Frederik 3. af Sachsen

Frederik 3. af Sachsen
*Frederik den Vise*
Kurfyrste
Frederik 3. af Sachsen; Frederik den Vise; Kurfyrste
	Portræt udført af Lucas Cranach den ældre, ca. 1532
Personlig information
Født	17. januar 1463, 1463 ; Hartenfels Slot, Sachsen, Tyskland
Død	5. maj 1525, 1525 ; Annaburg, Sachsen-Anhalt, Tyskland
Gravsted	Slotskirken i Wittenberg
Far	Ernst af Sachsen
Mor	Elisabeth af Bayern
Søskende	Margarete af Sachsen,; Christine af Sachsen,; Johan den Stædige,; Ernst 2. af Sachsen,; Adalbert af Sachsen
Familie	Sophie av Mecklenburg (svigerinde),; Anna af Sachsen (tante),; Albrecht 4. af Bayern-München (onkel),; Joachim 1. Nestor af Brandenburg (halvfætter),; Heinrich I. (svoger),; Sabina av Bayern (kusine),; Frederik 1. af Brandenburg-Ansbach (fætter),; Susanna af Bayern (kusine),; Henrik 4. af Sachsen (fætter),; Georg af Sachsen (fætter)
Uddannelse og virke
Medlem af	Den Hellige Gravs Orden
Beskæftigelse	Hersker
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Ridder af den Hellige Gravsordenen,; Den Gyldne Rose
	Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.; [ redigér på Wikidata ]

Frederik 3. af Sachsen (født 17. januar 1463 i Torgau i Tyskland, død 5. maj 1525 i Lochau), også kaldet Frederik den Vise (tysk: Friedrich der Weise) var kurfyrste i Sachsen i Tyskland fra 1486 til 1525. Han var søn af Kurfyrste Ernst af Sachsen og Elisabeth af Bayern. Frederik den Vise huskes blandt andet for at holde en beskyttende hånd over Martin Luther.

Biografi

Fredrik 3. af Sachsen
(Frederik den Vise)
Gravering af Albrecht Dürer, 1524

I 1502 oprettede Frederik universitetet i Wittenberg og gik i 1512 ind på Johann von Staupitz' bøn om at dække de omkostninger der var knyttet til at augustinereremitten Martin Luthers kunne blive doktor i teologi. Von Staupitz måtte til gængæld love at «Martinus» på livstid skulle overtage ansvaret for undervisningen i «Biblia», bibelteologi, ved det teologiske fakultet i Wittenberg.

Hans indflydelse i den kurfyrstelige og kejserlige kurie var hovedgrunden til at den nye kejser – Karl 5. (kejser 1519–1556) – ved rigsdagen i Worms i 1521 ikke umiddelbart fulgte pave Pave Leo 10.s bandlysning af Martin Luther, men indkaldte Luther til Worms for at han der kunne afhøres af sagkyndige. På hjemrejsen fra Worms fingerede kurfyrsten et overfald i Thüringen, og fik Luther "bortført" til en af sine borge dér, Wartburg.

Frederik den Vise understøttede ved denne handling den proces der skulle ende med den lutherske reformation. Meningerne er delte om Frederiks motiver for denne handlemåde. Den lutherske historiker Theodor Kolde mener at Frederik egentlig bare ønskede at tilgodese sit universitet i Wittenberg og beskytte dets mest berømte professor. Men den lutherske historiker Paul Kalkoff hævder at Frederik blev en overbevist tilhænger af den lutherske lære.

Den der formidlede kontakten mellem Luther og kurfyrsten var Fredriks hofkapellan Georg Spalatin. Det hedder sig at Frederik på dødslejet lod Spalatin give sig nadveren i begge skikkelser, og at dette indebar en åben bekendelse af og tilslutning til den nye trosretning.

Referencer

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.