For Evigt (sang)

"For Evigt"
Single af Volbeat
fra albummet Seal the Deal & Let's Boogie
B-side(r)The Devil's Bleeding Crown
Udgivet29. april 2016
FormatSingle
IndspilletHansen Studios
GenreHeavy metal, rockabilly
Længde3:58
PladeselskabVertigo
Universal
Skrevet afMichael Poulsen
Producer(e)Jacob Hansen, Rob Caggiano, Michael Poulsen
Volbeats singlekronologi

"The Devil's Bleeding Crown"
(2016)
"For Evigt"
(2016)
"Seal the Deal"
(2016)
For alternative betydninger, se For Evigt. (Se også artikler, som begynder med For Evigt)

"For Evigt" den anden single fra det danske heavy metalband Volbeats sjette studiealbum Seal the Deal & Let's Boogie, der udkom 3. juni 2016.[1] Singlen blev udgivet den 29. april 2016 og er en duet mellem gruppens forsanger Michael Poulsen og Johan Olsen ligesom på "The Garden's Tale". Teksten er på dansk og engelsk. En udgave udelukkende på engelsk med Poulsen som eneste vokal bliver udgivet i Nordamerika og hedder "The Bliss".

Baggrund

Sangen er skrevet af gruppens primære sangskriver Michael Poulsen. Den er indspillet i Hansen Studios med Jacob Hansen som producer, ligesom gruppens øvrige udgivelser.

Ifølge Poulsen handler sangen om at huske de gode ting i livet og fejre dem, da ingen ved om der er et liv efter døden.[2]

Sangen er en duet mellem Poulsen og Johan Olsen fra Magtens Korridorer. Første gang Olsen samarbejdede med gruppen var på sangen" The Garden's Tale" på albummet Rock The Rebel / Metal The Devil fra 2007. Versene bliver sunget på engelsk, mens omkvædene bliver sunget på dansk. Ligesom ved deres første samarbejde er det Poulsen der synger de engelske tekster, mens Olsen synger de danske. En udgave af sangen udelukkende med engelsk tekst bliver inkluderet i den nordamerikanske udgave af albummet, hvor Poulsen synger hele teksten.[3][4][5][6]

På sangen medvirker musikeren Rod Sinclair som spiller banjo. Han spillede ligeledes banjo på det foregående album, Outlaw Gentlemen & Shady Ladies fra 2013.

Musikvideo

Der blev udgivet en musikvideo til sangen den 29. april 2016, som indeholder teksten. En tilsvarende udgave blev udgivet til "The Bliss" med den engelske tekst.[7]

Spor

#TitelLængde
1."For Evigt"  4:43
2."The Devil's Bleeding Crown"  3:59

Medvirkende

Modtagelse

Ifølge Frank Thiessies fra det tyske musikmagasin Metal Hammer gjorde den danske tekst og den næsten operetteagtige tekst sangen til en midttempo rocksang. Thiesses skrev ligeledes at "brugen af banjo og de harmoniske baggrundsvokaler gør sangen folkloristisk i stil med Mumford & Sons".[5] "For Evigt" var blandt musikmagasinet GAFFAs 11 essentielle sange fra maj måned 2016.[8]

I august 2016 modtog nummeret platin.[9][10]

Ved P3 Guld vandt "For Evigt" prisen "Årets lytterhit", der bliver stemt af radiostationens lyttere via SMS.[11] Det er den fjerde af gruppens sange, der har modtaget denne pris, efter "The Gardens Tale" (2007)[12], "Maybellene i Hofteholder" (2009)[13][14][15] og "Fallen" (2011)[16].

