Frankrig

Den Franske Republik

République française (fransk)[1]
Motto
Liberté, Égalité, Fraternité
(Frihed, lighed, broderskab)
Nationalmelodi"La Marseillaise"
 France métropolitaines placering  (mørkegrøn) – på det europæiske kontinent  (grøn og mørkegrå) – i den Europæiske Union  (grøn)  –  [Forklaring]
 France métropolitaines placering  (mørkegrøn)

– på det europæiske kontinent  (grøn og mørkegrå)
– i den Europæiske Union  (grøn)  –  [Forklaring]

Den Franske Republiks territorier i verden
(ekskl. Antarktis, hvor suverænitet er suspenderet)
Hovedstad
og største by
Paris
48°51.24′N 2°21.3′Ø / 48.85400°N 2.3550°Ø / 48.85400; 2.3550
Officielle sprogFransk
Regionale sprog
(både officielle
og ikke officielle)
Demonymfranskmand
RegeringsformUnitær semi-præsidentiel republik
Emmanuel Macron (RE)
Gabriel Attal
Lovgivende forsamlingParlament
• Overhus
le Sénat
Assemblée Nationale
Dannelse
486 (Forenet under Klodevig)
843 (Traktaten i Verdun)
5. oktober 1958 (Femte republik)
Optaget i EU25. marts 1957
Areal
• Total[3]
674.843 km2  (nr. 41
• IGN[4]
551.695 km2 (nr. 47)
543.965 km2 (nr. 47)
Geografi
• Kystlinjer
5.500 km
2.889 km
• Nabolande
Topografi
• Højeste punkt
Mont Blanc, 4.810 m.o.h.
• Største søer
Bourgetsøen (sommer), 44,5 km2
Lac de Grand-Lieu (vinter), 62,92 km2
• Længste flod
Loire, 1.012 km
• Største ø
Korsika, 8.680 km2
Befolkning
 (2015 anslået)
• Total[3]
66.710.000[7] (nr. 20)
63.136.180[6] (nr. 22)
116/km2  (nr. 89)
• Befolknings-
tilvækst
Stigning +0,43 %[8] (2014)
BNP (KKP)Anslået 2010
• Total
2.145 mia. USD[10]
• Pr. indbygger
34.077 USD[10]
BNP (nominelt)Anslået 2018
• Total
$ 3.025 mia. USD[10]
• Pr. indbygger
41.018 USD[10]
Gini (2008)32,7[11]
HDI (2010)Stigning 0,872[12] (meget høj) (nr. 14)
ValutaEuro,[13] CFP-franc[14]
  (EUR,    XPF)
TidszoneUTC+1 (CET[9])
UTC+2 (CEST[9])
Kører ihøjre side af vejen
Kendings-
bogstaver (bil)
F
Luftfartøjs-
registreringskode
F
Internetdomæne.fr[15]
Telefonkode+331
ISO 3166-kodeFR, FRA, 250
Foregående stat
til 1958
  1. De oversøiske regioner og kollektiviteter er en del af den franske telefonnummerplan, men har deres egne telefonkoder: Guadeloupe +590; Martinique +596; Fransk Guyana +594, Réunion og Mayotte +262; Saint-Pierre og Miquelon +508. De oversøiske territorier er ikke en del af den franske telefonnummerplan, deres telefonkoder er: Ny Kaledonien +687, Fransk Polynesien +689; Wallis og Futuna +681
  2. Tales hovedsageligt i oversøiske territorier.

Frankrig (fransk: France), officielt Den Franske Republik (fransk: République française), er et land i Vesteuropa. Frankrig har kyst mod Atlanterhavet, den Engelske Kanal, Nordsøen og Middelhavet. I syd grænser det mod Spanien og Andorra, i øst mod Italien, Monaco og Schweiz og i nordøst mod Tyskland, Luxembourg og Belgien. Uden for Europa grænser Fransk Guyana op til Brasilien, som er den længste grænse (673 kilometer), og op til Surinam og Sint Maarten.

Frankrig er en demokratisk republik med en præsident, der har visse magtbeføjelser. Landet har siden starten af først Europæiske Kul- og Stålfællesskab, senere EF og nu EU været aktiv i det europæiske samarbejde, og er med sine godt 68 millioner indbyggere (2023) EU's næststørste medlem. Landet er medlem af G8, NATO og er et af fem lande i verden med en fast plads i FN's sikkerhedsråd.

