Frederik 9.

Frederik 9.
Valgsprog: Med Gud for Danmark
Frederik 9. - officielt portræt
Konge af Danmark (mere..)
Regerede	20. april 1947 – 14. januar 1972 (24 år og 269 dage)
Forgænger	Christian 10.
Statsministre	Se liste Knud Kristensen Hans Hedtoft Erik Eriksen Hans Hedtoft H.C. Hansen Viggo Kampmann Jens Otto Krag Hilmar Baunsgaard Jens Otto Krag
Efterfølger	Margrethe 2.
Ægtefælle	Ingrid af Sverige (g. 1935)
Børn	med Dronning Ingrid: Dronning Margrethe 2. Prinsesse Benedikte Dronning Anne-Marie
Fulde navn	Christian Frederik Franz Michael Carl Valdemar Georg
Hus	Huset Glücksborg
Far	Christian 10. af Danmark
Mor	Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin
Født	11. marts 1899(1899-03-11) Sorgenfri Slot, Kongens Lyngby, Danmark
Død	14. januar 1972 (72 år) Kommunehospitalet, København
Hvilested	24. januar 1972 Roskilde Domkirke
Beskæftigelse	Konge
Religion	Lutheransk
v d r

Ridder af Elefantordenen 1912

Frederik 9. (født Christian Frederik Franz Michael Carl Valdemar Georg 11. marts 1899, død 14. januar 1972) var konge af Danmark fra 1947 til 1972. Han var søn af Kong Christian 10. og den fjerde danske konge af den Glücksburgske slægt. Hans valgsprog var Med Gud for Danmark. Han blev efterfulgt på tronen af sin ældste datter, Margrethe 2.

Som kronprins gennemgik han Søværnets Kadetskole på lige vilkår med de øvrige kadetter og udnævntes i 1921 til sekondløjtnant. I 1927 fik han sin første chefkommando på torpedobåden Søhunden og avancerede herefter støt, indtil han i 1945 blev udnævnt til kontreadmiral. Frederik holdt meget af tjenesten og livet på søen, og mange af søofficerskammeraterne blev hans venner for livet.^[1]

I 1935 giftede han sig med den svenske prinsesse Ingrid og styrkede herved sin popularitet. Fra 1942, hvor Christian 10. var blev svækket, kom kronprinsen til at spille en rolle som politisk samlingspunkt og havde i de sidste besættelsesår også enkelte kontakter til modstandsbevægelsen.^[2]

Ved Christian 10.'s død den 20. april 1947 overtog Frederik 9. tronen. I 1953 underskrev han en ny forfatning, der indeholdt bestemmelser om kvindelig arvefølge. Frederik 9. døde den 14. januar 1972 med familien omkring sig. Formentlig var der tale om en lungeinfektion, der førte til en blodprop i hjernen, men kongen havde i sine sidste år været synligt svækket.^[3]

Prins Frederik blev født om morgenen den 11. marts 1899 på Sorgenfri Slot i Kongens Lyngby nord for København i sin oldefar Kong Christian 9.'s regeringstid.^[4] Hans far var Prins Christian af Danmark (den senere Christian 10.), ældste søn af Kronprins Frederik og Louise af Sverige (senere Kong Frederik 8. og Dronning Louise). Hans mor var Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin, en datter af Storhertug Frederik Frans 3. af Mecklenburg-Schwerin og Storfyrstinde Anastasia Mikhailovna af Rusland.

Han blev døbt i Havesalen på Sorgenfri Slot den 9. april 1899 med navnene Christian Frederik Franz Michael Carl Valdemar Georg.^[4] Den unge prins havde 21 faddere, blandt dem hans oldefar Kong Christian 9., Kejser Nikolaj 2. af Rusland, Kong Georg 1. af Grækenland, Kong Oscar 2. af Sverige og Norge, hans bedstefar Kronprins Frederik af Danmark, Fyrsten af Wales (den senere Kong Edward 7. af Storbritannien) og hans onkel Storhertug Frederik Frans 4. af Mecklenburg-Schwerin.^[4]

Frederiks eneste bror, Prins Knud, blev født et år efter Frederik. De voksede op i forældrenes residens i Christian 8.'s Palæ på Amalienborg i København, på Sorgenfri Slot nord for hovedstaden og i forældrenes sommerresidens, Marselisborg Slot i Aarhus, der var blevet opført fra 1899 til 1902 som en folkegave til parret. I 1914 opførte Christian 10. endvidere villaen Klitgården ved Skagen.

Christian 9. døde den 29. januar 1906, og Frederiks bedstefar Kronprins Frederik efterfulgte ham som Kong Frederik 8. Frederiks far blev dermed kronprins, og Frederik rykkede op som nummer to i tronfølgen.

Bare seks år senere, den 14. maj 1912, døde Kong Frederik 8. Frederiks far besteg tronen som Kong Christian 10., og Frederik selv blev nu kronprins. Den 7. november 1915 blev kronprins Frederik sammen med sin bror prins Knud konfirmeret i Fredensborg Slotskirke.

