Frederik Christian Adeler

Frederik Christian Adeler

Personlig information
Født13. oktober 1668 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død19. april 1726 (57 år) Rediger på Wikidata
Christianshavn, Danmark Rediger på Wikidata
FarCort Adeler Rediger på Wikidata
MorAnna Pelt Rediger på Wikidata
SøskendeSophie Amalie Adeler,
Suzanne Elisabeth Adeler,
Sivert Cortsen Adeler Rediger på Wikidata
ÆgtefælleHenriette Magrethe von Lente Rediger på Wikidata
BørnChristian Lente-Adeler,
Frederik Adeler,
Theodor Lente-Adeler Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseDommer Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Frederik Christian Adeler (13. oktober 1668 i København19. april 1726) var kammer- og gehejmeråd, født i København som søn af generaladmiral Cort Sivertsen Adeler og Anna Pelt. Han blev holdt over dåben af kronprinsen, den senere Christian 5.. Efter endt uddannelse tog han på en længere udlandsrejse i 1687, hvor han blandt andet lagde vejen forbi Venedig, hvor man stadig havde hans faders bedrifter i frisk erindring, og han blev vel modtaget. Umiddelbart efter sin hjemkomst i 1690 blev han udnævnt til kammerråd. Han blev i september 1694 viet til Henriette Magrethe von Lente, datter af gehejmeråd Johan Hugo Lente, regeringsråd i Slesvig og gesandt ved det Køllnske hof, og Margrethe Barnefeldt.

Han kom i besiddelse af betydelige jordegodser, dels efter sin fader og dels med sin hustru. Således besad han Gjemsø kloster med Bratsberg hovedgård ved Skien i Norge, Sæbygård og Egemark, foruden et stort familiehus på Christianshavn m.m. Derudover købte han Dragsholm til spotpris af en en portugisisk jøde, muligvis et medlem af den rige hamborgske Texeira-familie.

Han gjorde hurtig karriere indenfor statstjenesten.

Desuden var han amtmand i Roskilde og Tryggevælde amter, og blev i 1717 efter Otto Krabbe stiftamtmand i Sjællands Stift.

Under Den Store Nordiske Krig havde han som finansdeputeret efter bedste evne gjort sit til at råde bod på de store vanskeligheder, regeringen havde at kæmpe med. Men snart efter fredsslutningen 1720 og Dronning Louises død følte han trang til fred og ro og længtes efter at vende hoflivet og dets rænker ryggen, hvorfor han indgav begæring om afsked fra sine embeder. Han var samtidig også ved dårligt helbred og fik i august 1721 sin afsked bevilget blot få måneder efter kongens ægteskab med Anna Sophie Reventlow. Han døde af brystsyge i den Adelerske GårdChristianshavn langfredag morgen d. 19. april 1726.

Sammen med sin hustru der døde i 1703 havde han 7 børn, heriblandt:

  • Conrad Hugo Adeler (2. marts 1697 – 10. oktober 1719) – sekondløjtnant i de norske landstyrker
  • Christian "Cort" Lente-Adeler (20. april 1699 – 8. oktober 1757) – konferensråd, godsejer
  • Frederik Adeler (3. maj 1700 – 28. december 1766) – kammerjunker, gehejmeråd
  • Theodor Lente-Adeler (26. maj 1702 – 11. april 1767) – dronningens kammerjunker, gehejmeråd
  • Charlotte Amalie Adeler (10. juni 1703 – 19. april 1724)
Efterfulgte:
Otto Krabbe
Amtmand over Roskilde Amt
1717 - 1721[1]
Efterfulgtes af:
Rudolph Gersdorff
Efterfulgte:
Otto Krabbe
Amtmand over Tryggevælde Amt
1717 - 1721
Efterfulgtes af:
?
Efterfulgte:
Otto Krabbe
Stiftamtmand over Sjællands Stift
1717 - 1721
Efterfulgtes af:
Rudolph Gersdorff

Kilder

  1. ^ Amtmænd i Roskilde Amt - roskildehistorie.dk

Medier brugt på denne side

Frederik Christian Adeler.jpg
Frederik Christian Adeler (1668–1726) til Gimsø Kloster, Bratsberg og Dragsholm, geheimeraad, hvid ridder