Fort Laramie National Historic Site
Fort Laramie var en militærstation i Wyoming fra 1849-1890 med flersidige funktioner.[1] Fortet var vigtigt for U.S.A. som en base for militære aktioner på den nordlige prærie mod forskellige indianere. Placeret ved Oregon Trial fandt emigranter et midlertidigt helle på vejen vestpå. Fortet er kendt i forbindelse med to vigtige traktater indgået med prærieindianere, først i 1851 og siden i 1868. Fortet med dets nærtliggende områder er et National Historic Site[2] med et areal på 832.85 acre.[3]
Fortets start og dets udvidelse
Fort Laramie rejste sig på en plads på bredden af Laramie River med de forfaldne bygninger af en ældre handelsstation. Bygget i 1834 og navngivet Fort William skiftede handelsstationen ejer i 1836, og omkring 1841 skiftede den også navn, nu til Fort John.[4] U.S.A. købte bygningerne og etablerede militærposten Fort Laramie den 27. juni 1849.[5] Ifølge Fort Laramie traktaten vedtaget to år senere lå fortet akkurat i cheyenne - og arapaho-indianernes fælles territorium syd for North Platte River.[6]
Med tiden kom fortet til at bestå af over halvfjerds bygninger, der bl.a. indbefattede barakker, postkontor, hospital og officerernes kvarter (populært kaldet ”Bedlam”). Der var plads til otte kompagnier a cirka 100 mand i fortet.[7]
Fortets funktioner
Hovedformålet med fortet var at beskytte og bistå emigranterne på Oregon Trail.[8] Soldaterne fungerede også som en slags ingeniørtropper og hjalp f.eks. til med at udbygge telegraflinjer, ligesom de beskyttede disse.[7] Fortet førte tal over de passerende prærievogne for at få sandsynlige skøn om antallet af emigranter.[8] Disse gjorde brug af stedets smed til at få repareret vognhjul og skoet heste,[9] mens syge modtog behandling.[8] Traktatgaranteret gods til lakotaerne, cheyennere og arapahoerne blev i nogle år fragtet ud til fortet og opbevaret der, til stammerne hentede det.[10]
Vigtige begivenheder knyttet til fortet
Fort Laramie traktaten (1851) har navn efter militærstationen, skønt selve forhandlingerne fandt sted 50 km øst for den.[7]
I 1854 gjorde løjtnant Grattan tjeneste ved fortet, da han kastede U.S.A. ud i de første kampe med lakotaerne ved at skyde høvding Conquering Bear.[8]
En vigtig traktat indgået med lakotaerne blev underskrevet i Fort Laramie i 1868.[7]
Fort Laramie som en historisk seværdighed
Nogle årtier inde i det tyvende århundrede blev de gamle bygninger og grunden anset for at være af historisk betydning, og den 16. juli 1938 var Fort Laramie National Monument en realitet. Stedet skiftede navn til Fort Laramie National Historic Site den 29. april 1960.[3]
Et museum og flere restaurerede bygninger med opstillet inventar, uniformer og militærudstyr giver besøgende et billede af livet i fortet, som da det var i brug.[3]
Referencer
- ^ Doyle, Susan Badger: Journeys to the Land of Gold. Emigrant Diaries from the Bozeman Trail, 1863-1866. Vol. 2. Helena. 2000.
- ^ A Management Plan for the Oregon/Mormon Pioneer National Historic Trails, Wyoming. Department of the Interior. Bureau of Land Management. August 1985.
- ^ a b c Statement for Management. Fort Laramie National Historic Site. July 1991.
- ^ Fort Laramie. National Monument, Wyoming. United States Department of the Interior. National Park Service. 1942.
- ^ Outline Descriptions of The Posts in the Military Divison of the Missouri, commanded by General P. H. Sheridan. Chicago, 1876.
- ^ Kappler, Charles J.: Indian Affairs. Laws and Treaties. Vol. 2. Washington, 1904.
- ^ a b c d Hedren, Paul L.: Fort Laramie in 1876. Chronicle of a Frontier Post at War. Lincoln and London. 1988.
- ^ a b c d ”Appendix I.” A Management Plan for the Oregon/Mormon Pioneer National Historic Trails, Wyoming. Department of the Interior. Bureau of Land Management. August 1985.
- ^ Doyle, Susan Badger: Journeys to the Land of Gold. Emigrant Diaries from the Bozeman Trail, 1863-1866. Vol. 1 Helena. 2000.
- ^ Unrau, William E. (Ed.): Tending the Talking Wire. A Buck Soldier’s View of Indian Country, 1863-1866. Salt Lake City. 1990.
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Fort Laramie National Historic Site
Koordinater: 42°12′11″N 104°32′45″V / 42.2030166°N 104.5459112°V
|
Medier brugt på denne side
Founded by William Sublette and Robert Campbell, Fort Laramie lay at the crossroads of an old north-south Indian trail and what became known as the Oregon Trail. Called Fort Laramie because of the nearby Laramie Mountains and the Laramie Fork of the North Platte River, the post was approximately 150 feet square, according to Miller, with bastions at the diagonal corners. Miller's paintings are the only known visual records of the fort, because the original fort was torn down in 1840 before any other artist had traveled the Oregon Trail; it was replaced with another structure, located perhaps on the same site in 1841.
Forfatter/Opretter: Chris Light, Licens: CC BY-SA 4.0
Cavalry Barracks at Fort Laramie Nat'l Historic Site, Wyoming.
Tegnet gengivelse af et fotografi af militærstationen Fort Laramie, Wyoming, taget af Signal Corps i 1863 og kopieret i 1938