Frederik Bardenfleth (gehejmeråd)

Frederik Bardenfleth (døbt 10. december 1734 i Christiansborg Slotskirke19. september 1800 i Slesvig by) var en dansk gehejmeråd.

Han var en søn af generalløjtnant Johan Frederik Bardenfleth (1674-1736) og dennes anden hustru, blev født i december 1734 og gik på Sorø Akademi, hvor han som fjortenårig holdt en latinsk tale i anledning af kronprins Christian (VII.)'s fødsel 1749, som tryktes og nød den ære at blive omtalt i Lærde Efterretninger. Han udnævntes 1752 til hofjunker og 1755 til regeringsråd i Oldenborg. Her blev han 1759 landfoged i Stadt- og Butjadingerland og 1761 holstensk landråd. 1771 forflyttedes han som landfoged til fogedierne Viermarsk og Geest, men udnævntes alt 2 år efter til amtmand over Aabenraa og Løgumkloster Amter. Også her blev han dog kun kort, idet han 1774 i december udnævntes til 2. deputeret i Rentekammeret; kort forinden havde han fået kammerherrenøglen, og i 1780 blev han hvid ridder, men afgik kort tid efter (1781) fra Rentekammeret, idet han udnævntes til amtmand i Rendsborg Amt. Efter senere i nogle år at have været administrator for grevskabet Rantzau (udnævnt 1789) udnævntes han i 1795 til gehejmeråd og kansler ved Overretten i Gottorp. I denne stilling døde han 19. september 1800.

Siden 10. september 1762, hvor han blev gift på Neuhof i Mecklenburg, levede han i et, dog barnløst ægteskab med Magdalene Marie Ludovica f. von Bassewitz (18. december 1742 – 27. januar 1812 i Slesvig by), datter af oberstløjtnant Hans Detlef von Bassewitz (1688-1764) og Davida Eleonore Dorothee von Bülow (1709-1769).

Han er begravet i Slesvig by.

Kilder

  • Anders Thiset, "Frederik Bardenfleth", i: C.F. Bricka (red.), Dansk Biografisk Lexikon, København: Gyldendal 1887-1905.
Efterfulgte:
?
Amtmand over Aabenraa Amt
1773 - 1774
Efterfulgtes af:
?
Efterfulgte:
?
Amtmand over Løgumkloster Amt
1773 - 1774
Efterfulgtes af:
?
Efterfulgte:
?
Amtmand over Rendsborg Amt
1781 - 1789
Efterfulgtes af:
?


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til mere nutidig sprog, og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen, dette angives som f.x:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=http://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.