Frédéric Joliot-Curie

Frédéric Joliot-Curie
Personlig information
Født	Jean Frédéric Joliot 19. marts 1900 16. arrondissement i Paris, Frankrig
Død	14. august 1958 (58 år) hôpital Saint-Antoine, Frankrig
Dødsårsag	Leversygdom
Gravsted	cimetière de Sceaux
Nationalitet	Fransk
Bopæl	Antony
Politisk parti	Parti communiste français
Ægtefælle	Irène Joliot-Curie (fra 1926)
Børn	Hélène Langevin-Joliot, Pierre Joliot
Familie	Marie Curie (svigermoder)
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	École supérieure de physique et de chimie industrielles de la ville de Paris, faculté des sciences de Paris, Lycée Lakanal
Medlem af	Royal Society (fra 1946), Académie des sciences (fra 1943), Sovjetunionens videnskabsakademi, Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi, Ungarsk Videnskabsakademi med flere
Beskæftigelse	Professor, universitetslærer, kernefysiker, fysiker, med i den franske modstandsbevægelse, kemiker, politiker
Fagområde	Kemi, fysik, strålingsbiologi, naturvidenskab, kernefysik
Arbejdsgiver	Collège de France (1937-1958), faculté des sciences de Paris, Commissariat à l'énergie atomique et aux énergies alternatives (1945-1950)
Elever	Toshiko Yuasa
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Officer af Æreslegionen (1938), Kommandør af Æreslegionen (1946), Ridder af Æreslegionen (1935), Matteucci-medaljen (1932), Foreign Member of the Royal Society (1946) med flere
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Nobelprisen i kemi 1935

Jean Frédéric Joliot-Curie (født Joliot 19. marts 1900, død 14. august 1958) var en fransk fysiker og nobelprismodtager.

Biografi

Tidlige år

Han blev født i Paris og tog kandidateksamen fra École supérieure de physique et de chimie industrielles de la ville de Paris. I 1925 blev han assistent for Marie Curie på Curie Instituttet (Radium Instituttet) i Paris. Han blev forelsket i hendes datter Irène Curie og kort efter deres ægteskab i 1926, ændrede de begge deres efternavne til Joliot-Curie. Efter pres fra Marie fik han endnu en bachelorgrad og en doktorgrad med sin afhandling om radio-elementers elektrokemi.

Karriere

Mens han var lektor ved Paris Naturvidenskabelige Fakultet arbejdede han og Irène på at forstå strukturen i atomer, hvilket understøttede opdagelsen af neutronen. I 1935 blev de tildelt Nobelprisen i kemi.

I 1937 forlod han Radium Instituttet for at blive professor ved Collège de France og arbejdede med nukleare kædereaktioner og kravene til en vellykket opførelse af en atomreaktor, der bruger kontrolleret nuklear fission til at generere energi ved hjælp af uran og tungt vand. Joliot-Curie er en af de videnskabsmænd, der nævnes i Albert Einsteins brev til præsident Roosevelt, som en af de førende forskere på vej til at skabe kædereaktioner. 2. verdenskrig satte dog stort set Joliots forskning i stå.

Efter den nazistiske invasion i 1940 formåede Joliot-Curie at smugle sine arbejdsdokumenter og materialer til England med Hans von Halban og Lew Kowarski. Under besættelsen deltog han aktivt i den franske modstandsbevægelse som medlem af Front National.

Se også

• Russell-Einstein-manifestet

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Frédéric Joliot-Curie

Spire Denne naturvidenskabelige biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.