André Franquin
André Franquin | |
---|---|
Personlig information | |
Født | André Jacques Hector Franquin 3. januar 1924 Etterbeek, Belgien |
Død | 5. januar 1997 (73 år) Saint-Laurent-du-Var, Frankrig |
Dødsårsag | Hjerteanfald |
Nationalitet | Belgisk |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Institut Saint-Luc |
Beskæftigelse | Tegneseriekunstner, tegneserietegner |
Arbejdsgiver | Tintin, Spirou, Le Trombone illustré[1], Fluide Glacial |
Kendte værker | Splint & Co., Idées noires (1981-1984), Marsupilami (1987-1994), Sjarly (1958-1959), Vakse Viggo (1957-1999) |
Genre | Humorserier[2] |
Bevægelse | Marcinelleskolen |
Påvirket af | Georges Beuville |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Grand prix de la ville d'Angoulême (1974), Adamsonstatyetten (1980), Prix Saint-Michel (1972, 1981), Max & Moritz-pris (1996) |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
André Franquin, kendt som Franquin (født 3. januar 1924, død 5. januar 1997), var en belgisk tegneserieforfatter og -tegner. Franquin var, ligesom Hergé, en af de mest betydningsfulde aktører i den belgiske tegneseriekultur. Han arbejdede i mange år sammen med bl.a. Peyo, Morris og Willy Maltaite i Le Journal de Spirou. Han skabte Vakse Viggo og Spirillen og arbejdede fra 1947 til 1969 med tegneserien Splint & Co.
Tidligt liv
Franquin blev født i 1924 i Etterbeek (hvor Hergé også blev født), en kommune i Bruxelles i Belgien[3]. Han begyndte at tegne i en tidlig alder, men begyndte først at studere tegning i École Saint-Luc i 1943. Skolen blev dog lukket i 1944 på grund af krigen. Han blev ansat som animator i et lille animationsstudie i Bruxelles. Studiet gik dog konkurs ved krigens afslutning på grund af konkurrencen med de amerikanske tegnefilm. I sin korte arbejdsperiode på studiet havde Franquin dog mødt flere af sine fremtidige kolleger, bl.a. Morris og Peyo.
Første skridt i tegneseriens verden
Franquin begyndte så at tegne forsider og korte historier for ugebladet om radio og kultur Le Moustique fra forlaget Dupuis.
I 1946 blev han en del af holdet bag Le Journal de Spirou. Jijé, der på dette tidspunkt selv tegnede de fleste serier i bladet, tilbyder Franquin at overtage serien Splint & Co. fra Rob-Vel, som oprindeligt skabte Splint.
En mesters tilblivelse
Franquins arbejde med serien gør Splint & Co. til den vigtigste serie hos forlaget Dupuis. I begyndelsen bestod serien af korte, humoristiske en-sides historier, men Franquin udarbejdede efterhånden længere og længere historier, hvor humoren dog stadig havde den første plads.
Albummet Trolddom og champignoner er den første længere Splint & Co.-historie (den er på 57 sider). Indtil da havde Splint, Kvik og egernet Spip været de eneste gennemgående figurer i serien. Nogle af de mest markante figurer, der spiller afgørende roller i flere album, er greven af Champignac, som første gang dukker op i Trolddom og champignoner fra 1950, Spirillen og Kviks onde fætter Sante, som man begge møder for første gang i Arvestriden fra 1951, og Zorglub, der optræder første gang i 1959 i Z som Zorglub.
Franquin arbejdede som regel alene indtil 1958. Da indledte han et samarbejde med Greg og Jidéhem i forbindelse med historien Buddhas fange. Franquin tegnede figurerne, mens Greg skrev manuskriptet og Jidéhem tegnede baggrundene. Samarbejdet fortsatte i flere album.
I løbet af 1960'erne bliver Franquin mere og mere optaget af en anden figur, som han selv skabte i 1957, Vakse Viggo. Albummet Ballade i Champignac er Franquins sidste bidrag til serien Splint & Co., og Franquin bruger derefter hele sin tid på Vakse Viggo, der udkommer i humoristiske en-sides historier.
Bibliografi
Serier
Serie | År | Albums | Redaktør | Kommentarer |
---|---|---|---|---|
Splint & Co. | 1946–1968 | 20 | Dupuis | Med Jijé, Henri Gillain, Maurice Rosy, Will, Greg, Jidéhem, Jean Roba |
Sjarly | 1955–1959 | 3[a] | Lombard | Med René Goscinny og Greg |
Vakse Viggo | 1957–1996 | 19[b] | Dupuis and Marsu Productions | Med Yvan Delporte og Jidéhem |
Le Petit Noël | 1957–1959 | 1 | Dupuis | 4 volumes half-format editions |
Idées noires | 1977–1983 | 2 | Fluide Glacial | med Yvan Delporte og Jean Roba |
Isabelle | 1978–1986 | 5 | Dupuis | scenarier med Delporte og Macherot, tegninger af Will |
Spirillen | 1987–1989 | 3[c] | Marsu Productions | with Batem, Greg og Yann |
- a. ^ Den originale serie. Nogle samlinger består af fire albums. Indholdet er stort set det samme, men nogle dele er spredt ud til flere tyndere albums.
- b. ^ Specialudgave-serie, udgivet i kronologisk rækkefølge af Dupuis og Marsu Productions i forbindelse med seriens 40-års jubilæum.
- c. ^ Bortset fra de førstste tre primære albums i serien, så skabte Franquin også No. 0 Capturez un Marsupilami, en samling af tidligere korthistorier med karakteren.
- For Splint & Co., Sjarly, Isabelle og Spirillen, er adskillige albums blev udgivet med andre kunstnere efter Franquin forlod serien.
Enkelthæfter
- Cauchemarrant (1979, udgiveet af Bédérama)
- Les robinsons du rail (1981, tegninger af Franquin, text by Yvan Delporte; udgivet af L'Atelier)
- Les démêlés d'Arnest Ringard et d'Augraphie (1981, tegninger af Frédéric Jannin, tekst af Franquin og Yvan Delporte)
- L'Encyclopédie du Marsupilami (1991, illustreret fiktiv encyclopædi om Spirillen (Marsupilami))
- Arnest Ringard et Augraphie (2006, tegninger af Frédéric Jannin, tekst af Franquin og Yvan Delporte; gentegnet og udvidet version af ovenstående)
- Slowburn (1982, tegninger af Franquin, text by Gotlib; udgiveet af Collectoropolis)
- Les Tifous (1990, udgivet af Dessis)
- Le trombone illustré (2005, udgivet af Marsu Productions)
- Un monstre par semaine (2005, udgivet af Marsu Productions)
- Les noëls de Franquin (2006, art by Franquin, text by Yvan Delporte; udgivet af Marsu Productions)
Skitsebøger
(udgivet af Marsu Productions)
- Les doodles de Franquin
- Le bestiaire de Franquin
- Le bestiaire de Franquin tome 2
- Les monstres de Franquin
- Les monstres de Franquin tome 2
- Tronches à gogo
- Les signatures de Franquin
Referencer
Eksterne henvisninger
- Le monde de Franquin (Webside ikke længere tilgængelig)
- André Franquin på ComicWiki
|
Medier brugt på denne side
Signature d'André Franquin.
Forfatter/Opretter: Fantafluflu, Licens: CC BY-SA 3.0
Bibliothèque comprenant des recueils du journal de Spirou et des albums de Gaston.
Forfatter/Opretter: Fotopersbureau De Boer, Licens: CC0
André Franquin, tekenaar strip Guust Flater, 1979