Frederik Helveg

Frederik Helveg
Født	10. september 1816
Død	20. november 1901 (85 år)
Søskende	Ludvig Helveg
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Teolog, præst
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Hans Frederik (oprindelig Friedrich) Helveg (født 10. juni^[1] 1816 i Bordesholm, død 20. november 1901 i Købelev) var en dansk præst og teolog, bror til Ludvig Nicolaus Helveg.

Helveg blev student i Kiel 1833, studerede teologi i Erlangen og tog præsteeksamen på Gottorp 1839. Han blev huslærer på Lammehave på Fyn, hvor han kom i forhold til den fynske gudelige vækkelse. 1842 blev han vikar for sognepræsten i Starup ved Kolding, Frederik Hammerich.

1845 talte han ved det nordiske studentermøde i Ridehuset for Helsingfors Universitet, hvorfor han blev anklaget, men frikendt. 1846 blev han forstander for Rødding Højskole, 1848—49 var han feltpræst. 1850 blev han diakonus, senere hovedpræst i Haderslev, men blev 1864 afsat af preusserne.

Han levede derefter i København, optaget af studier, og udgav det politiske ugeblad Danmark (1864—65); 1867 blev han præst i Købelev på Lolland, 1886 tillige stiftsprovst for Lolland-Falster.

Helveg var en discipel af Grundtvig, men han udformede den grundtvigske livsanskuelse på en selvstændig og ejendommelig måde under indflydelse af tysk teologi, især af professor J.C.K. Hofmann i Erlangen.

Af hans arbejder må især fremhæves Spaadommene eller Gud i Historien, I-III (1855-62), Frimenighed og Apostelskole (1878-82), Israels Aandsliv i Hjemfærdstiden (1890), Livstanke og Livsgerning (1892).

Kilder

• Helweg, 1) Hans Friedrich i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1921)
• Søren Jensen, H.F. Helvegs forfatterskab - en bibliografi (København 1987).
• Dansk Bigografisk Leksikon Arkiveret 17. april 2016 hos Wayback Machine 1887-1905

Eksterne henvisninger

• Frederik Helveg på gravsted.dk