Frans 1. Stefan (Tysk-romerske rige)
Frans 1. Stefan (tysk: Franz Stefan; fransk: François Étienne; italiensk: Francesco Stefano; 8. december 1708 – 18. august 1765) var kejser af det Tysk-romerske rige fra 1745 til 1765, storhertug af Toscana fra 1737 til 1765 og hertug af Lothringen fra 1729 til 1736.
Han var den ældste overlevende søn af hertug Leopold 1. af Lothringen og den franske prinsesse Elisabeth Charlotte af Orléans. I 1729 efterfulgte han sin far som hertug af Lothringen. I 1736 måtte han som del af fredsslutningen efter den Polske Arvefølgekrig afstå Lothringen og blev i stedet året efter storhertug af Toscana. I 1736 blev han gift med Maria Theresia af Østrig, der ved kejser Karl 6.'s død i 1740 blev regent i de Habsburgske Arvelande. Frans Stefan var fra 1740 hendes medregent, dog uden den store indflydelse. Han blev i 1745 valgt til tysk-romersk kejser. Han var en dygtig finansmand, der politisk var knyttet til Frankrig.
Biografi
Maleri: Alexis Simon Belle (ca. 1722)
Frans Stefan blev født den 8. december 1708 i Nancy i Hertugdømmet Lothringen.[1] Han var den fjerde men anden overlevende søn af hertug Leopold 1. af Lothringen i hans ægteskab med Elisabeth Charlotte af Orléans, datter af Philippe af Frankrig, Hertug af Orléans.[2] Han var tæt knyttet til sin lillebror Karl Alexander og lillesøster Anne Charlotte.
Den tysk-romerske kejser Karl 6. favoriserede familien, som udover at have tjent huset Habsburg med udmærkelse også var forbundet med habsburgerne gennem slægtsbånd, da Frans Stefans bedstemor Eleonore af Østrig var datter af kejser Ferdinand 3. Sammen med sin storebror arveprins Leopold Clemens blev han tidligt forberedt på en militær karriere hos sine kejserlige slægtninge i Østrig. I 1716 blev Frans Stefan som syv-årig udnævnt til regimentschef for regimentet Regiment Jung-Lothringen zu Fuß.
Kejser Karl 6. havde planlagt at gifte sin ældste datter ærkehertuginde Maria Theresia med Frans Stefans ældre bror arveprins Leopold Clement. Da hans storebror døde i 1723, blev Frans Stefan både den nye arveprins af Lothringen og overtog rollen som kejserens fremtidige svigersøn.[1] Senere samme år rejste Frans Stefan som arveprins til Prag for at deltage i kroningen af kejser Karl 6. til konge af Bøhmen, hvor han for første gang mødte kejserparret og deres to unge døtre.[3] Og i 1724 kom han som femtenårig til Wien, hvor han skulle modtage sin afsluttende uddannelse og sociale opdragelse ved det østrigske hof. Kejser Karl 6. fik ham opdraget som sin egen søn, og Frans Stephan følte sig meget hjemme i sit andet hjem, hvor han til sine underviseres ærgrelse blev kejserens konstante jagtkammerat og deltog i fester og baller. Den videre uddannelse og forøgelsen af hans ringe viden blev forsømt, hvilket hans far registrerede med mishag i det fjerne Nancy. Efter næsten seks år blev hans ophold afbrudt af hans fars død i 1729, som følge af hvilken han efterfulgte sin far som hertug af Lothringen og Bar og måtte vende tilbage til sit hjemland.[1]
I 1736 måtte han som del af fredsslutningen efter den Polske Arvefølgekrig afstå Hertugdømmet Lothringen til den tidligere polske konge Stanislaw Leszczynski. I stedet blev han storhertug af Toscana, da den sidste storhertug fra Huset Medici, Gian Gastone de' Medici, døde uden arvinger i 1737.[1]
Frans Stefans bryllup med Maria Theresia blev afholdt den 12. februar 1736 i Augustinerkirken i Wien.[2] Parret opholdt sig i Toscana i tre måneder og vendte derefter tilbage til Wien. Selv om ægteskabet var arrangeret, var det i modsætning til mange af tidens øvrige dynastiske forbindelser et ægte kærlighedsægteskab. Parret fik efter visse begyndevanskeligheder 16 børn med dronning Marie-Antoinette af Frankrig og kejserne Josef 2. og Leopold 2. som de mest kendte.
