Frederik Albrecht af Anhalt-Bernburg

Frederik Albrecht af Anhalt-Bernburg
Personlig information
Født15. august 1735 Rediger på Wikidata
Bernburg, Sachsen-Anhalt, Tyskland Rediger på Wikidata
Død9. april 1796 (60 år) Rediger på Wikidata
Ballenstedt, Sachsen-Anhalt, Tyskland Rediger på Wikidata
GravstedBernburg Slotskirke Rediger på Wikidata
FarViktor 2. Frederik af Anhalt-Bernburg Rediger på Wikidata
MorSophie Albertine Frederikke af Brandenburg-Schwedt Rediger på Wikidata
SøskendeCharlotte Vilhelmine af Anhalt-Bernburg,
Christine Elisabeth Albertine af Anhalt-Bernburg,
Sofia Luisa af Anhalt-Bernburg,
Friederike Auguste Sophie af Anhalt-Bernburg Rediger på Wikidata
ÆgtefælleLouise Albertine af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön (1763-1769) Rediger på Wikidata
BørnAuguste von Gröna,
Pauline af Anhalt-Bernburg,
Alexius Frederik Christian af Anhalt-Bernburg Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseMæcen, aristokrat, samler, politiker Rediger på Wikidata
FagområdeTeater, regering, politik, kunst Rediger på Wikidata
ArbejdsstedBernburg, Ballenstedt Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserAndreasordenen Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Fyrst Frederik Albrecht af Anhalt-Bernburg (tysk: Friedrich Albrecht, Fürst von Anhalt-Bernburg; født 15. august 1735, død 9. april 1796) var regerende fyrste af det lille tyske fyrstendømme Anhalt-Bernburg fra 1765 til 1796.[1] Han var af fyrsteslægten askanierne og officer i dansk tjeneste.

Biografi

Frederik Albrecht blev født den 15. august 1735 i Bernburg i Anhalt som den eneste søn af fyrst Viktor 2. Frederik af Anhalt-Bernburg i hans andet ægteskab med markgrevinde Albertine af Brandenburg-Schwedt. Efter at have nydt en meget god opdragelse, som fuldendtes på lange rejser, traadte han i preussisk og 1761 i dansk krigstjeneste, hvor han som generalmajor blev chef for Prins Frederiks Regiment, i 1762 for Kongens Livregiment og 1764 for det danske artillerikorps, som da oprettedes ved sammensmeltning af danske, holstenske og norske artillerikorps; men i 1765 trådte han ud af dansk krigstjeneste og overtog ved faderens død regeringen i Anhalt-Bernburg. Han viste sig her som en dygtig regerende fyrste, der med iver søgte at fremme sine undersåtters vel i alle retninger. Han døde den 9. april 1796 i Ballenstedt.

Ægteskab og børn

Han blev gift 1763 med prinsesse Louise Albertine af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön (død 2. marts 1769), datter af hertug Frederik Carl af Plön. De efterlod en søn, Alexius Frederik Christian, der efterfulgte faderen som fyrste af Anhalt-Bernburg, og en datter, Pauline af Anhalt-Bernburg, der blev gift med fyrst Leopold 1. af Lippe.

Se også

Referencer

  1. ^ "Anhalt-Bernburg". worldstatesmen.org (engelsk).

Kilder

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side