Folketingsvalget 2001

Folketingsvalget 2001

Tirsdag d. 20. november 2001 (Folketingsmedlemmer valgt i 2001)
Der stemtes om 179 pladser i Folketinget: 175 fra Danmark, 2 fra Grønland og 2 fra Færøerne.[1] 90 mandater for et flertal
Valgdeltagelse	87,1 % (hele Kongeriget)
Parti Leder % Valgt ± Venstre Anders Fogh Rasmussen 31,2 56 +14 Socialdemokratiet Poul Nyrup Rasmussen 29,1 52 -11 Dansk Folkeparti Pia Kjærsgaard 12,0 22 +9 Konservative Bendt Bendtsen 9,1 16 0 Socialistisk Folkeparti Holger K. Nielsen 6,4 12 -1 Radikale Venstre Marianne Jelved 5,2 9 +2 Enhedslisten Kollektivt lederskab 2,4 4 -1 Kristeligt Folkeparti Jann Sjursen 2,3 4 0 Færøerne Sambandsflokkurin Kaj Leo Johannesen 27,3 1 +1 Tjóðveldi Høgni Hoydal 24,9 1 +1 Grønland Inuit Ataqatigiit Josef Motzfeldt 30,8 1 +1 Siumut Hans Enoksen 25,9 1 0 Dette viser partilisten over vundne mandater. Se det samlede resultat nedenfor.
Siddende statsminister Ny statsminister Poul Nyrup Rasmussen Socialdemokratiet Anders Fogh Rasmussen Venstre

Folketingsvalget 2001 var det 65. valg til Folketinget og blev afholdt den 20. november 2001. Valget blev udskrevet den 31. oktober samme år af daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Valget endte i et regeringsskifte, hvor Anders Fogh Rasmussen, Venstres partiformand, efter 8 år med socialdemokratisk ledede regeringer, kunne danne en VK-regering støttet af Dansk Folkeparti.

På samme dag holdtes kommunalvalg, hvor Venstre også for første og eneste gang fik valgt en borgmester i Århus.

Med markant fremgang i både København, Århus og Aalborg hentede Venstre en stor del af partiets ekstra mandater i landets store byer. Socialdemokratiet fik til gengæld sit dårligste valg siden jordskredsvalget i 1973 og måtte efter 77 år aflevere titlen som Folketingets største parti.

Udover den markante fremgang for Venstre var den markante fremgang for Dansk Folkeparti i stort set hele landet, medvirkende til at VK-regeringen kunne sejre. Valget gjorde med 12% af stemmerne Dansk Folkeparti til Folketingets tredjestørste parti. De mange stemmer på Dansk Folkeparti var bredt fordelt over hele landet. Partiet fik sin største stemmeandel i Sønderjyllands Amt med 14,0 procent af stemmerne, men den største fremgang nåede partiet i Nordjyllands Amt, hvor det tidligere medlem af Fremskridtspartiet, Kirsten Jacobsen, ikke stillede op denne gang.

Centrum-Demokraterne fik et rigtig dårligt valgresultat og gik fra at være repræsenteret med otte mandater til at ryge helt ud af Folketinget. Uden for hovedstadsområdet var valget værst for det lille midterparti. Både på Sjælland, Fyn, og i Jylland fik partiet halveret stemmetallene eller skåret dem ned med to tredjedele. Valget var ligeledes rigtig dårligt for et genoplivet Fremskridtsparti med partistifter Mogens Glistrup tilbage som frontfigur. Partiet blev hårdt presset af Dansk Folkeparti og mistede sine fire mandater i Folketinget. Ingen af de to partier har siden fået valgt medlemmer til Folketinget. CD var dog i sep/okt 2007 kortvarigt repræsenteret i Folketinget ved Louise Frevert da hun skiftede til CD.

SF slap relativt godt fra valget og mistede kun ét mandat. Partiet gik dog jævnt tilbage over hele landet. Der var ikke én eneste kreds, hvor partiet ikke tabte tilslutning fra vælgerne.

Valgresultatet

Resultat i Danmark

Parti		Stemmer	%	Mandater	+/–
	Venstre	1.077.858	31,25	56	14
	Socialdemokratiet	1.003.323	29,08	52	11
	Dansk Folkeparti	413.987	12,00	22	9
	Det Konservative Folkeparti	312.770	9,07	16
	Socialistisk Folkeparti	219.842	6,37	12	1
	Det Radikale Venstre	179.023	5,19	9	2
	Enhedslisten	82.685	2,40	4	1
	Kristeligt Folkeparti	78.793	2,28	4
	Centrum-Demokraterne	61.031	1,77	0	8
	Fremskridtspartiet	19.340	0,56	0	4
	Udenfor partierne	1.016	0,03	0
I alt		3.449.668	100,00	175	0
Gyldige stemmer		3.449.668	98,99
Ugyldige/blanke stemmer		35.247	1,01
Stemmer i alt		3.484.915	100,00
Stemmeberettigede/valgdeltagelse		3.998.957	87,15
Kilde: [1], [2]

Referencer

Se også

• Folketingsmedlemmer valgt i 2001

Kilde

• Statistisk Årsbog 2005 side 42

v d r Folketingsvalg Folketingsvalg efter 1849-grundloven 1849 1852 februar 1853 maj 1853 1854 1855 1858 1861 1864 juni 1866 Folketingsvalg efter 1866-grundloven oktober 1866 1869 1872 1873 1876 1879 maj 1881 juli 1881 1884 1887 1890 1892 1895 1898 1901 1903 1906 1909 1910 1913 1915 Folketingsvalg efter 1915-grundloven 1918 april 1920 juli 1920 september 1920 1924 1926 1929 1932 1935 1939 1943 1945 1947 1950 april 1953 Folketingsvalg efter 1953-grundloven september 1953 1957 1960 1964 1966 1968 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1984 1987 1988 1990 1994 1998 2001 2005 2007 2011 2015 2019 2022

Danmarks politik Denne artikel er en del af: politik og regering i Danmark. Danmarks Riges Grundlov Kongerækken: Margrethe 2. Statsrådet Statsrådsrækkefølgen Folketinget Fmd.: Søren Gade Regeringen Statsminister Mette Frederiksen Tidligere regeringer Domstole Højesteret Administrativ inddeling Regioner Kommuner Politiske partier Politiske valg Folketingsvalg: 2022, 2019, 15, 11, 07 Udenrigsforhold Se også: Færøernes politik Grønlands politik