Den 1. december 1918 blev Island anerkendt som et fuldt suveræn kongerige forenet med Danmark i en personalunion under en fælles monark. Frederik blev derved også kronprins af Island (hvor hans navn var Friðrik). Da Island som følge af en folkeafstemning den 17. juni 1944 blev udråbt til republik, kom han dog aldrig til at tiltræde som konge af Island.

I modsætning til mange af sine forgængere valgte Frederik 9. at gøre karriere indenfor søværnet i stedet for i hæren. Han blev uddannet på Søværnets Officersskole og Københavns Universitet. I 1945 blev han udnævnt til kontreadmiral. Han elskede livet til søs, og som mange sømænd var han rigt tatoveret.

Herudover havde han stor kærlighed til musik og var en kompetent pianist og dirigent.

Uddybende artikel: Brylluppet mellem prinsesse Ingrid og kronprins Frederik

I 1922 forlovede kronprinsen sig med sin halvkusine prinsesse Olga af Grækenland og Danmark, datter af prins Nikolaos af Grækenland og Danmark og storfyrstinde Helena Vladimirovna af Rusland, men forlovelsen blev hævet efter nogle få måneder.^[5][6]

I stedet blev han, den 15. marts 1935, få dage efter sin 36 års fødselsdag, forlovet med prinsesse Ingrid af Sverige, datter af kronprins Gustav Adolf, senere kong Gustav VI Adolf af Sverige (1882-1973) og kronprinsesse Margaretha (1882-1920). De blev gift den 24. maj 1935 i Storkyrkan i Stockholm. Brudesvend og brudepiger var Grev Gustaf Bernadotte af Wisborg (Folke Bernadottes søn) og prinsesserne Ragnhild og Astrid af Norge. Blandt bryllupsgæsterne var det danske kongepar Christian 10. og Dronning Alexandrine, det belgiske kongepar Leopold 3. og Dronning Astrid og det norske kronprinsepar Olav og Märtha.

Kronprins Frederik og Kronprinsesse Ingrid fik tildelt Frederik VIII's Palæ på Amalienborg som deres residens. Kronprinsesse Ingrid lærte hurtigt dansk og kom især til at elske Sønderjylland, hvor Gråsten Slot blev indrettet som kronprinsparrets sommerbolig. Den 16. april 1940 kun syv dage efter den tyske besættelse fik parret deres første barn, Margrethe. Den lille prinsesse blev straks et lyspunkt i en mørk tid. Under besættelsen så københavnerne ofte kronprinsparret spadsere rundt i hovedstaden med barnevogn eller kørende på cykel – et symbol og samlingspunkt for den danske befolkning.

De fik den 29. april 1944 prinsesse Benedikte (gift med prins Richard til Sayn-Wittgenstein-Berleburg) og den 30. august 1946 prinsesse Anne-Marie (gift med kong Konstantin 2. af Grækenland).

Allerede fra 1942 til 1943 fungerede Kronprins Frederik som regent for sin far, der var kommet til skade efter et fald fra sin hest i oktober 1942. Det er nok også fra denne periode, at man finder hans mest direkte indgriben i politiske forhold, som da han om aftenen d. 7. november 1942 indkaldte repræsentanterne for Folketingets partier, for at høre, om de kunne samles om det nye forslag til statsminister (Scavenius).^[7]

Christian 10. døde den 20. april 1947, og Frederik besteg tronen som Frederik 9. Han blev udråbt til konge fra Christiansborg Slots balkon af statsminister Knud Kristensen.

I sin nytårstale huskede kongen altid en hilsen til Færøerne og Grønland – og til søens folk. Med kongeskibet Dannebrog besøgte kongeparret de fleste havne i landet og tog på rejser til Færøerne og Grønland. Kongen var en stor elsker af jagt og holdt mange jagter ved jagthytten i Trend. Fredensborg og Gråsten Slot hørte også til kongefamiliens foretrukne opholdssteder.

Udover sin tilbøjelighed for søen viste Frederik 9. stor kærlighed for musikken. Ved flere lejligheder svingede han dirigentstokken over danske og udenlandske orkestre. Professionelle musikere har udtalt den største beundring for kongens musikalitet og evner som orkesterleder og musiker.

Frederik IX var med sit varme og folkelige væsen i høj grad med til at nedbryde afstanden mellem kongefamilien og den almindelige befolkning: Kongen viste en tv-reporter fra Danmarks Radio rundt på Amalienborg og sagde: Ja, vi bor såmænd som alle andre mennesker. Og her er så gobelinsalen.

Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel: Tronfølgeloven af 27. marts 1953

(c) Bundesarchiv, Bild 102-00103 / CC-BY-SA 3.0

Ved kongens tronsbestigelse var Tronfølgeloven af 1853 gældende og fastlagde, at der kun var mandlig tronfølge i Danmark. Da kongeparret kun havde døtre, skulle tronen efter tronfølgeloven overgå til kongens yngre broder Arveprins Knud og siden til dennes ældste søn, Prins Ingolf. I en del år havde Folketinget imidlertid overvejet en grundlovsændring, men var veget tilbage, fordi en vedtagelse krævede, at 45% af befolkningen skulle stemme ja. Nu var der et folkeligt pres for at få indført kvindelig arvefølge. Statsminister Erik Eriksen fik det lyse indfald at medtage kvindelig arvefølge i grundlovsændringen, så den formentlig ville være nemmere at få vedtaget. På trods af anbefalinger fra stort set hele Folketinget, og trods kongehusets store popularitet, blev Grundloven kun vedtaget med 46 procent af vælgerne. Den nye lov ændrede de 45 procent til 40. Uden forslaget om kvindelig arvefølge var det næppe lykkedes at få forslaget vedtaget. Ved Tronfølgeloven af 1953 blev tronfølgen ændret til agnatisk-kognatisk primogenitur, hvorved kongens ældste datter, prinsesse Margrethe, blev den første i arvefølgen.

Kong Frederik 9. døde den 14. januar 1972 på Kommunehospitalet i København efter kort tids sygdom.^[8] Den følgende dag udråbte statsminister Jens Otto Krag hans datter Margrethe 2. til dronning fra Christiansborg Slots balkon. Efter et castrum doloris i Christiansborg Slotskirke blev Frederik 9. begravet i kapellet i Roskilde Domkirke. Selve bisættelsen skete den 24. januar, 10 dage efter Kongens død. Hans endelige gravplads blev først færdiggjort i 1985.^[9]

Regeringen traf efter kongens død den aftale med Dronning Ingrid, at hun kunne fungere som rigsforstander på vegne af sin datter. Dronning Ingrid døde på Fredensborg Slot den 7. november 2000 og blev begravet ved siden af sin mand i Roskilde Domkirke den 14. november 2000.

10 år efter kongens død blev der opstillet en portrætstatue af Kong Frederik 9. på Langelinie i København. Statuen er udført af billedhuggeren Knud Nellemose og blev afsløret den 20. april 1982 på 35-årsdagen for kongens tronbestigelse i 1947. Den er placeret i umiddelbar nærhed af Nordre Toldbod, hvor kronprins Frederik i maj 1935 steg i land med sin unge brud, kronprinsesse Ingrid. Kongen er kommet ned af piedestalen som et udtryk for den naturlige og fordringsløse holdning, der var hans kendemærke.^[10]

Frederik d. 9's Bro, der forbinder Lolland og Falster over Guldborg Sund ved Nykøbing Falster, Kronprins Frederiks Bro, der forbinder Frederikssund med Hornsherred over Roskilde Fjord, samt Frederikskirken, den danske kirke i Paris, er opkaldt efter kongen.

Af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg.^[11]

• 9. april 1899 – 14. maj 1912: Hans Kongelige Højhed Prins Frederik til Danmark
• 14. maj 1912 – 1. december 1918: Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik til Danmark
• 1. december 1918 – 17. juni 1944: Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik til Danmark og Island
• 17. juni 1944 – 20. april 1947: Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik til Danmark
• 20. april 1947 – 14. januar 1972: Hans Majestæt Kong Frederik IX til Danmark

•  Danmark: Ridder af Elefantordenen (R.E.) (1912)
•  Danmark: Storkommandør af Dannebrogordenen (S.Kmd.) (1936)

•  Island: Storkors af Den Islandske Falkeorden (I.F.1.)
•  Storbritannien: Ridder af Hosebåndsordenen (1951)
•  Sverige: Ridder af Serafimerordenen (S.Sph.) (1917)

• Danmarks historie (1945-1990)
• Kongerækken
• Kronprinseparrets bryllup 1935 - film om brylluppet

• Bramsen, Bo (1992). Huset Glücksborg. Europas svigerfader og hans efterslægt (2. udgave). København: Forum. ISBN 87-553-1843-6.
• Fabricius Møller, Jes (2013). Dynastiet Glücksborg, en Danmarkshistorie. København: Gads Forlag. ISBN 978-87-12-04841-1.
• Lerche, Anna; Mandal, Marcus (2003). En Kongelig Familie : historien om Christian 9. og hans europæiske efterslægt. København: Aschehoug. ISBN 8715106845.
• Scocozza, Benito (1997). Politikens bog om danske monarker. København: Politikens Forlag. s. 200-203. ISBN 87-567-5772-7.

Søsterprojekter med yderligere information: Billeder og medier fra Wikimedia Commons Citater fra Wikiquote Kildetekster fra Wikisource

• "Frederik, Konge til alle tider" Arkiveret 22. februar 2018 hos Wayback Machine på DR Bonanza. TV-serie af Marcus Mandal.
• Kongerækken Arkiveret 4. april 2019 hos Wayback Machine på Kongehusets hjemmeside.
• Frederik 9. Arkiveret 7. august 2019 hos Wayback Machine på Amalienborgmuseets hjemmeside.

Søren Sørensen har skrevet sin version af verdenshistorien, hvorfra dele af denne artikel stammer.