"For Evigt" modtog GAFFA-prisen 2016 for "Årets Danske Hit".[17]

I april 2018 udgav Nordjyske en top 10 over de største danske hits nogensinde baseret på salgstal, hitlisteplaceringer, kunstnerkarrierer og stemmer fra lytterafstemningen på radionordjyske.dk, hvor "For Evigt" var nummer ni, som listens nyeste sang.[18]

Hitlister

Hitliste (2016)Højeste
placering
Danmark (Track Top-40)[19]3
Finland (Suomen virallinen lista)[20]70
Sverige (Sverigetopplistan)[21]81
Tyskland (Official German Charts)[22]70
Østrig (Ö3 Austria Top 40)[23]62

Referencer

  1. ^ "VOLBEAT's 'Seal The Deal & Let's Boogie' Album Due In June; Listen To 'The Devil's Bleeding Crown' Single". blabbermouth.net. 7. april 2016. Arkiveret fra originalen 10. april 2016. Hentet 8. april 2016.
  2. ^ Sylvie Lesas. "Volbeat Release New Song 'For Evigt' (The Bliss)" (engelsk). Evigshed Mag. Arkiveret fra originalen 30. april 2016. Hentet 2016-04-30.
  3. ^ NEW VIDEOS: FOR EVIGT / THE BLISS Arkiveret 6. maj 2016 hos Wayback Machine. Volbeat. Hentet 30/4-2016
  4. ^ "For Evigt" ist die erste Volbeat Single aus dem Album "Seal The Deal & Let's Boogie" Arkiveret 5. maj 2016 hos Wayback Machine. Universal-music.de. Hentet 30/4-2016
  5. ^ a b Frank Thiessies: Tanz mit dem Teufel. Metal Hammer, Maj 2016, s. 120
  6. ^ Alexandra Michels. "Volbeat: 'For Evigt'/'The Bliss'-im Stream". Rock Hard. Arkiveret fra originalen 8. august 2018. Hentet 2016-04-30.
  7. ^ Alexandra Michels (29. april 2016). "NEW VIDEOS: FOR EVIGT / THE BLISS". Volbeat. Arkiveret fra originalen 8. august 2018. Hentet 2016-05-13.
  8. ^ "Fik du hørt maj måneds 11 essentielle sange?". GAFFA. Arkiveret fra originalen 11. august 2016. Hentet 9. oktober 2016.
  9. ^ [https://web.archive.org/web/20200927141923/http://www.ifpi.dk/?q=content%2Fvolbeat-evigt-0 Arkiveret 27. september 2020 hos Wayback Machine
  10. ^ VOLBEAT "FOR EVIGT" Arkiveret 27. september 2020 hos Wayback Machine. IFPI. Hentet 29/12-2016
  11. ^ P3-lytterne har talt: Her er årets lytterhit Arkiveret 24. oktober 2016 hos Wayback Machine. DR. Hentet 28/10-2016
  12. ^ Reportage: P3 Guld Arkiveret 2. oktober 2015 hos Wayback Machine. GAFFA. Hentet 29/9-2015
  13. ^ Veto fik P3-Prisen Arkiveret 3. oktober 2015 hos Wayback Machine. GAFFA. Hentet 30/9-2015
  14. ^ Veto vandt P3 Prisen Arkiveret 27. november 2018 hos Wayback Machine. Soundgarden. Hentet 30/9-2015
  15. ^ Peter Krogholm. "VETO struck gold at P3 award show" (engelsk). All Scandinavian. Arkiveret fra originalen 2. oktober 2015. Hentet 2013-12-02.
  16. ^ Vinderne: P3 Guld 2011 Arkiveret 1. oktober 2015 hos Wayback Machine. Musicbase.dk. Hentet 30/9-2015
  17. ^ GAFFA-Prisen: Og vinderne er... Arkiveret 14. marts 2017 hos Wayback Machine GAFFA. Hentet 13/3-2017
  18. ^ "Kvinde Min" alle tiders bedste Arkiveret 29. september 2020 hos Wayback Machine. Nordjyske. Hentet 21/5-2019
  19. ^ "Danishcharts.com – Volbeat feat. Johan Olsen – For Evigt". Track Top-40.
  20. ^ "Discography Volbeat". finnishcharts.com. Hung Medien. Arkiveret fra originalen 3. december 2013. Hentet 20. april 2014.
  21. ^ "Swedishcharts.com – Volbeat feat. Johan Olsen – For Evigt". Single Top 100.
  22. ^ "Officialcharts.de – Volbeat feat. Johan Olsen – For Evigt". GfK Entertainment.
  23. ^ "Austriancharts.at – Volbeat feat. Johan Olsen – For Evigt" (på tysk). Ö3 Austria Top 40.