Frederik Krag

Frederik Krag

Frederik Krag til Steensballegaard - oljemaleri - Norsk portrettarkiv - Riksantikvaren - K000360.jpg

Personlig information
Født6. marts 1655 Rediger på Wikidata
Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland Rediger på Wikidata
Død24. september 1728 (73 år) Rediger på Wikidata
Stensballegård, Danmark Rediger på Wikidata
NationalitetDanmark Dansk
FarErik Krag Rediger på Wikidata
MorVibeke Rosenkrantz, arving af Dansted Rediger på Wikidata
SøskendePalle Krag Rediger på Wikidata
ÆgtefælleCharlotte Amalie Griffenfeld (1690-1703) Rediger på Wikidata
Barnbaronesse Ide Helle Margrethe Krag Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseDiplomat, embedsmand, politiker Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Frederik baron Krag (4. eller 6. marts 1655 i Flensborg24. september 1728Stensballegård) var en dansk adelsmand, embedsmand og vicestatholder i Norge. Han var bror til Palle Krag.

Karriere

Krag var søn af gehejmeråd Erik Krag (1620–1672) og Vibeke Pallesdatter Rosenkrantz til Dansted (født ca. 1629 – død efter 1688).

Kisterne i Krags åbne gravkapel i Vær Kirke. Til venstre for gitterporten ses Griffenfelds initialer (PG) og våben, til højre ses Frederik Krags initialer (FK) og våben. Fra venstre mod højre ligger: Karen Nansen, hendes mand Peder Griffenfeld og Frederik Krag. Bagest under vinduet ligger Charlotte Amalie.[1]

Som tyveårig deltog han som kavaler i en diplomatisk delegation ved fredsforhandlingerne i Paris og senere i Nijmegen. Senere blev han 1678 kammerjunker hos dronningen, 1683 ceremonimester og var 1685-88 envoyé extraordinaire i Nederlandene. 1697 blev han gesandt i Stockholm.

Alt imens han udviklede Stensballegård, steg han hurtigt til højere stillinger i den danske statsforvaltning. Han modtog Dannebrogordenen i 1708, blev gehejmeråd i 1712 og var stiftbefalingsmand i Viborg Stift og amtmand i Hald Amt fra 1695 til 1713.

I 1713 blev han udnævnt til vicestatholder i Norge, et embede han ifølge Dansk Biografisk Leksikon "beklædte til 1721 under vanskelige Forhold, som han dog ikke var voxen".

Ægteskab og godsejer

Ægteskabet med Charlotte Amalie Pedersdatter Griffenfeld bragte Stensballegård ind i Krag-familien, hvis eje det forblev til 1927.

Han blev udnævnt til baron i 1684 efter sit ægteskab med Hedevig (Helvig) Eleonore Juel (1662 – 1686) året før. Hun døde i barselseng med sit andet barn i 1685, og Krag giftede sig med Charlotte Amalie (1672 – 1703), eneste datter af Peder Griffenfeld. Med hende fik han 10 børn. Efter hendes død i 1703 giftede han sig med Edele Nielsdatter Krag (1686 – 1751).

Frederik Krag lod Stensballegård ombygge, og ved køb erhvervede han den nærliggende lille hovedgård Værholm. Derudover ejede han øen Endelave, som han 1695 havde fået udlagt fra kronen, og der opførte han gården Edelsholm og ombyggede delvis kirken. En skole lod han opføre i Stensballe by. Efter hans testamente oprettedes 1748 af hans døtre Vibeke Cathrine og Charlotte Amalie et stamhus af Stensballegård, Værholm og Endelave.

Frederik Krag, Charlotte Amalie og hendes forældre hviler sammen i et åbent gravkapel i Vær Kirke ved Horsens. Det var Charlotte Amalie, der fik bragt sin fars kiste fra Norge og morens fra København til den sidste hvile i Krags familiekapel.

Gengivelser

Kilder

  1. ^ Vær Kirke Arkiveret 24. februar 2015 hos Wayback Machine - vaernebelsogn.dk
Vista-kdmconfig.pngArtiklen om Frederik Krag kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.

Medier brugt på denne side

Vista-kdmconfig.png
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: GPL
Stensballegaard.jpg
Forfatter/Opretter: Nico 08:23, 28 April 2008 (UTC) / Nils Jepsen, Licens: CC BY 3.0
Stensballegård er en gammel hovedgård, der nævnes første gang i 1341 og ligger i den sydlige del af Stensballe. Gården ligger i Vær Sogn i Horsens Kommune. Hovedbygningen er opført i 1692-1693, tilbygget i 1867-1943.