Frederik Ihler
Frederik Ihler | |||
---|---|---|---|
Personlig information | |||
Fulde navn | Frederik Dahl Ihler | ||
Født | 25. juni 2003 (21 år) Aarhus, Danmark | ||
Højde | 178 cm | ||
Position | Angriber og kantspiller | ||
Klubinformation | |||
Nuværende | Molde FK | ||
Nummer | 9 | ||
Ungdom | |||
–2017 | VIK | ||
–2017 | VSK | ||
2017–2020 | AGF | ||
Seniorkarriere* | |||
År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
2020–2023 | AGF | 8 | (1) |
2022 | → Valur (leje) | 3 | (0) |
2022–2023 | → Skive IK (leje) | 25 | (10) |
2023–2024 | Landskrona BoIS | 30 | (10) |
2024– | Molde FK | 11 | (2) |
Landshold‡ | |||
2019 | Danmark U/16 | 2 | (0) |
2019–2020 | Danmark U/17 | 4 | (0) |
2022 | Danmark U/19 | 1 | (0) |
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 3. februar 2025. † Kampe (mål). |
Frederik Dahl Ihler (født 25. juni 2003) er en dansk fodboldspiller, der spiller for norske Molde FK. Han er angriber.
Karriere
Ihler spillede som barn i VSK, inden han som U/14-spiller skiftede til AGF.[1]
AGF
Han gjorde det godt på forskellige ungdomshold i AGF, og han var topscorer på U/19-holdet, da klubben i begyndelsen af 2022 gav ham en professionel kontrakt for tre år. Han havde allerede i sommeren 2020 fået sin debut på superligaholdet, da han blev skiftet ind i en af sæsonens sidste kampe.[1]
Ihler fik flere førsteholdskampe i løbet af foråret 2022 som indskifter, og han scorede sit første superligamål 10. april samme år i en kamp mod FC Nordsjælland, hvor hans mål kort inden slutfløjtet sikrede AGF uafgjort med 2-2.[2]
Valur
I juli 2022 udlejede AGF ham til islandske Valur for resten af året.[3] Lejemålet blev dog afbrudt efter blot tre uger og tre kampe, da AGF efter at have fået ny cheftræner hentede Ihler tilbage igen.[4]
Skive
Ihler blev dog udlejet igen knap en måned senere, da AGF indgik en aftale med Skive IK om, at han skulle spille for denne klub resten af sæsonen 2022/2023.[5] Han havde en fin sæson i klubben, hvor han fik 25 ligakampe og her scorede 10 mål.
Landskrona
Efter lejeopholdet solgte AGF Ihler til svenske Landskrona BoIS, hvor han fik en tre et halvt år lang kontrakt.[6]
Landshold
Ihler har spillet enkelte kampe på danske ungdomslandshold (U/16, U/17 og U/19).
Referencer
- ^ a b Graahede, Kim Robin (7. januar 2022), "Talentfuld frontløber skriver kontrakt med AGF", Aarhus Stiftstidende, hentet 8. juli 2022
- ^ Andersen, Emil (11. april 2022), Ung AGF’er sikrede point: Sagde til David at jeg ville score, campo.dk, hentet 8. juli 2022
- ^ Ihler udlejes til Valur, Agf.dk, 8. juli 2022, hentet 9. juli 2022
- ^ Jensen, Mathias Høj (30. juli 2022), "AGF-spiller retur efter besynderligt lejeophold", Tipsbladet, hentet 27. august 2022
- ^ Frederik Ihler udlejes til Skive IK, Agf.dk, 25. august 2022, hentet 27. august 2022
- ^ Jensen, Anders (17. juli 2023), Officielt: Landskrona henter Frederik Ihler i AGF, bold.dk, hentet 9. august 2023
Eksterne henvisninger
- Frederik Ihlers spillerprofil i DBU's Landsholdsdatabase
- Frederik Ihlers spillerprofil hos Norges fodboldforbund (norsk)
- Frederik Ihlers spillerprofil på Transfermarkt (engelsk)
- Frederik Ihlers profil hos FootballDatabase.eu (engelsk)