Forholdet mellem Rusland og Nordkorea

Forholdet mellem
Rusland og Nordkorea

Kort, som viser placeringerne af Rusland og Nordkorea i forhold til hinanden.

RuslandNordkorea
RuslandNordkorea
Diplomatiske missioner
Udsendte diplomater
Rusland
Nordkorea

Forholdet mellem Danmark og Rusland refererer til de udenrigspolitiske interaktioner mellem Den Russiske Føderation og Den Demokratisk Folkerepublik Korea.

Diplomatisk kontakt blev første gang etableret mellem Sovjetunionen (og dermed også det sovjetiske Rusland) og Nordkorea d. 12. oktober 1948 kort efter oprettelsen af folkerepublikken. Selvom de to var tætte allierede under Den kolde krig, er de efter Sovjetunions opløsning gledet fra hinanden.[1] Kim Jong-il besøgte dog Rusland i 2001, 2002 og 2011.[2]

De to stater har en 17 km lang grænse, der løber langs med floden Tumen. Grænsen blev dannet, da zar Alexander 2. overtog territorie fra Kina som en del af Pekingkonventionen i 1860.

Den russiske befolknings syn på Nordkorea bliver gradvist værre. I slut-april 2013 havde 34 % et positivt syn på Nordkorea, mens det tal var på 54 % tidligere den samme måned.[3]

Sammenligning af landefakta

Rusland Den Russiske FøderationNordkorea Den Demokratiske Folkerepublik Korea
Indbyggertal143.975.923[4] (eksklusiv Krim)24.051.218[5]
Areal17.098.242 km² (eksklusiv Krim)120.540 km²
Befolkningstæthed8,4 pr. km²198,3 pr. km²
HovedstadMoskvaPyongyang
Største byMoskvaPyongyang
StyreformFøderal semipræsidential konstitutionel republikJuche unitær
StatsoverhovedVladimir PutinKim Jong-un (de facto), Kim Il-sung (de jure)
RegeringschefDmitrij MedvedevPak Pong-ju
Officielt sprogRussiskKoreansk
BNP pr. indb. (Købekraftsparitet)24.067 $[6]2.400 $[7]

Atomvåben

I marts 1994 under den første nordkoreanske atomkrise foreslog Rusland, at ottepartsforhandlinger skulle afholdes og inkludere både Nord- og Sydkorea, Rusland, USA, Kina, Japan, FN's generalsekretær samt Det Internationale Atomenergiagentur.[8] Siden 2003 har Rusland været en del af Sekspartsforhandlingerne.

I oktober 2006 støttede Rusland FN's sikkerhedsråds Resolution 1718, der fordømte Nordkoreas atomvåbentest i 2006. Efter Nordkorea detonerede endnu et atomvåben d. 25. maj 2009 fordømte Rusland det igen. Ruslands udenrigsminister Sergej Lavrov kaldte det et brud på tidligere resolutioner og Traktaten om ikke-spredning af kernevåben. I samme meddelelse blev testen kaldt for en provokation, der kunne optrappe spændingerne i Nordøstasien.[9]

Under Kim Jong-un foretog landet igen atomvåbentest i 2013. Samme år blev den russiske ambassade samt andre ambassader i landet informeret om, at Nordkorea ikke længere kunne garantere deres sikkerhed.[10] Efter yderligere atomprøversprængninger valgte Rusland i marts 2016 at støtte endnu en resolution fra FN's sikkerhedsråd. Den russiske præsidents presseansvarlige Dmitrij Peskov udtalte, at Nordkoreas åbenhed over for brugen af atomvåben var bekymrende, og at alle parter burde være tilbageholdende.[11]

Litteratur

  • Szalontai, Balázs (2005). Kim Il Sung in the Khrushchev Era: Soviet-DPRK Relations and the Roots of North Korean Despotism, 1953-1964. Stanford: Stanford University Press. ISBN 978-0-8047-5322-7. (engelsk)

Eksterne henvisninger

Kildehenvisninger

  1. ^ Shrivastava, Sanskar. "North Korea Loses Popularity in Russia, Where is the Conflict Heading?". The World Reporter. Arkiveret fra originalen 30. april 2013. Hentet 27. april 2013.
  2. ^ "Nordkoreas Kim Jong-il besøger Rusland". dr.dk. DR. 20. august 2011. Arkiveret fra originalen 12. november 2017. Hentet 12. november 2017.
  3. ^ "North Korea loses popularity among Russians amid ongoing crisis". rt.com. RT. 26. april 2013. Arkiveret fra originalen 12. november 2017. Hentet 12. november 2017.
  4. ^ "ПРЕДВАРИТЕЛЬНАЯ ОЦЕНКА ЧИСЛЕННОСТИ НАСЕЛЕНИЯ на 1 января 2015 года и в среднем за 2014 год" (XLS) (russisk). Gks.ru. Arkiveret fra originalen 23. januar 2015. Hentet 8. april 2015.
  5. ^ UNFPA (1. oktober 2009), 한반도 인구 7천400만명 시대 임박 (koreansk), Forenede Nationer {{citation}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)
  6. ^ "Report for Selected Countries and Subjects". Arkiveret fra originalen 4. september 2015. Hentet 12. november 2017.
  7. ^ "Country Profile: North Korea". Foreign and Commonwealth Office, UK (engelsk). 25. juni 2009. Arkiveret fra originalen 2. november 2009. Hentet 10. februar 2010.
  8. ^ Valentin Moiseev, "On the Korean Settlement" International Affairs (Moscow) 43, no. 3 (1997)
  9. ^ "FM: Russia urges DPRK to demonstrate responsibility". People's Daily Online. 2009-05-25. Arkiveret fra originalen 31. maj 2009. Hentet 2009-05-25.
  10. ^ Guy Faulconbridge, Ronald Popeski (5. april 2013). "N.Korea asks embassies to consider moving diplomats out". in.reuters.com. Reuters. Arkiveret fra originalen 14. november 2017. Hentet 13. november 2017.
  11. ^ "Kremlin concerned over North Korea's readiness to use nuclear forces". TASS. 4. marts 2016. Arkiveret fra originalen 12. juni 2016. Hentet 13. november 2017.

Koordinater: 42°24′51″N 130°37′49″Ø / 42.4142°N 130.6303°Ø / 42.4142; 130.6303

Medier brugt på denne side