Frankrig blev dannet på resterne af Romerriget, hvor det germanske folkeslag frankerne styrede landet. Derfor kom det til at hedde Frankrig afledt af frankernes rige.

Historie

Romerrige og germanske stammer

Frankrig var oprindeligt befolket af gallere, der tilhørte den keltiske kultur. Gallien blev erobret af Romerriget (Julius Cæsar) i det første århundrede f.Kr., og gallerne tog derefter langsomt latinsk sprog og kultur til sig, dog med enkelte undtagelser: Eksempelvis vedblev den vestligste del af Frankrig, Bretagne at være præget af keltisk kultur. Kristendommen slog igennem via romerne og slog rødder i landet i det andet og tredje århundrede.

I forbindelse med romerrigets sammenbrud i 400-tallet blev Gallien flere gange invaderet af germanske folkestammer, der ikke blot vandrede igennem det galliske område, men også etablerede små kongeriger i Gallien. Visigoter havde i 400-tallet oprettet et germansk styret kongedømme i Sydfrankrig, mens burgundere havde grundlagt kongedømmer længere mod nordøst. I nord begyndte en kongeslægt af frankerne at sætte sig på magten. Som den første af de germanske invasorer konverterede den første kendte frankiske konge Klodevig i 498 til den romerske kristendom. De fleste germanere havde førhen tilhørt den østlige arianske kristendom. I løbet af de næste par århundreder konsoliderede de frankiske konger sig i landet og kunne efterhånden underlægge sig det meste af det område, vi i dag kender som Frankrig. Ved slaget ved Poitiers i 731 lykkedes det frankerne at stoppe arabiske hæres fremmarch i Europa.

Efterhånden blev frankerriget udvidet betragteligt, så det også kom til at omfatte store dele af Nederlandene og Tyskland. Tilværelsen som en uafhængig enhed startede for Frankrigs vedkommende først med delingen i 843 af Karl den Stores frankiske kejserrige i en østlig, en central og en vestlig del. Den østlige del var begyndelsen på det, som blev til Tyskland; den vestlige del er nu Frankrig.

Frankrig i middelalderen

Efter delingen blev Frankrig mere og mere præget af uro. Vikingerne hærgede landet, normannerne i nord kunne ikke altid styres, og den oldgermanske arveskik med at dele landet mellem arvingerne udskilte nye kongeriger. Landet var ekstremt decentraliseret på denne tid; hvis kongen bevægede sig ud fra sit magtcentrum, kunne han risikere at blive taget som gidsel af adelsmænd. Da engelske konger gennem normanniske forbindelser mente at have krav på den franske krone, var der garanteret strid mellem de to lande. Mest voldeligt blev sammenstødet i Hundredeårskrigen fra 1337 til 1453, som egentlig var en række forskellige krige. Krig og pest hærgede landet, og befolkningen blev kraftigt decimeret. Til sidst lykkedes det Frankrig at besejre sine fjender. Adelen havde måttet erkende, at det hidtidige decentraliserede feudale system ikke sikrede et ordentligt forsvar. Den blev derfor tvunget til at lade en samlende konge bestemme mere. Under Charles VII opstod således under Hundredeårskrigen den første samlede franske hær.

Enevælde

Overgangen fra udpræget feudalstyre til stadig stigende magt til kongen fortsatte i løbet af det 1500- og 1600-tallet. De franske konger gjorde efterhånden krav på at være "udvalgt af gud" for at legitimere deres status som herskere. Perioderne under de stærke franske konger blev præget af stigende religiøs uro. Den lutherske lære gav startskuddet til en række trosretninger, der udfordrede den enevældiges monarks gudgivne krav på tronen, og Frankrig indledte undertrykkelse af religiøse minoriteter. Under Bartholomæusnatten i 1572 blev flere tusinde huguenotter (protestanter) massakreret. Den efterfølgende udvandring af dygtige protestantiske håndværkere og handelsmænd betød visse økonomiske problemer for landet. Indadtil blev landet stabiliseret, da forskellige religiøse retninger nu ikke længere kunne forstyrre den enevældige orden.

Politik

Uddybende Uddybende artikel: Frankrigs politik

Frankrig er en sekulær republik med en folkevalgt præsident, premierminister og lovgivende forsamling. Grundloven er nedfæstet i den såkaldte Femte Republik fra 1958 med Charles de Gaulle som dens første præsident.

Nationalforsamlingen i Frankrig består af 577 medlemmer, mens andetkammeret, Senatet, har 348 medlemmer.

