Frederik Lütken

Frederik Lütken
Født15. marts 1808 Rediger på Wikidata
Død31. januar 1879 (70 år) Rediger på Wikidata
BarnAndré Lütken Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseDommer Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Frederik Thekla Lütken (født 15. marts 1808Fødselsstiftelsen[1], død 31. januar 1879 i København) var en dansk landsdommer.

Karriere

Han blev adopteret af kaptajn i Søetaten Frederik Lütken (1774-1819), blev 1826 student (privat dimitteret) og 1831 cand.jur. Lütken blev 1838 kancellist i Danske Kancelli, 1841 fuldmægtig, 1842 virkelig kancelliråd, 1843 kontorchef og departementssekretær, 1847 assessor i Landsover- samt Hof- og Stadsretten, 1856 virkelig justitsråd, 1867 virkelig etatsråd og 15. juni 1871 Ridder af Dannebrog. Han blev 1847 repræsentant i Understøttelses-Anstalten for trængende Efterslægt af Medlemmerne i Den ophævede civile og adskillige Stænders Enkekasse og var 1852-54 kommissarius ved samme.[1]

Ægteskaber

Lütken blev gift 1. gang 8. maj 1838 på Frederiksberg med Golla Andriette Mathilde Krogstad (12. marts 1818 sammesteds - 20. oktober 1843 i København), datter af afskediget sekondløjtnant, overkrigskommissær Georg Ludvig Krogstad og Vilhelmina Augusta Goldschmidt. 2. gang ægtede han 6. juni 1846 i Christiansborg Slotskirke Olivia Maria Schoubye (1. september 1824 i København - 3. december 1848 sst.), datter af krigsråd Andreas Schoubye og Catharine Spur.[1]

1884 blev Frederik Lütken og hans søn anerkendt som dansk adel.

Kilder

  1. ^ a b c Lutken, Frederik Thekla Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine Danske Jurister 1736-1936 p.111, udgivet 1957 af Arild Falk-Jensen og Henning Emil Hjorth-Nielsen