 til 1863.[1]
Hun var storesøster til kong Christian 9. af Danmark.
Biografi
Fødsel og familie
Prinsesse Frederikke blev født den 9. oktober 1811 på Gottorp Slot i Hertugdømmet Slesvig som prinsesse af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck. Hun var det andet barn født i ægteskabet mellem Hertug Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck og Prinsesse Louise Karoline af Hessen-Kassel. Hendes far var overhovede for slægten Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck, en fjern og ubetydelig sidelinje til det danske kongehus, der nedstammede fra Kong Christian 3. Hendes mor var datter af Landgreve Karl af Hessen, dansk feltmarskal og statholder i hertugdømmerne Slesvig og Holsten, og Prinsesse Louise af Danmark, datter af Kong Frederik 5. Gennem sin far nedstammede Marie dermed i lige linje fra Kong Christian 3., mens hun gennem sin mor var oldebarn af Kong Frederik 5.
Prinsesse Frederikke havde ni søskende, heriblandt den senere kong Christian 9. af Danmark.
Opvækst
Prinsesse Frederikke voksede indledningsvis op med sine mange søskende på Gottorp Slot, hvor familien boede hos hertug Vilhelms svigerforældre. I 1824 døde imidlertid enkehertuginde Anna Karoline, enke efter den sidste hertug af den ældre linje af huset Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg, Frederik Henrik Vilhelm, der var død i 1779. Glücksborg Slot stod herefter tomt, og ved et kongeligt patent af 6. juni 1825 overdrog Kong Frederik 6. af Danmark slottet til Vilhelm og udnævnte ham til Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg.[2] Familien flyttede herefter til Glücksborg, hvor Prinsesse Frederikke blev opdraget sammen med sine søskende under faderens ledelse. Hertug Vilhelm døde imidlertid allerede som 46-årig i 1831.
Ægteskab
.jpg)
Prinsesse Frederikke giftede sig den 30. oktober 1834 på forældrenes sommerresidens, landstedet Louisenlund ved Slien, med hertug Alexander Carl, der herskede over det lille hertugdømme Anhalt-Bernburg i det centrale Tyskland.
Senere liv
Foranlediget af hertug Alexander Carls stadigt fremskridende psykiske sygdom blev han i november 1855 installeret på Schloss Hoym, hvor han tilbragte resten af livet i selskab med og under medicinsk opsyn af sin kammerherre, maleren Wilhelm von Kügelgen. På grund af hans tilstand fungerede hertuginde Frederikke som regent i Anhalt-Bernburg fra den 18. november 1855 til hertugens død den 19. august 1863.[1]
Hertug Alexander Carl døde den 19. august 1863 på Schloss Hoym. Da der ikke var blevet født børn i ægteskabet mellem Alexander Carl og Frederikke, medførte det at linjen Anhalt-Bernburg uddøde. Hertugdømmet Anhalt-Bernburg blev derfor arvet af Alexander Carls slægtning, hertug Leopold 4. af Anhalt-Dessau, og Anhalt-Bernburg blev dermed forenet med Anhalt-Dessau til ét samlet hertugdømme.
Hertuginde Frederikke boede herefter på slottet i Ballenstedt i Anhalt. Hun overlevede sin mand med 38 år og døde som 90-årig den 10. juli 1902 i Ballenstedt.
Referencer
- ^ a b "Anhalt-Bernburg". worldstatesmen.org (engelsk).
- ^ Bramsen, bd. 1, s. 78-82.
Litteratur
- Huset Glücksborg i 150 år – Første bind af Bo Bramsen, Gyldendals Bogklub 1976. ISBN 87-01-00251-1
Eksterne links
- Hans den Yngres efterkommere Arkiveret 24. oktober 2020 hos Wayback Machine
| Børn af Hertug Vilhelm |  | |
|---|---|---|
| Børn af Hertug Frederik | ||
| Børn af Hertug Frederik Ferdinand | ||
| Børn af Prins Albrecht |
| |
| Børn af Hertug Frederik 2. |
| |
| Børn af Hertug Peter |
| |
| Børn af Hertug Christoph |
| |
Medier brugt på denne side
da:Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (4.1.1785-17.2.1831) - Frederik Vilhelm Poul Leopold-Beck - prins af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck, hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Lyksborg
Wappen der Herzöge zu Schleswig-Holstein (Herzöge von Holstein, Herzöge von Holstein-Gottorp, Herzöge von Schleswig-Holstein-Sonderburg, Herzöge von Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg, Herzöge von Schleswig-Holstein(-Sonderburg)-Beck, Herzöge zu Schleswig-Holstein-Sonderburg-Glücksburg) aus dem Hause Oldenburg: Hauptschild geviert mit eingepfropfter Spitze und belegt mit geviertem Herzschild, darin in Feld 1 und 4 in Gold zwei rote Balken (Grafschaft Oldenburg), in 2 und 3 in Blau ein goldenes Steckkreuz (Herrschaft Delmenhorst); Feld 1 des Hauptschildes: in Rot ein gekrönter, goldener, hier einwärts gewendeter Löwe, eine goldengestielte silberne Streitaxt (Hellebarde des heiligen Olav; Schutzpatron Norwegens) haltend (Königreich Norwegen), Feld 2: in Gold zwei blaue Löwen übereinander (Herzogtum Schleswig), Feld 3: in Rot ein gezahnter, silberner Schildbeschlag (Nesselblatt; Herzogtum Holstein), Feld 4: in Rot ein schreitender, schwarz bewehrter, silberner Schwan mit goldener Halskrone (Herrschaft Stormarn); in der Spitze in Rot ein schwertschwingender Ritter in goldener Rüstung auf silbernem Pferd mit blauer Decke (Land Dithmarschen); vier Helme: 1 mit balu-goldenen Decken drei naturfarbene Pfauenspiegel an goldenen Schäften (Schleswig), 2 mit rot-goldenen Decken zwei wie Feld 1 und 4 des Herzschildes bezeichnete Büffelhörner (Oldenburg), 3 mit rot-goldenen Decken der Löwe mit Hellebarde (Norwegen), 4 mit rot-silbernen Decken an silbernen Lanzen sechs rote Fahnen, darauf das Nesselblatt (Holstein); Großherzogskrone und -mantel; Wappengrafik gemäß Dekret zur Annahme des Titels Herzog von Schleswig-Holstein, Erbe zu Norwegen usw. 15. November 1863 (seit 1. April 1885 Herzog "zu" Schleswig-Holstein); die heute noch blühende herzogliche Linie Schleswig-Holstein-Sonderburg-Glücksburg, hervorgegangen aus dem Königshaus von Dänemark (dänische Verleihung des Prädikats "Hoheit" für alle Familienmitglieder dieser Linie 19. Dezember 1863) war laut Gesetz vom 19. Oktober 1904 im Falle des Erlöschens des Mannesstamms des großherzoglichen Hauses Oldenburg für nachfolgeberechtigt im Großherzogtum und wurde dem Haus Oldenburg als eine der Familiengewalt des Großherzogs unterstellte Nebenlinie angegliedert.
GesamtansichtDie Dargestellte an ihrem 75. Geburtstag stehend mit dunkelblau/ grünem Kleid, Spitzenbesatz, Perlenkette, Krone, Fächer in der rechten Hand, neben ihr ein Hermelinmantel. signiert unten rechts: rechts unten: Carl Jordan 1896