Korruption

Korruption er i Frankrig et relativt stort problem i sammenligning med andre europæiske lande. Således ligger landet på en 12. plads internt i Europa og på en 22. plads globalt på en liste over lande med mindst korruption.[16] I en rapport[17] fra EU-kommissionen, baseret på en undersøgelse blandt EU's borgere, konkluderer, at 68 % af franskmændene mener, at korruption er et udbredt problem i deres land. Og hele 60 % af de franske firmaer mener, at korruption udgør en hindring for at drive forretning i landet. Rapporten peger på, at problemet er særligt stort på lokalepolitisk niveau og i forbindelse med offentlige indkøb. Derudover anbefaler rapporten en stramning af lovgivningen om bestikkelse i udlandet, samt at problemerne omkring finansiering af politiske partier adresseres, samt at de offentlige anklageres uafhængighed styrkes.

At korruptionen stikker dybt i det franske samfund, kan man se af de sager, der med jævne mellemrum dukker op om franske toppolitikeres belønning af venner for private tjenester med offentlige kontrakter.[18] Også partimidler bruges til at betale vennetjenester,[19] ligesom flere politikere er blevet afsløret i at have hemmelige konti i skattelylande[20].

I 2013 vedtog man i Frankrig en lov om under det nationale politi at oprette et kontor til bekæmpelse af korruption[21].

Geografi

Uddybende Uddybende artikel: Frankrigs geografi

Frankrig strækker sig fra Middelhavet til Nordsøen og fra Rhinen til Atlanterhavet. Ud over moderlandet i Vesteuropa (la métropole) består Frankrig af territorier i Nordamerika, Caribien, Sydamerika, det Indiske ocean, Stillehavet og Antarktis.

Frankrig rummer mange varierede typer af landskaber fra kystsletterne i nord og i vest ved Atlanten og Nordsøen til de store bjergkæder Pyrenæerne i syd og Alperne i øst med Alpernes højeste bjergtop, det 4.810 meter høje Mont Blanc. Inde i landet findes andre bjergkæder som Centralmassivet, Juraen og Vogeserne.

Klima

Klimaet i det nordlige Frankrig er køligt og fugtigt, mens der i de sydlige dele er et tørt og varmt middelhavsklima. I området mellem Centralmassivet og Middelhavet findes også de legendariske vinde Mistral og Scirocco. Frankrig er, undtagen alpeområdet, forskånet for ekstreme klimaforhold. Sydfrankrig er et sub-tropisk klimabælte.

Søer

Uddybende Uddybende artikel: Søer i Frankrig

Floder

Uddybende Uddybende artikel: Floder i Frankrig

Frankrig gennemstrømmes af fire store flodsystemer, hvoraf tre udmunder i Atlanten, mens Rhônen udmunder i Middelhavet.

De største franske floder er:

  • Loire – udmunder i Biscayabugten.
  • Rhône – udspringer i Schweiz og løber ind i Frankrig via Genevesøen for siden at møde Saône ved Lyon. Som den eneste store, franske flod, udmunder Rhônen i Middelhavet ved Marseille.
  • Seinen – udmunder i den engelske kanal som den eneste større flod. Vigtige bifloder er Oise, Marne, Yonne og Aube.
  • Garonne – udspringer i Spanien og passerer den franske grænse og løber igennem byer som Toulouse og Bordeaux.

Den møder Dordogne ved "Bec d'Ambés" for at ende som den mægtige Gironde.

  • Meuse – udspringer i Frankrig og udmunder i Belgien og Holland.
  • Rhinen – udgør Frankrigs grænse mod Tyskland.

Større byer

Kort over større franske byer.

Større franske byer:

Bjerge

Regioner

Der er 13 regioner og 96 departementer i selve Frankrig (formelt er Korsika (Corse) dog ikke en region, men omtales almindeligvis som en region). Derudover ligger fem regioner og fem departementer med 129 kommuner uden for det europæiske Frankrig. Disse departementer og regioner kaldes Départements et régions d'outre-mer (DOM-TOM) eller siden 2003 DOM-ROM/COM, det vil sige oversøiske departementer, regioner og kollektiviteter.

Departementerne er nummererede, og disse numre blev frem til 2008 anvendt på bilers nummerplader. Siden har EU-nummerplader erstattet dette system. Departementerne ledes af en prefekt udpeget af regeringen og en folkevalgt forsamling.

