Frederik 9.

Frederik 9.
Valgsprog:
Med Gud for Danmark
Frederick IX in 1947.png
Frederik 9. i 1947
Konge af Danmark (mere..)
Regerede20. april 1947
14. januar 1972
(24 år og 269 dage)
ForgængerChristian 10.
Statsministre
EfterfølgerMargrethe 2.
ÆgtefælleIngrid af Sverige (g. 1935)
Børnmed Dronning Ingrid:
Fulde navnFrederik Christian Franz Michael Carl Valdemar Georg
HusHuset Glücksborg
FarChristian 10. af Danmark
MorAlexandrine af Mecklenburg-Schwerin
Født11. marts 1899(1899-03-11)
Sorgenfri Slot, Kongens Lyngby, Danmark
Død14. januar 1972 (72 år)
Kommunehospitalet, København
Hvilested24. januar 1972
Roskilde Domkirke
BeskæftigelseKonge
ReligionLutheransk

Frederik 9. (Christian Frederik Franz Michael Carl Valdemar Georg) (11. marts 189914. januar 1972) var konge af Danmark fra 1947 til 1972. Han var søn af Kong Christian 10. og den fjerde danske konge af den Glücksburgske slægt. Hans valgsprog var Med Gud for Danmark. Han blev efterfulgt på tronen af sin ældste datter, Margrethe 2.

Som kronprins gennemgik han Søværnets Kadetskole på lige vilkår med de øvrige kadetter og udnævntes i 1921 til sekondløjtnant. I 1927 fik han sin første chefkommando på torpedobåden Søhunden og avancerede herefter støt, indtil han i 1945 blev udnævnt til kontreadmiral. Frederik holdt meget af tjenesten og livet på søen, og mange af søofficerskammeraterne blev hans venner for livet.[1]

I 1935 giftede han sig med den svenske prinsesse Ingrid og styrkede herved sin popularitet. Fra 1942, hvor Christian 10. var blev svækket, kom kronprinsen til at spille en rolle som politisk samlingspunkt og havde i de sidste besættelsesår også enkelte kontakter til modstandsbevægelsen.[2]

Ved Christian 10.'s død den 20. april 1947 overtog Frederik 9. tronen. I 1953 underskrev han en ny forfatning, der indeholdt bestemmelser om kvindelig arvefølge. Frederik 9. døde den 14. januar 1972 med familien omkring sig. Formentlig var der tale om en lungeinfektion, der førte til en blodprop i hjernen, men kongen havde i sine sidste år været synligt svækket.[3]

Ridder af Elefantordenen
Order of the Elephant (heraldry).svg
1912

Biografi

Fødsel og opvækst

Fire generationer — fire konger: Kong Christian 9., Kronprins Frederik (8.), Prins Christian (10.) og den lille Prins Frederik (9.) i 1903.

Prins Frederik blev født den 11. marts 1899Sorgenfri Slot i Kongens Lyngby nord for København i sin oldefar Kong Christian 9.'s regeringstid.[4] Hans far var Prins Christian af Danmark (den senere Christian 10.), ældste søn af Kronprins Frederik og Louise af Sverige (senere Kong Frederik 8. og Dronning Louise). Hans mor var Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin, en datter af Storhertug Frederik Frans 3. af Mecklenburg-Schwerin og Storfyrstinde Anastasia Mikhailovna af Rusland.

Han blev døbt på Sorgenfri Slot den 9. april 1899. Den unge prins havde 21 faddere, blandt dem hans oldefar Kong Christian 9., Kejser Nikolaj 2. af Rusland, Kong Georg 1. af Grækenland, Kong Oscar 2. af Sverige og Norge, hans bedstefar Kronprins Frederik af Danmark, Fyrsten af Wales (den senere Kong Edward 7. af Storbritannien) og hans onkel Storhertug Frederik Frans 4. af Mecklenburg-Schwerin.[5]

Frederiks eneste bror, Prins Knud, blev født et år efter Frederik. De voksede op i forældrenes residens i Christian 8.'s PalæAmalienborg i København, på Sorgenfri Slot nord for hovedstaden og i forældrenes sommerresidens, Marselisborg Slot i Aarhus, der var blevet opført fra 1899 til 1902 som en folkegave til parret. I 1914 opførte Christian 10. endvidere villaen Klitgården ved Skagen.

