Frederik Anthon Adam von der Maase
Frederik Anthon Adam von der Maase | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 5. januar 1773 |
Død | 13. august 1821 (48 år) |
Ægtefælle | Wilhelmine Løvenskiold |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Frederik Anthon Adam von der Maase (født 5. januar 1773, død 13. august 1821) var en dansk godsejer og hofembedsmand.
Biografi
Han var søn af Frederik von der Maase og Sophie Henriette von Moltke. Han blev 1789 sekondløjtnant ved Garden til Hest, 1790-95 ridejunker, 1791 kammerjunker, 1798 ritmester, 1801 adjudant hos kronprinsen, 1808 overadjudant i generaladjudantstaben, 1809 anden staldmester og kammerherre og 1814 Ridder af Dannebrog.
1796 ægtede han Vilhelmine Løvenskiold. Maase overtog stamhuset Kraagerup med bl.a. herregården Krogerup, men solgte alle besiddelserne i årene 1800-07 på nær øen Anholt. Stamhuset blev erstattet med Det von der Maase'ske Fideikommis på 50.000 rigsdaler. Maase indledte i 1817 private udgravinger af Gurre Slots ruiner. Han døde pludseligt i 1821 på en tur til Vallø.
Han er begravet i Valløby Kirke. Maase var far til bl.a. Frederik Herman Rostgaard von der Maase, der blev hofchef.