Forkynderloven

§ 136, stk. 3, af den danske straffelov, i daglig tale forkynderloven[1] eller imamloven,[2][3] gør det ulovligt som en del af religiøs oplæring udtrykkeligt at bifalde terrorisme (som defineret i straffelovens § 114), polygami, incest, voldtægt, seksuelt misbrug af børn, manddrab, vold, tvang (som defineret i straffelovens § 260) eller frihedsberøvelse. Loven blev fremsat 5. oktober 2016 og vedtaget 13. december samme år. 91 (S, DF, V, LA, RV undtagen en, SF og KF) stemte for, og 15 (EL, AL, samt en enkelt fra RV (ved en fejltagelse)) stemte imod. Ingen stemte blankt.[4] Til førstebehandlingen bekendte RV og LA, at de ikke støttede forslaget.[5] Udgivelsen af dokumentarserien Moskeerne bag sløret var en udløsende faktor, og dens indhold blev hyppigt brugt som eksempler på, hvad man med loven ville bekæmpe.[5]

Lovens ordlyd er

CitatDen, der som led i religiøs oplæring udtrykkeligt billiger handlinger, som er omfattet af denne lovs §§ 114-114 j, 208, 210, 216, 222, 223 og 225, jf. §§ 216, 222 og 223, §§ 237, 244-246, 260 og 261, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.Citat
—§ 136, stk. 3 af den danske straffelov[6]

Sager

I juli 2018 aflagde Mundhir Abdallah (også kendt som Monzer Abdullah en prædiken i Masjid al-Faruq som inkluderede citatet:[7]

CitatDommedag oprinder ikke, førend muslimerne bekæmper jøderne, således at muslimerne slår dem ihjel, og jøden vil skjule sig bag sten og træer, og stenen og træerne vil sige: ’O muslim, O Guds tilbeder, der er en jøde bag mig, så kom og dræb ham’Citat
—Mundhir Abdallah

For dette blev han anklaget iht. forkynderloven samt racismeparagraffen. Forsvaret argumenterede for, at Abdallah skulle frifindes fordi prædikenen var baseret på et hadithisk citat, fordi det skulle referere til Israel og ikke jøder generelt, og fordi det var tænkt som en "profeti" og ikke en opfordring. Han blev fundet skyldig i begge anklager.[8][9]

Kritik

Anders Gadegaard, Københavns domprovst, har kritiseret loven for at diskriminere mod religiøse og for at være tvetydig. Dan Rosenberg Asmussen, formand for Det Jødiske Samfund, og Daniel Rezaei, imam ved Imam Ali-moskeen, har kritiseret loven for at mistænkeliggøre religiøse samfund og forkyndere generelt.[3] Asmussen udtrykte dog senere tilfredshed med domfældelsen over Abdallah.[10]

Folkekirkepræster såsom Agnete Raahauge og Claus Thomas Nielsen har udtrykt en støtte til, hvad de opfatter som lovens hensigt, nemlig en indsats specifikt over for bestemte imamer, men samtidig ærgrelse over at de ikke selv er undtaget loven.[11][12][13] DF's kirkeordfører Christian Langballe afviser blankt at loven kan have betydning for sognepræsters arbejde, og understreger sin holdning at "[loven] er rettet mod imamer, der virker radikaliserende", og ikke mod "almindelige mennesker".[14]

Ordførere Rune Lund (EL) og Zenia Stampe (RV) kritiserede ordlyden for at være uklar, særligt mht. afgrænsningen af "religiøs oplæring", "billige" og "udtrykkeligt".[5]

Støtte

Konfronteret med at nejstemmende partier kritiserede forslaget for at indskrænke ytringsfriheden, udtalte Bertel Haarder at "[n]år vi begrænser kriminaliseringen til billigelse af strafbare handlinger som led i religiøs oplæring, så synes jeg altså ikke, at indgrebet i ytringsfriheden er særlig omfattende".[15]

Ordførere for jastemmende partier, såsom Jan E. Jørgensen (V), samt justitsminister Søren Pind forsvarede forskelsbehandlingen af religiøse forkyndere med, at disse har en særlig autoritet over deres menighed.[5]

Referencer

  1. ^ Søgaard, Lise (31. oktober 2016). "Slutspil om forkynderlov er indledt". Kristeligt Dagblad. Arkiveret fra originalen 14. august 2019. Hentet 12. august 2019.
  2. ^ Pedersen, Mette Stender (25. juli 2018). "Imam afviser, at fredagsbøn handlede om drab på jøder". tv2.dk. Arkiveret fra originalen 5. november 2019. Hentet 11. august 2019.
  3. ^ a b Arnsberg, Camilla Beer (13. december 2016). "Trossamfund går sammen om kritik af imamlov". Kristeligt Dagblad. Arkiveret fra originalen 14. august 2019. Hentet 11. august 2019.
  4. ^ "L 18 Forslag til lov om ændring af straffeloven". Arkiveret fra originalen 15. august 2019. Hentet 12. august 2019.
  5. ^ a b c d "L 18 Forslag til lov om ændring af straffeloven. 1. behandling".
  6. ^ "Bekendtgørelse af straffeloven". retsinformation.dk. Retsinformation.
  7. ^ Bjørnager, Jens Anton (24. juli 2018). "Imam tiltales for at have bifaldet drab på jøder for første gang nogensinde: Her er hans prædiken". Berlingske. Arkiveret fra originalen 22. juli 2019. Hentet 18. juli 2019.
  8. ^ Fogde, Frederik (26. marts 2019). "Imam dømt i første forkynderlovssag: "De får aldrig muslimerne i knæ"". Kristeligt Dagblad. Arkiveret fra originalen 22. juli 2019. Hentet 18. juli 2019.
  9. ^ Jensen, Kaare Kronberg (26. marts 2019). "Prædikant idømt seks måneders betinget fængsel for at have bifaldet drab på jøder". Jyllandsposten. Arkiveret fra originalen 22. juli 2019. Hentet 18. juli 2019.
  10. ^ Toft, Emma (25. juli 2018). "Imam tiltalt for at prædike had: Afviser brud på loven". dr.dk. Arkiveret fra originalen 14. august 2019. Hentet 12. august 2019.
  11. ^ Raahauge, Agnete. "Imamloven". Tidehverv. s. 25-26. Hentet 12. august 2019.
  12. ^ Nielsen, Claus Thomas (19. november 2016). "Konsekvens af imamlove: Forbud mod amen i kirken". Kristeligt Dagblad. Arkiveret fra originalen 14. august 2019. Hentet 12. august 2019.
  13. ^ Lanting, Bodil (5. januar 2017). "Trosfriheden kommer under pres". Udfordringen. Arkiveret fra originalen 14. august 2019. Hentet 14. august 2019.
  14. ^ Birk, Christian (14. december 2016). "Langballe: Præster bliver ikke berørt af forkynderlov". Kristeligt Dagblad. Arkiveret fra originalen 14. august 2019. Hentet 12. august 2019.
  15. ^ "Haarder: Vi gør hvad vi kan indenfor grundloven". tv2.dk. 31. maj 2016. Arkiveret fra originalen 14. august 2019. Hentet 13. august 2019.