Opvækst og uddannelse

Kronprins Frederik i 1914.

Christian 9. døde den 29. januar 1906, og Frederiks bedstefar Kronprins Frederik efterfulgte ham som Kong Frederik 8. Frederiks far blev dermed kronprins, og Frederik rykkede op som nummer to i tronfølgen.

Bare seks år senere, den 14. maj 1912, døde Kong Frederik 8. Frederiks far besteg tronen som Kong Christian 10., og Frederik selv blev nu kronprins. Den 7. november 1915 blev kronprins Frederik sammen med sin bror prins Knud konfirmeret i Fredensborg Slotskirke.

Den 1. december 1918 blev Island anerkendt som et fuldt suveræn kongerige forenet med Danmark i en personalunion under en fælles monark. Frederik blev derved også kronprins af Island (hvor hans navn var Friðrik). Da Island som følge af en folkeafstemning den 17. juni 1944 blev udråbt til republik, kom han dog aldrig til at tiltræde som konge af Island.

I modsætning til mange af sine forgængere valgte Frederik 9. at gøre karriere indenfor søværnet i stedet for i hæren. Han blev uddannet på Søværnets Officersskole og Københavns Universitet. I 1945 blev han udnævnt til kontreadmiral. Han elskede livet til søs, og som mange sømænd var han rigt tatoveret.

Herudover havde han stor kærlighed til musik og var en kompetent pianist og dirigent.

Ægteskab og børn

Kronprins Frederik af Danmark og Prinsesse Ingrid af Sverige som nyforlovede i 1935.
Det nygifte par ved ankomsten til København i 1935.

I 1922 forlovede kronprinsen sig med sin halvkusine prinsesse Olga af Grækenland og Danmark, datter af prins Nikolaos af Grækenland og Danmark og storfyrstinde Helena Vladimirovna af Rusland, men forlovelsen blev hævet efter nogle få måneder.[6][7]

I stedet blev han, den 15. marts 1935, få dage efter sin 36 års fødselsdag, forlovet med prinsesse Ingrid af Sverige, datter af kronprins Gustav Adolf, senere kong Gustav VI Adolf af Sverige (1882-1973) og kronprinsesse Margaretha (1882-1920). De blev gift den 24. maj 1935 i Storkyrkan i Stockholm. Brudesvend og brudepiger var Grev Gustaf Bernadotte af Wisborg (Folke Bernadottes søn) og prinsesserne Ragnhild og Astrid af Norge. Blandt bryllupsgæsterne var blandt andet det danske kongepar Christian 10. og Dronning Alexandrine, det belgiske kongepar Leopold 3. og Dronning Astrid og det norske kronprinsepar Olav og Märtha.

Kronprins Frederik og Kronprinsesse Ingrid fik tildelt Frederik VIII's PalæAmalienborg som deres residens. Kronprinsesse Ingrid lærte hurtigt dansk og kom især til at elske Sønderjylland, hvor Gråsten Slot blev indrettet som kronprinsparrets sommerbolig. Den 16. april 1940 kun syv dage efter den tyske besættelse fik parret deres første barn, Margrethe. Den lille prinsesse blev straks et lyspunkt i en mørk tid. Under besættelsen så københavnerne ofte kronprinsparret spadsere rundt i hovedstaden med barnevogn eller kørende på cykel – et symbol og samlingspunkt for den danske befolkning.

De fik den 29. april 1944 prinsesse Benedikte (gift med prins Richard til Sayn-Wittgenstein-Berleburg) og den 30. august 1946 prinsesse Anne-Marie (gift med kong Konstantin 2. af Grækenland).