Kejser Karl 6. døde i 1740. Da han ikke havde nogen mandlige arvinger, arvede hans datter Maria Theresa de Habsburgske Arvelande i overensstemmelse med den Pragmatiske Sanktion af 1713. Frans Stefan blev i 1741 udnævnt til sin hustrus medregent uden dog at have den store indflydelse på styret.[1] Den 13. september 1745 blev han valgt til tysk-romersk kejser og blev kronet til kejser den 4. oktober samme år i Kaiserdom St. Bartholomäus i Frankfurt am Main.[1]
.JPG)
Kejser Frans Stefan døde pludseligt i Innsbruck den 18. august 1765.[1] Han blev begravet i Maria Theresia-krypten, en del af Kejserkrypten under Kapucinerkirken, Habsburgernes traditionelle gravkirke i Wien.[4]
Ægteskab og børn
Frans Stefan giftede sig den 12. februar 1736 i Augustinerkirken i Wien med Maria Theresia af Østrig, ældste datter af kejser Karl 6. i hans ægteskab med Elisabeth Christine af Braunschweig-Wolfenbüttel.[2] I ægteskabet blev der født 16 børn:
Børn
Se også
Kilder
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
- ^ a b c d e f g Benedikt 1961, s. 358.
- ^ a b c Montgomery-Massingberd, Hugh, red. (1977). Burke's Royal Families of the World (engelsk). Vol. Volume 1: Europe & Latin America. London: Burke's Peerage Ltd. s. 18. ISBN 0-85011-023-8.
{{cite book}}:|volume=har ekstra tekst (hjælp) - ^ Zedinger 2008, s. 15, 36.
- ^ "Kaiser Franz I. Stephan: Kapuzinergruft - Wien". Kaisergruft. kaisergruft.at. Hentet 6. februar 2024.
Litteratur
- Alfred Ritter von Arneth: Franz I. (Kaiser) i Allgemeine Deutsche Biographie (ADB) (ses på
tysk Wikisource) - Heinrich Benedikt: Franz I.. I: Neue Deutsche Biographie (NDB). Bind 5, Duncker & Humblot, Berlin 1961, ISBN 3-428-00186-9, Side 358 (Digitalisering).
- Constantin von Wurzbach: «Habsburg, Franz I. Stephan.» I Biographisches Lexikon des Kaiserthums Oesterreich. Del 6. Kaiserlich-königliche Hof- und Staatsdruckerei, Wien 1860, s. 205–208 (Indscanning).
- Zedinger, Renate (2008). Franz Stephan von Lothringen (1708–1765). Monarch, Manager, Mäzen (tysk) (1. udgave). Wien m.fl.: Böhlau. ISBN 978-3-205-78109-7.
Eksterne links
Frans 1. Stefan Huset Lothringen Født: 8. december 1708 Død: 18. august 1765 | ||
| Titler som regent | ||
|---|---|---|
| Foregående: Karl 7. | Tysk-romersk kejser 1745–1765 | Efterfølgende: Josef 2. |
| Foregående: Gian Gastone | Storhertug af Toscana (som Frans 2.) 1737–1765 | Efterfølgende: Leopold 1. |
| Foregående: Leopold 1. | Hertug af Lothringen (som Frans 3.) 1729–1737 | Efterfølgende: Stanisław 1. |
| Foregående: Leopold 1. | Hertug af Teschen (som Frans 1.) 1729–1765 | Efterfølgende: Josef |
| 1. generation |
| .png) | |||
|---|---|---|---|---|---|
| 2. generation | |||||
| 3. generation |
| ||||
| 4. generation |
| ||||
| 5. generation |
| ||||
| 6. generation |
| ||||
| 7. generation |
| ||||
| 8. generation |
| ||||
| 9. generation |
| ||||
| 10. generation |
| ||||
| |||||
Medier brugt på denne side
Lesser coat of arms of the Austrian Empire form the Congress of Vienna in 1815 until the Austro-Hungarian Compromise of 1867. It then represented the Cisleithanian territories of Austria-Hungary in the Reichsrat until 1915.
It shows the arms of Habsburg-Lorraine encircled by the chain of the Order of Golden Fleece, surmounted on the crowned Austrian imperial double-headed eagle clutching in its claws the Imperial orb, sceptre and sword, with the Imperial Crown of Rudolf above.
After 1915 the inescutcheon only displayed the red-white-red arms of Austria.Forfatter/Opretter: C.Stadler/Bwag, Licens: CC BY-SA 3.0 at
Die Maria-Theresia-Gruft in der Kapuzinergruft, Österreichs größte Gruft in Wien. In der Bildmitte der Doppelsarkophag des Kaiserpaars Maria Theresia (1717-1780) und Franz I. (1708-1765), der bereits 16 Jahre vor dem Tod der Kaiserin von Balthasar Ferdinand Moll (1717-1785) nach ihren Wünschen gefertigt wurde. Rechts in Summe 6 Sarkophage/Särge mit Töchtern, Schwiegertöchtern und Enkelinnen Maria Theresias.
.PNG)
Signatur Franz_I._Stephan_(HRR)
Portrait of Élisabeth Charlotte d'Orléans (1676-1744) and her son, future Francis I, Holy Roman Emperor (1708-1765)