De oversøiske departementer (les DOMs) er tidligere franske kolonier, der i dag har samme eller tilsvarende status som det egentlige Frankrig. De betragtes som dele af Frankrig (og dermed også EU) snarere end som afhængige territorier. De oversøiske territorier og lande (les ROMs og les COMs) udgør dele af den franske republik, men anses ikke som en del af Europa eller EU. På trods af dette anvendes euro som valuta også i disse områder. Frankrig kontrollerer også et antal øer i det Indiske ocean og Stillehavet: Ny Kaledonien, Fransk Polynesien, Wallis og Futuna og de Franske Sydlige og Antarktiske Territorier (de såkaldte TAAF), (Terre Adelie, 432.000 km², dog under den antarktiske traktats jurisdiktion).

Økonomi

Uddybende Uddybende artikel: Frankrigs økonomi

Den franske økonomi er en af verdens højst udviklede, er orienteret mod højteknologi og regnes som verdens femtestørste efter USA, Japan og Tyskland.

Ifølge WTO var Frankrig i 2003 verdens femtestørste vareeksportør efter USA, Tyskland, Japan og Kina og den fjerdestørste importør efter USA, Tyskland og Kina.

Frankrigs vigtigste mineralressourcer er kul og jern i Lorrainedalen og bauxit i den sydlige del af Frankrig.

Frankrig er, efter USA, verdens næststørste producent af elektricitet produceret på atomkraftværker.

Retsvæsen

Uddybende Uddybende artikel: Frankrigs retsvæsen

Retsvæsnet i Frankrig er opdelt i de administrative domstole og de ordinære domstole. I hver af de to dele består domstole af tre instanser. Øverste instans i de ordinære domstole er Cour de cassation og for de administrative Conseil d'Etat.

Demografi

Uddybende Uddybende artikel: Frankrigs demografi

Sprog

Kort over dialekter og sprog i Frankrig.

Fransk er Frankrigs officielle sprog, og de fleste franskmænd har fransk som modersmål. Væsentlige regionale sprog er occitansk, korsikansk, bretonsk, catalansk, baskisk, nederlandsk og alsacisk. Det største indvandrersprog er arabisk.

Religion

Katolicismen er Frankrigs største religion: 50-55 % af den franske befolkning er katolikker, mens 25-30 % erklærer sig som ikke-troende. Frankrigs næststørste religion er islam. Den praktiseres af omkring 10 % af befolkningen. Cirka 6 % af befolkningen er protestanter, mens omkring 4 % er ortodokse.

Kultur

Uddybende Uddybende artikel: Frankrigs kultur

Noter

  1. ^ Landets lange navn på dets regionale sprog:
  2. ^ Ministère de la culture et de la communication – Délégation générale à la langue française et aux langues de France. "(fransk) DGLF – Langues régionales et " trans-régionales " de France". Culture.gouv.fr. Arkiveret fra originalen 26. januar 2010. Hentet 27. januar 2010.
  3. ^ a b Hele den Franske Republiks territorier, herunder alle de oversøiske departementer og territorier, men eksklusive franske territorium af Terre Adélie i Antarktis, hvor suveræniteten er suspenderet siden underskrivelsen af Antarktistraktaten i 1959.
  4. ^ Data fra Institut Géographique National. (fransk)
  5. ^ Fransk land registerdata, som ekskludere søer, vandhuller og and gletsjere der er større end 1 km² (247 hektar), sammen med flodmundinger.
  6. ^ INSEE, Frankrigs regering. "Population totale par sexe et âge au 1er janvier 2011, France métropolitaine" (fransk). Arkiveret fra originalen 19. december 2018. Hentet 20. januar 2011. {{cite web}}: Tjek |fornavn= (hjælp)
  7. ^ "Démographie - Population au début du mois - France". Insee.fr. Institut national de la statistique et des études économiques. Arkiveret fra originalen 7. marts 2016. Hentet 28. februar 2016.
  8. ^ "Befolkningens vækstrate". Verdensbanken. Google. Arkiveret fra originalen 24. oktober 2016. Hentet 29. december 2016.
  9. ^ a b c Kun France métropolitaine.
  10. ^ a b c d "France" (engelsk). Internationale Valutafond. Arkiveret fra originalen 4. juni 2011. Hentet 26. april 2011.
  11. ^ "The World Factbook : France" (engelsk). Cia.gov. Arkiveret fra originalen 24. december 2018. Hentet 23. januar 2011.
  12. ^ "Human Development Report 2010" (PDF) (engelsk). FN. 2010. Arkiveret fra originalen 5. januar 2019. Hentet 5. november 2010.
  13. ^ Hele den Franske Republik, bortset fra de oversøiske territorier i Stillehavet.
  14. ^ Kun i de franske oversøiske territorier i Stillehavet.
  15. ^ Udover .fr, bliver flere andre internetdomæner brugt i franske oversøiske départements og territorier: .re, .mq, .gp, .tf, .nc, .pf, .wf, .pm, .gf og .yt. Frankrig bruger også .eu, som er delt med andre medlemmer af EU. .cat-domænet er brugt i de catalansktalende områder.
  16. ^ Transparency International. "Corruption Perceptions Index 2013" (engelsk). Arkiveret fra originalen 3. december 2013. Hentet 2014-05-08.
  17. ^ EU-kommissionen. "Summaries of the national chapters from the European Anti-Corruption Report" (engelsk). Hentet 2014-05-08.
  18. ^ BBC. "French ex-President Jacques Chirac guilty of corruption" (engelsk). Hentet 2014-05-08.
  19. ^ The Independent. "French opposition leader Jean-François Copé hits back at corruption allegations" (engelsk). Hentet 2014-05-09.
  20. ^ tf1. "Affaire Cahuzac - 7 questions pour tout comprendre" (fransk). Hentet 2014-05-08.
  21. ^ "Décret n° 2013-960 du 25 octobre 2013" (fransk). Hentet 2014-05-08.