NavnFødtBemærkninger
Margrethe 2.16. april 1940Regerende dronning af Danmark fra 1972
Gift 10. juni 1967 med Henri de Laborde de Monpezat (1934-2018)
Benedikte29. april 1944Gift 3. februar 1968 med Prins Richard til Sayn-Wittgenstein-Berleburg (1934–2017)
Anne-Marie30. august 1946Gift 18. september 1964 med Konstantin 2., Konge af Grækenland 19641974 (f. 1940)

Regeringstid

Kong Frederik 9. og dronning Ingrid på rejse med kongeskibet Dannebrog.
Frederik IX fotograferet på Amalienborg i marts 1954.

Allerede fra 1942 til 1943 fungerede Kronprins Frederik som regent for sin far, der var kommet til skade efter et fald fra sin hest i oktober 1942. Det er nok også fra denne periode, at man finder hans mest direkte indgriben i politiske forhold, som da han om aftenen d. 7. november 1942 indkaldte repræsentanterne for Folketingets partiet, for at høre, om de kunne samles om det nye forslag til statsminister (Scavenius).[8]

Christian 10. døde den 20. april 1947, og Frederik besteg tronen som Frederik 9. Han blev udråbt til konge fra Christiansborg Slots balkon af statsminister Knud Kristensen.

I sin nytårstale huskede kongen altid en hilsen til Færøerne og Grønland – og til søens folk. Med kongeskibet Dannebrog besøgte kongeparret de fleste havne i landet og tog på rejser til Færøerne og Grønland. Kongen var en stor elsker af jagt og holdt mange jagter ved jagthytten i Trend. Fredensborg og Gråsten Slot hørte også til kongefamiliens foretrukne opholdssteder.

Udover sin tilbøjelighed for søen viste Frederik 9. stor kærlighed for musikken. Ved flere lejligheder svingede han dirigentstokken over danske og udenlandske orkestre. Professionelle musikere har udtalt den største beundring for kongens musikalitet og evner som orkesterleder og musiker.

Frederik IX var med sit varme og folkelige væsen i høj grad med til at nedbryde afstanden mellem kongefamilien og den almindelige befolkning: Kongen viste en tv-reporter fra Danmarks Radio rundt på Amalienborg og sagde: Ja, vi bor såmænd som alle andre mennesker. Og her er så gobelinsalen.

Ændring af tronfølgeloven

Wikisource-logo.svg
Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel:
(c) Bundesarchiv, Bild 102-00103 / CC-BY-SA 3.0
Kronprins Frederik og Prins Knud i 1920.

Ved kongens tronsbestigelse var Tronfølgeloven af 1853 gældende og fastlagde, at der kun var mandlig tronfølge i Danmark. Da kongeparret kun havde døtre, skulle tronen efter tronfølgeloven overgå til kongens yngre broder Arveprins Knud og siden til dennes ældste søn, Prins Ingolf. I en del år havde Folketinget imidlertid overvejet en grundlovsændring, men var veget tilbage, fordi en vedtagelse krævede, at 45% af befolkningen skulle stemme ja. Nu var der et folkeligt pres for at få indført kvindelig arvefølge. Statsminister Erik Eriksen fik det lyse indfald at medtage kvindelig arvefølge i grundlovsændringen, så den formentlig ville være nemmere at få vedtaget. På trods af anbefalinger fra stort set hele Folketinget, og trods kongehusets store popularitet, blev Grundloven kun vedtaget med 46 procent af vælgerne. Den nye lov ændrede de 45 procent til 40. Uden forslaget om kvindelig arvefølge var det næppe lykkedes at få forslaget vedtaget. Ved Tronfølgeloven af 1953 blev tronfølgen ændret til agnatisk-kognatisk primogenitur, hvorved kongens ældste datter, prinsesse Margrethe, blev den første i arvefølgen.

Død og begravelse

Frederik 9.'s gravplads ved Roskilde Domkirke.

