Frømandskorpset
Frømandskorpset | |
---|---|
Aktiv | 1970 (1957) |
Land | Danmark |
Værn | Søværnet |
Type | Specialoperationsstyrke Maritim Indsatsstyrke |
Rolle | Maritime opgaver:
Land opgaver:
|
Myndighedsniveau | III |
Overordnet myndighed | Specialoperationskommandoen (SOKOM) |
Del af | Forsvaret |
Hovedkvarter | Marinestation Kongsøre |
Kaldenavn(e) | FKP, Frøerne |
Slag og krige | Operation Desert Shield Operation Desert Storm Operation Sharp Guard Operation Enduring Freedom Task Force K-Bar Operation Anaconda ISAF Operation Iraqi Freedom Operation Allied Provider Operation Ocean Shield |
Dekorationer | Presidential Unit Citation (United States) Anders Lassen Fondens legat |
Hjemmeside | Forsvaret.dk/FKP |
Ledere | |
Nuværende Leder | Flemming Haar (Kommandørkaptajn) |
Kendte ledere | Tidligere ledere:
|
Frømandskorpset (FKP) er en specialoperationsstyrke, der er uddannet til at varetage særligt krævende opgaver på og under vandet samt i kystnære landområder. Enheden er hjemmehørende på Marinestation Kongsøre ved Isefjorden og løser civile og militære opgaver i krig og fred.
Korpset modtager årligt over 500 ansøgere, hvoraf 4-10 gennemfører uddannelsen på elevskolen og bliver udnævnt til frømænd. Der knyttes mange historier til Frømandskorpset, og et mindre antal af dem har bund i virkeligheden. Stort set alle opgaver er klassificeret 'hemmelig', og alle tjenestegørende frømænd i korpset er anonyme. Det gøres for at beskytte hver enkelt frømand og hans familie og for at give arbejdsro.
En frømand gør tjeneste så længe han kan bestå de krav, der er tilstrækkelige til at opretholde operativ status. Efter sidste forsvarsforlig har Frømandskorpset og Jægerkorpset modtaget midler til indkøb af nyt militært udstyr.
Opgaver
Hovedopgaven er rekognoscering, men opgaver som angreb på fjendtlige skibe, sabotageaktioner på faste installationer. Egentlige kampopgaver forekommer også. Herudover udgør Frømandskorpset sammen med Jægerkorpset og Politiets Aktionsstyrke Danmarks antiterrorberedskab. Korpset støtter desuden det øvrige politi med opklaring af kriminalsager, der kræver højt specialiseret dykning. Tilsvarende ydes assistance til eksempelvis miljømyndigheder, der kan have nytte af korpsets færdigheder, fx ved inspektion af undervandsinstallationer. Korpset har i starten af 2000'erne sammen med Jægerkorpset været indsat hemmeligt i krigene i Afghanistan og Irak samt som indsatsstyrke til sikring af handelsskibe ved Afrikas Horn i Operation Ocean Shield.
Frømandskorpset gennemfører en række kurser, blandt andet:
- Kampsvømmerkursus på to uger.
- Avanceret iltdykkerkursus.
- Redningssvømmerkursus.
- Overlevelseskursus.
Historie
Korpset blev oprettet 17. juni 1957 med forbillede i britiske Special Boat Service, amerikanske Underwater Demolition Team og Marinejegerkommandoen i Norge.[1] I begyndelsen var det organiseret under Søværnets Dykkerskole på Flådestation København på Holmen i København. Korpset blev selvstændigt i 1970 og administrativt underlagt undervandsbådseskadren. I 2004 blev korpset en selvstændig myndighed direkte underlagt Søværnskommandoen (indtil 2014 kendt som Søværnets Operative Kommando, overdrage til Marinestaben i 2014, og i 2019 genoprettet som SVK). Den 1. juli 2015 blev korpset overført som en myndighed under Specialoperationskommandoen (SOKOM).[2]
Kendte frømænd
- Kong Frederik X - Danmarks konge
- Jeppe Handwerk - dansk forretningsmand
- Helge Adam Møller - dansk politiker. Uddannet som kampsvømmer ved Frømandskorpset under sin tjeneste ved Jægerkorpset 1970-1973[3]
Referencer
- ^ "kongehuset.dk: Frømandskorpsets 60-års jubilæum". Arkiveret fra originalen 4. oktober 2017. Hentet 12. juli 2017.
- ^ "forsvaret.dk: Etablering af Specialoperationskommando markeret". Arkiveret fra originalen 2. juli 2015. Hentet 1. juli 2015.
- ^ Majoren Fødselsdagsportræt 4. november 2017
Eksterne henvisninger
- Frømandskorpset, officiel hjemmeside Arkiveret 31. marts 2008 hos Wayback Machine
- NavalHistory.dk - Privat hjemmeside ved Johnny E. Balsved. Arkiveret 15. april 2008 hos Wayback Machine
Spire Denne artikel om sømilitære emner er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Medier brugt på denne side
an anchor symbol, fit for U+2693
Forfatter/Opretter: Eget arbejde, Licens: CC BY-SA 4.0
Emblem of the Danish Frogman Corps
GULF OF ADEN. The visit, board, search and seizure (VBSS) team assigned to the Danish flexible support ship HDMS Absalon (L 16) conduct training aboard the guided-missile cruiser USS Vella Gulf (CG 72). Vella Gulf is the flagship for Combined Task Force 151, a multi-national task force conducting counter-piracy operations to detect and deter piracy in and around the Gulf of Aden, Persian Gulf, Indian Ocean and Red Sea.
Presidential Unit Citation