Eksterne henvisninger

Se også

Koordinater: 47°N 2°Ø / 47°N 2°Ø / 47; 2

Medier brugt på denne side

Europe blank map.png
Blank political map of Europe - use to show countries' locations, EU members, etc.
Flag of Europe.svg
The Flag of Europe is the flag and emblem of the European Union (EU) and Council of Europe (CoE). It consists of a circle of 12 golden (yellow) stars on a blue background. It was created in 1955 by the CoE and adopted by the EU, then the European Communities, in the 1980s.

The CoE and EU are distinct in membership and nature. The CoE is a 47-member international organisation dealing with human rights and rule of law, while the EU is a quasi-federal union of 27 states focused on economic integration and political cooperation. Today, the flag is mostly associated with the latter.

It was the intention of the CoE that the flag should come to represent Europe as a whole, and since its adoption the membership of the CoE covers nearly the entire continent. This is why the EU adopted the same flag. The flag has been used to represent Europe in sporting events and as a pro-democracy banner outside the Union.
Flag of Canada (Pantone).svg
Flag of Canada introduced in 1965, using Pantone colors. This design replaced the Canadian Red Ensign design.
Flag of Indonesia.svg
bendera Indonesia
Flag of South Africa.svg

Sydafrikas flag

Used color: National flag | South African Government and Pantone Color Picker

     grøn rendered as RGB 000 119 073Pantone 3415 C
     gul rendered as RGB 255 184 028Pantone 1235 C
     rød rendered as RGB 224 060 049Pantone 179 C
     blå rendered as RGB 000 020 137Pantone Reflex Blue C
     hvid rendered as RGB 255 255 255
     sort rendered as RGB 000 000 000
La Marseillaise.ogg
National anthem of France, La Marseillaise
France cities.png
Forfatter/Opretter: David Monniaux, Licens: CC BY-SA 3.0
Map of Metropolitan French cities (agglomerations > 100,000 inhabitants on 1999 census).
EU-France.svg
Forfatter/Opretter: NuclearVacuum, Licens: CC BY-SA 3.0
 
(Dark-Green) France.
 
(Light-Green) The rest of the European Union (EU).
 
(Dark-gray) The rest of Europe.
 
(Light-gray) The surrounding region.

See also:

Flag of La Francophonie.svg
Flag of La Francophonie. Five circular arcs of different colors symbolizing the 5 inhabited continents.
Outre-mer en sans Terre Adelie.png
(c) Hoshie, CC BY-SA 3.0
A map showing the Overseas departments and territories of France, excluding the territory of Adélie Land in Antarctica, where sovereignty is suspended
Flag of France (1958–1976).svg
French flag using the blue and red shades that were used before its June 1976 modification.
Langues de la France.svg
Forfatter/Opretter: , Licens: CC BY-SA 3.0
Sprog- og dialektkort over Frankrig og tilgrænsende områder
Armoiries république française.svg
Forfatter/Opretter: Dessiné par Jérôme BLUM le 5 septembre 2007. Készítette: Jérôme BLUM 2007., Licens: CC BY-SA 2.0 fr
unofficial armorial bearings of the French republic, created from France coa.png. (The only official emblem of France is its tricolour flag).