Kong Frederik 9. døde den 14. januar 1972Kommunehospitalet i København efter kort tids sygdom.[4] Den følgende dag udråbte statsminister Jens Otto Krag hans datter Margrethe 2. til dronning fra Christiansborg Slots balkon. Efter et castrum doloris i Christiansborg Slotskirke blev Frederik 9. begravet i kapellet i Roskilde Domkirke. Selve bisættelsen skete den 24. januar, 10 dage efter Kongens død. Hans endelige gravplads blev først færdiggjort i 1985.[9]

Regeringen traf efter kongens død den aftale med Dronning Ingrid, at hun kunne fungere som rigsforstander på vegne af sin datter. Dronning Ingrid døde på Fredensborg Slot den 7. november 2000 og blev begravet ved siden af sin mand i Roskilde Domkirke den 14. november 2000.

Eftermæle

10 år efter kongens død blev der opstillet en portrætstatue af Kong Frederik 9. på Langelinie i København. Statuen er udført af billedhuggeren Knud Nellemose og blev afsløret den 20. april 1982 på 35-årsdagen for kongens tronbestigelse i 1947. Den er placeret i umiddelbar nærhed af Nordre Toldbod, hvor kronprins Frederik i maj 1935 steg i land med sin unge brud, kronprinsesse Ingrid. Kongen er kommet ned af piedestalen som et udtryk for den naturlige og fordringsløse holdning, der var hans kendemærke.[10]

Frederik d. 9's Bro, der forbinder Lolland og Falster over Guldborg Sund ved Nykøbing Falster, Kronprins Frederiks Bro, der forbinder Frederikssund med Hornsherred over Roskilde Fjord, samt Frederikskirken, den danske kirke i Paris, er opkaldt efter kongen.

Titler, prædikater og æresbevisninger

Fuld officiel titel

Af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg.[11]

Titler og prædikater fra fødsel til død

  • 9. april 1899 – 14. maj 1912: Hans Kongelige Højhed Prins Frederik til Danmark
  • 14. maj 1912 – 1. december 1918: Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik til Danmark
  • 1. december 1918 – 17. juni 1944: Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik til Danmark og Island
  • 17. juni 1944 – 20. april 1947: Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik til Danmark
  • 20. april 1947 – 14. januar 1972: Hans Majestæt Kong Frederik IX til Danmark

Æresbevisninger

Danske dekorationer

Udenlandske dekorationer

Anetavle

Frederik IX's anetavle
 
 
 
 
 
16. Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
 
 
8. Christian 9. af Danmark
 
 
 
 
 
 
17. Louise Karoline af Hessen-Kassel
 
 
4. Frederik 8. af Danmark
 
 
 
 
 
 
18. Vilhelm af Hessen-Kassel
 
 
9. Louise af Hessen-Kassel
 
 
 
 
 
 
19. Charlotte af Danmark
 
 
2. Christian 10. af Danmark
 
 
 
 
 
 
20. Oscar 1. af Sverige
 
 
10. Karl 15. af Sverige
 
 
 
 
 
 
21. Josefine af Leuchtenberg
 
 
5. Louise af Sverige
 
 
 
 
 
 
22. Frederik af Nederlandene
 
 
11. Louise af Nederlandene
 
 
 
 
 
 
23. Louise af Preussen
 
1. Frederik 9.
 
 
 
 
 
24. Paul Frederik af Mecklenburg-Schwerin
 
 
12. Frederik Frans 2. af Mecklenburg-Schwerin
 
 
 
 
 
 
25. Alexandrine af Preussen
 
 
6. Frederik Frans 3. af Mecklenburg-Schwerin
 
 
 
 
 
 
26. Henrik 63. af Reuss-Köstritz
 
 
13. Augusta af Reuss-Köstritz
 
 
 
 
 
 
27. Eleonore af Stolberg-Wernigerode
 
 
3. Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin
 
 
 
 
 
 
28. Nikolaj 1. af Rusland
 
 
14. Mikhail Nikolajevitsj af Rusland
 
 
 
 
 
 
29. Charlotte af Preussen
 
 
7. Anastasia Mikhailovna af Rusland
 
 
 
 
 
 
30. Leopold af Baden
 
 
15. Cecilie af Baden
 
 
 
 
 
