Francesco Cristofoli
Francesco Cristofoli | |
---|---|
Født | 7. marts 1932 |
Død | 21. februar 2004 (71 år) |
Gravsted | Frederiksberg Ældre Kirkegård |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Dirigent |
Arbejdsgiver | Den Jyske Opera (1972-1996), Det Kongelige Teater (1956-1963) |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Rødekro Kulturpris (1996), Ridder af 1. grad af Dannebrog, Niels-prisen (1994) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Francesco Cristofoli (7. marts 1932 på Frederiksberg – 21. februar 2004) var en dansk dirigent, der særlig blev kendt for sine skelsættende opførelser af Wagners Ringen i Århus 1984-87. Han var uddannet mag.art. ved Musikvidenskabeligt Institut i København og var 1956-64 repetitør og assisterende kapelmester ved Det Kgl. Teater. Han studerede direktion hos bl.a. Sergiu Celibidache og vandt dirigentkonkurrence ved Santa Cecilia Akademiet i Rom. Han havde debut med Radiosymfoniorkestret i 1966 og var i de følgende år tilknyttet Den Jyske Opera som dirigent (1972-78) og siden som operachef (1981-96). Som organisator og inspirator var han en ildsjæl og hans glødende interesse for Verdi førte til en biografi, der udkom på Gyldendal i 2000.
Der findes kun få fonogrammer med ham som dirigent, heriblandt Den gode Fregat Pinafore fra Det kgl. Teater 1960 med Jørgen Reenberg i hovedrollen (Classico – CLASSCD5003). Karl Aage Rasmussens opera Jonas, indspillet 1984 med DR-ensemble og Poul Elming. (LP PAULA 33).
På VHS Richard Wagners Nibelungens Ring. Optagelse fra Musikhuset Aarhus i august 1995, iscenesættelse Klaus Hoffmeyer, producent og producer Thomas Grimm. 7 kassetter (VHS), forlag Den Jyske Opera.
Han modtog Ingenio et arti 1995 og var Ridder af 1. grad af Dannebrogordenen.
Litteratur
- Francesco Cristofoli: Giuseppe Verdi: myten, mennesket og komponisten, Gyldendal 2000 (med fortegnelse over værker med oplysninger om handling og tilblivelse).
Eksterne henvisninger
|