Frederik 2. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
Frederik af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg | |
---|---|
Arveprins Frederik i 1916 | |
Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg | |
Periode | 21. januar 1934 – 10. februar 1965 |
Forgænger | Frederik Ferdinand |
Efterfølger | Peter |
Ægtefælle | Marie Melita af Hohenlohe-Langenburg (g. 1916) |
Børn |
|
Fulde navn | tysk: Friedrich Wilhelm Christian Günther Albert Adolf Georg |
Hus | Huset Glücksborg |
Far | Frederik Ferdinand af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg |
Mor | Caroline Mathilde af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg |
Født | 23. august 1891 Grønholt, Slesvig-Holsten, Tyske Kejserrige |
Død | 10. februar 1965 (73 år) Coburg, Bayern, Vesttyskland |
Religion | Lutheransk |
Ridder af Elefantordenen 1937 |
Hertug Frederik til Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (tysk: Friedrich, Herzog zu Schleswig-Holstein-Sonderburg-Glücksburg; født 23. august 1891, død 10. februar 1965), også kendt som Vilhelm Frederik af Slesvig-Holsten, var en tysk prins, der var titulær hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg fra 1934 til 1965.
Han var søn af hertug Frederik Ferdinand af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg og prinsesse Caroline Mathilde af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg.
Biografi
Prins Frederik blev født den 23. august 1891 på Grønholt Slot i Sydslesvig som femte barn og eneste søn af hertug Frederik Ferdinand af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg i hans ægteskab med prinsesse Caroline Mathilde af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg. Frederik Ferdinands far, Hertug Frederik var død i 1885, og Frederik var dermed arveprins fra fødslen.
Faderen mistede dog sin titel, da monarkierne blev afskaffet i Tyskland ved Novemberrevolutionen i 1918. Uofficielt fortsatte brugen af hertugtitlen dog, også efter 1918. I 1931 blev faderen endvidere overhovede for det Oldenborgske hus og tronprætendent i Slesvig-Holsten, da den augustenborgske gren af fyrstehuset uddøde dette år.
Hertug Frederik Ferdinand døde den 21. januar 1934, hvorefter Frederik blev familieoverhovede.
Hertug Frederik døde som 73-årig den 10. februar 1965 i Coburg i Bayern. Han blev efterfulgt som familieoverhovede af sin ældste overlevende søn, Prins Peter.
Ægteskab og børn
Prins Frederik giftede sig den 5. februar 1916 i Coburg med Prinsesse Marie Melita af Hohenlohe-Langenburg, der var datter af Fyrst Ernst 2. af Hohenlohe-Langenburg og dennes hustru Prinsesse Alexandra af Sachsen-Coburg og Gotha).
Frederik og Marie Melita fik fire børn:
- Hans Albrecht (1917-1944), arveprins af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg fra 1934 til 1944.
- Vilhelm Alfred Ferdinand (1919-1926), prins af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
- Frederik Ernst Peter (1922-1980), titulær hertug af Slesvig-Holsten fra 1965 til 1980.
- Marie Alexandra (1927-2000), prinsesse af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
Titler
- 1891 – 1931: Hans Højhed Arveprinsen af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
- 1931 – 1934: Hans Højhed Arveprinsen af Slesvig-Holsten
- 1934 – 1965: Hans Højhed Hertugen af Slesvig-Holsten
Eksterne henvisninger
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Frederik 2. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
Foregående: Frederik Ferdinand af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg | Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg 1885–1934 | Efterfølgende: Peter af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg |
|
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Sodacan, Licens: CC BY-SA 3.0
Chain of the Order of the Elephant in heraldry
Hereditary Prince Friedrich of Holstein-Glücksburg
Marriage of Marie Melita of Hohenlohe-Langenburg with Hereditary Prince Friedrich of Holstein-Glücksburg