 
31. Sophie af Sverige
 

Se også

Noter og henvisninger

  1. ^ Karen Lerbech Pedersen (11. januar 2022). "Sådan blev Frederik 9. en af vores mest populære konger". DR.
  2. ^ Nikolaj Vraa (8. august 2020). "Dronning Ingrid hjalp modstandsbevægelsen: Gik med illegale blade". Her og Nu.
  3. ^ "Kongens død og bisættelse i 1972". BT. 7. november 2000.
  4. ^ a b Frederik 9.gravsted.dk
  5. ^ "Prinser og Prinsesser kommer også i kirkebogen". Rigsarkivet. Hentet 10. august 2011. (Webside ikke længere tilgængelig)
  6. ^ "DANISH HEIR ENGAGED.; Crown Prince Will Wed Princess Olga of Greece". The New York Times. Associated Press. 6. marts 1922. Hentet 18. februar 2020.
  7. ^ "CONSTANTINE'S NIECE NOT TO WED PRINCE; Engagement of Princess Olga and Heir to the Danish Throne Is Annuled". The New York Times. Associated Press. 28. september 1922. Hentet 18. februar 2020.
  8. ^ Land og Folk, 16. december 1965 - Alfred Jensen: "Folkeflertallet bag modstandsbevægelsen" (s. 7) Arkiveret 22. juni 2020 hos Wayback Machine
  9. ^ Artikel fra bt.dk i anledning af Dronning Ingrids død Arkiveret 17. maj 2013 hos Wayback Machine – besøgt 8. januar 2012
  10. ^ "Monumenter og kunst i byen". Københavns Kommune. Arkiveret fra originalen 2. januar 2020. Hentet 23. juli 2017.
  11. ^ Tronfølgelov (* 1)

Litteratur

Eksterne henvisninger

Wikipedia-logo.pngSøsterprojekter med yderligere information:

"Frederik, Konge til alle tider" Arkiveret 22. februar 2018 hos Wayback Machine på DR Bonanza. TV-serie af Marcus Mandal.

Søren Sørensen har skrevet sin version af verdenshistorien, hvorfra dele af denne artikel stammer.

Frederik 9.
Huset Glücksborg
Sidelinje af Huset Oldenborg
Født: 11. marts 1899 Død: 14. januar 1972
Titler som regent
Foregående:
Christian 10.
Konge til Danmark
1947 – 1972
Efterfølgende:
Margrethe 2.

Medier brugt på denne side

Order of the Elephant (heraldry).svg
Forfatter/Opretter: Sodacan, Licens: CC BY-SA 3.0
Chain of the Order of the Elephant in heraldry
National Coat of arms of Denmark.svg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 3.0
Royal Monogram of King Frederik IX of Denmark.svg
Forfatter/Opretter: This vector image includes elements that have been taken or adapted from this file:, Licens: CC BY-SA 3.0
Royal Monogram of King Frederik IX of Denmark.
Roskilde mauzoleum.jpg
Forfatter/Opretter: Mariusz Paździora, Licens: CC BY-SA 3.0
Roskilde, the Royal Mausoleum in front of the cathedral
Firekonger.jpg
Fire konger, der fik stor betydning for det danske folkestyre:

Christian 9. øverst til venstre administrerede 1866-grundloven i samarbejde med partiet Højre, Frederik 8. øverst til højre accepterede Systemskiftet, Christian 10. øverst i midten forsøgte sig med et mislykket statskup (Påskekrisen),

mens Frederik 9. blev den første, der accepterede kongehustes rolle under et folkestyre.
Seraphimerorden ribbon.svg
Forfatter/Opretter: Borodun, Licens: CC BY 3.0
Ribbon bar: Ordem of the Seraphim. Sweden. True size for the template.
National Coat of arms of Denmark no crown.svg
Forfatter/Opretter: User:Galico; User:Derfel73, Licens: CC BY-SA 3.0
National coat of arms of Denmark, without the crown.
Order of the Garter UK ribbon.svg
Forfatter/Opretter: Image sourced from 'Medals of the World' website: http://www.medals.org.uk/index.htm, Licens: CC BY-SA 3.0
Ribbon of the Order of the Garter
ISL Icelandic Order of the Falcon - Grand Cross BAR.png
Icelandic Order of the Falcon - Grand Cross
Kong Frederik IX og dronning Ingrid på rejse med kongeskibet (5884298834).jpg
Forfatter/Opretter: The Royal Library, Denmark, Licens: No restrictions

