Fort Lewis

Kort over handelsstationerne i Montana fra 1807 til 1870erne, inclusive det første Fort Lewis ved Upper Missouri River

Fort Lewis var en af American Fur Companys kortlivede handelsstationer ved Missouri River i Montana, USA, lige før midten af 1800-tallet. Det lå først på én lokalitet, og året efter fik det en ny placering omkring 20 kilometer længere nede ad floden.

Fortets arbejdsstyrke omfattede til tider både amerikanere, canadiere, spaniere og metiser.[1]:946

Det første Fort Lewis

Det første Fort Lewis eksisterede fra 1845-1846 og blev grundlagt af Alexander Culbertson. Fortet erstattede pelskompagniets Fort Chardon ved Judith Rivers udløb i Missouri River, og det fik navn efter Meriwether Lewis fra Lewis og Clark ekspeditionen. Det lå på østbredden af Missouri River ca. 45 kilometer nord for den nuværende by Great Falls, Chouteau County, og det var opført af træ.[2]:962-963 Fortets kunder kom fra blackfoot stammen; pieganernes Small Robes gruppe handlede i fortet sidst i september 1845 kort før river crowernes massakre på lejren.[3]:16

Det næste Fort Lewis

Fortets placering var ikke den bedste, og for at fremme handelen blev det revet ned engang i 1846. Et nyt Fort Lewis af træ stod færdigbygget inden årets udgang. Det lå længere nedstrøms, nord for den nuværende by Fort Benton, og på vestbredden. En kort tid var fortet måske kendt under navnet Fort Clay.[4]:22 Fortet blev renoveret i løbet af 1850 og fik bygninger opført i adobe. De nye bygninger blev indviet juleaftensdag, og handelsstationen skiftede da permanent navn til Fort Benton.[2]:963

Kendte besøgende

Under deres missionsarbejde på prærien besøgte jesuit missionærerne Pierre-Jean De Smet og Nicolas Point Fort Lewis i september 1846 sammen med en blackfoot lejr.[5]:598

Referencer

  1. ^ De Smet, Father Pierre-Jean (Editor M. H. Chittenden and A. T. Richardson): Life, Letters and Travels of Father Pierre-Jean De Smet, S. J.. Vol. III. New York, 1905.
  2. ^ a b Chittenden, Hiram Martin: The American Fur Trade of the Far West. Vol. III. New York, 1902.
  3. ^ Bedford, Denton R.: "The Fight at ”Mountains on Both Sides.” The Indian Historian. Vol. 8, No. 2 (1975). Pp. 13-23.
  4. ^ U.S. Department of the Interior. Bureau of Land Management: Upper Missouri Wild and Scenic River Management Plan. Supplemental Document. Intet årstal.
  5. ^ De Smet, Father Pierre-Jean (Editor M. H. Chittenden and A. T. Richardson): Life, Letters and Travels of Father Pierre-Jean De Smet, S. J.. Vol. II. New York, 1905.

Medier brugt på denne side

Map with many of the fur trading posts in Montana from 1807 to the early 1870s (approximately).png
Map with a number of smaller and bigger fur Trading posts in Montana. The colours show the Indian territories as described in the first treaties Map addapted to fur trade article