Fräulein (band)

Fräulein
OprindelseDanmark Odense
GenreRock
Aktive år2022
PladeselskabWarner Music
MedlemmerAnna Halkjær Langgaard Nielsen
Emil Mathiasen
Jeppe René Veje Bredahl.

Fräulein er et dansk rockband dannet i Odense i 2022 af Anna Halkjær Langgaard Nielsen, Emil Mathiasen og Jeppe René Veje Bredahl.[1]

Historie

De tre musikere mødte hinanden i 2017, hvor de stiftede bandet 'Karenina'. Men det var først da producer Ole B. Meyer, som Anna mødte på studiet ved Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus, fik sat retning på form og lyd, at trioen blev til 'Fräulein'. Det skulle imidlertid tage over 100 sange inden den første single "Hvad Vil Du Ha'" rullede ud i æteren første gang 30. september 2022.[2]

Sangen udkom officielt 7. oktober samme år, og flere sange fulgte siden efter - først "Elske Dig For Evigt" 3. marts 2023 og en dobbelt-udgivelse af numrene "Mærke Det Hele" og "Du Siger Hvad Du Siger" 9. juni samme år.[3][4]

Den 30. juni 2023 kunne Dansk Boldspil-Union løfte sløret for en ny VM-sang til de danske fodboldkvinder. Sangen "Vi gør det hele igen" var skrevet af Fräulein og blev officielt udgivet 5. juli samme år.[5]

2. februar 2024 udgav trioen EP'en "Blind Vej", der også indeholdt en ny single af samme navn. EP'en blev frontløber for bandets egentlige debutalbum, "Fräulein", som udkom to uger senere - 16. februar 2024.[6][7]

Priser

I 2019 vandt Fräulein, der dog optrådte under navnet "Karenina", den prestigefyldte musikkonkurrence Quasar Rock. Det var første gang i konkurrencens historie, at et wild-card løb med sejren til sidst.[8]

I januar 2023 vandt bandet desuden Odense Live Prisen som årets nye talent.[9]

Diskografi

Album

EP'er

  • Blind Vej (2024)

Singler

  • Hvad Vil Du Ha' (2022)
  • Elske Dig For Evigt' (2023)
  • Mærke Det Hele (2023)
  • Du Siger Hvad Du Siger (2023)

Referencer

  1. ^ Fräulein, biografi, www.dr.dk, hentet: 15. juni 2023
  2. ^ Nyt band brager igennem på landets store radio og tv-stationer, Magasinet Otwn, den 10. december 2022, (hentet: 24. juni 2023)
  3. ^ Fräulein - "Hvad Vil Du Ha'", Apple Music, den 7. oktober 2022, (hentet: 7. oktober 2023)
  4. ^ Fräulein på tour fra februar 2023 (Webside ikke længere tilgængelig), Ritzau/PDH Music, den 20. december 2022, (hentet: 15. juni 2023)
  5. ^ Fräulein hylder kvindelandsholdet, TV3 Sport, den 30. juni 2023, (hentet: 30. juni 2023)
  6. ^ Fräulein - "Blind Vej" (EP), Apple Music, den 2. februar 2024, (hentet: 5. februar 2024)
  7. ^ Fräulein - "Fräulein" (album), Apple Music, den 16. februar 2024, (hentet: 16. februar 2024)
  8. ^ Vinderne af Quasar 2019 Arkiveret 29. september 2023 hos Wayback Machine, Jelling Musikfestival, 2019, (hentet: 15. juni 2023)
  9. ^ 'Odense Live Prisen', Wikipedia (DK), (hentet: 24. juni 2023)

Medier brugt på denne side