King Frederik IX (1899-1972) and Queen Ingrid (1910-2000)

KB id: turck_62276

Photo: Sven Türck (1897-1954)

Department of Maps, Prints and Photographs, The Royal Library, Denmark.
Crown Prince Denmark 5125513827 c7a710ba95 o.jpg

Crown Prince of Denmark (LOC) Frederick IX of Denmark circa 1914

Bain News Service, publisher.

Crown Prince Denmark

[between ca. 1910 and ca. 1915] 1914 March 4 (date created or published later by Bain)

1 negative : glass ; 5 x 7 in. or smaller.

Notes: Title from unverified data provided by the Bain News Service on the negatives or caption cards. Forms part of: George Grantham Bain Collection (Library of Congress).

Format: Glass negatives.

Rights Info: No known restrictions on publication.

Repository: Library of Congress, Prints and Photographs Division, Washington, D.C. 20540 USA, hdl.loc.gov/loc.pnp/pp.print

General information about the Bain Collection is available at hdl.loc.gov/loc.pnp/pp.ggbain

Persistent URL: hdl.loc.gov/loc.pnp/ggbain.15685

Call Number: LC-B2- 3013-7
Deense Koning in zijn woning in paleis Brockdorff in Slot Amalienborg, Bestanddeelnr 252-8630.jpg
Forfatter/Opretter: Willem van de Poll, Licens: CC0
Collectie / Archief : Fotocollectie Van de Poll

Reportage / Serie : Gezinsfoto's van de Deense koninklijke familie
Beschrijving : Deense Koning in zijn woning in paleis Brockdorff in Slot Amalienborg
Datum : maart 1954
Locatie : Denemarken, Kopenhagen
Trefwoorden : interieurs, koningen, paleizen
Persoonsnaam : Frederik IX (koning Denemarken)
Fotograaf : Poll, Willem van de, [onbekend]
Auteursrechthebbende : Nationaal Archief
Materiaalsoort : Negatief (zwart/wit)
Nummer archiefinventaris : bekijk toegang 2.24.14.02

Bestanddeelnummer : 252-8630
Royal Coat of Arms of Denmark (1948-1972).svg
Forfatter/Opretter: Vektorgrafikken blev lavet med Inkscape. ., Licens: CC BY-SA 3.0
Frederik IX of Denmark's royal arms after 1948 (also designated as the "greater coat of arms" until 1959, when its use was reserved for the monarch rather than the Danish state). Unlike the arms of his daughter, Queen Margrethe II, this arms contains insignia corresponding to the medieval titles of "King of the Wends" [lindworm] and "King of Goths" [lion and hearts] and the ducal titles relating to Holstein [nettle leaf], Stormarn [swan], Dithmarsch [knight], Lauenburg [horse's head], and Delmenhorst [cross]. The use of the preceding symbols ended in 1972 when the current monarch ascended the throne. The arms of the cross between the main quarters of the shield are curved indicating a relation to the Order of the Dannebrog. In 1972, the arms of this cross were straightened out to imitate the Danish flag rather than the royal order. Except for various changes in the third quarter of the shield, all versions of the Danish "greater coat of arms" from 1819 to 1972 have otherwise been identical. 2. What is the national coat of arms?
Frederick IX in 1947.png
King Frederick IX of Denmark shortly after his ascension
The newly married royal couple running through the city.jpg
Ingrid (1910-2000) Queen Frederik IX (1899-1972) King of Denmark
Royal coat of arms of Denmark.svg
Forfatter/Opretter: Vektorgrafikken blev lavet med Inkscape. ., Licens: CC BY-SA 3.0
Våbenskjold for HM Dronning Margrethe 2. og det danske kongehus