François Mansart
François Mansart | ||
---|---|---|
Personlig information | ||
Født | 13. januar 1598 Paris | |
Død | 23. september 1666 (68 år) Paris | |
Nationalitet | Fransk | |
Arbejde | ||
Bevægelse | Grand Siècle | |
Kendte værker | temple protestant du Marais, château de Berny, château de Maisons-Laffitte, château de Villette, château de Balleroy | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
François Mansart (født 23. januar 1598 i Paris, død 23. september 1666 sammesteds) var en fransk arkitekt tilhørende klassicismen og barokken.
Biografi
Han tilhører en oprindeligt italiensk kunstnerslægt, Mensarto. Han påvirkedes af Salomon de Brosse og fastholdt de ældre franske traditioner i sine klare og rolige, kun lidet barokt prægede bygninger. Hans mest berømte værk er lystslottet Château de Maisons (Lafitte) ved Seinen nær Saint-Germain, bygget 1642-51 for finansministeren René de Longueil. Da han under opførelsen ændrede sin plan og på egen hånd lod nogle af de allerede opførte mure nedrive, faldt han i unåde, og andre kom til at fuldføre kirken Val-de-Grâce (stiftet af dronning Anna som tak for Ludvig XIV's fødsel), men ganske beslægtede tanker gennemførte han i slotskapellet i Frênes. Som gammel mand nægtede han at overtage opførelsen af Louvres hovedfacade, da han ikke ville forpligte sig til nøjagtigt at følge sine egne planer. I stedet gik opgaven til Claude Perrault.
Mansardtaget er opkaldt efter ham, selvom han ikke var den første til at anvende dette.
Kilder
- Mansart, François i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1924)
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til François Mansart
|