Folketingsvalget 1988

Folketingsvalget 1988

Tirsdag d. 10. maj 1988 (Folketingsmedlemmer valgt i 1988)
Der stemtes om 179 pladser i Folketinget: 175 fra Danmark, 2 fra Grønland og 2 fra Færøerne.[1] 90 mandater for et flertal
Valgdeltagelse	85,3% (hele Kongeriget)
Parti Leder % Valgt ± Socialdemokratiet Svend Auken 29,8 55 +1 Konservative Poul Schlüter 19,3 35 -3 Socialistisk Folkeparti Gert Petersen 13,0 24 -3 Venstre Uffe Ellemann-Jensen 11,8 22 +3 Fremskridtspartiet Pia Kjærsgaard 9,0 16 +7 Det Radikale Venstre Niels Helveg Petersen 5,6 10 -1 Centrum-Demokraterne Erhard Jakobsen 4,7 9 0 Kristeligt Folkeparti Flemming Kofod-Svendsen 2,0 4 0 Fælles Kurs Preben Møller Hansen 1,9 0 -4 De Grønne Kollektivt lederskab 1,4 0 0 Kommunisterne Ole Sohn 0,8 0 0 Venstresocialisterne Kollektivt lederskab 0,6 0 0 Færøerne Fólkaflokkurin Jógvan Sundstein 24,7 1 0 Sambandsflokkurin Pauli Ellefsen 24,4 1 +1 Grønland Siumut Jonathan Motzfeldt 40,1 1 0 Atassut Otto Steenholdt 38,7 1 0 Dette viser partilisten over vundne mandater. Se det samlede resultat nedenfor.
Siddende statsminister Ny statsminister Poul Schlüter Konservative Poul Schlüter Konservative

Folketingsvalget den 10. maj 1988 - det såkaldte atomvalg^[2] - var det 61. valg til Folketinget i Kongeriget Danmark. Valget blev udskrevet 19. april 1988 af statsminister Poul Schlüter kun godt syv måneder efter det seneste valg. Schlüter dannede igen regering.

Baggrund og regeringsdannelse

Den direkte anledning til valget udskrivelse var at regeringen nogle dage forinden var kommet i mindretal i et udenrigspolitisk spørgsmål. Folketinget vedtog mod regeringens stemmer en dagsorden, der krævede at fremmede magters krigsskibe og ubåde, der anløb danske havne skulle gøres bekendt med den danske atomvåbenpolitik, der indebar at atomvåben ikke måtte findes på dansk område.

Firkløverflag på reb spændt ud mellem skorstenen og bygning 101 på DTH 10. maj 1988

Forud var gået et kompliceret parlamentarisk forløb, der mundede ud i at statsminister Poul Schlüter fra Folketingets talerstol beskyldte Socialdemokratiets formand Svend Auken for at have brudt en aftale om at sikre at dagsordenen ikke blev vedtaget, mens Svend Auken på sin side beskyldte Schlüter for at lyve.

Valget kom til at forme sig som et opgør om den danske sikkerhedspolitik – især oppositionens såkaldte fodnotepolitik, der gang på gang havde bragt regeringen i mindretal i sikkerhedspolitiske og NATO-relaterede spørgsmål. Derfor omtales valget ofte som "atomvalget" eller "Nato-valget".

For venstrefløjen var valget en åbenlys lektie i faren for stemmespild ved at være delt i for mange fraktioner. I alt 4,9 % af stemmerne på 4 partier gik glip af repræsentation. Det er det største stemmespild i mands minde. Året efter blev etableret en fælles opstillingsliste for en række venstrefløjspartier; Enhedslisten.

Efter valget dannedes KVR-regeringen, hvor Schlüter – bl.a. for at bryde det sikkerhedspolitiske flertal uden om regeringen – droppede Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti som regeringspartnere til fordel for Det Radikale Venstre.

Valgresultatet

Resultat i Danmark

Parti		Stemmer	%	Mandater	+/–
	Socialdemokratiet	992.682	29,82	55	1
	Det Konservative Folkeparti	642.048	19,29	35	3
	Socialistisk Folkeparti	433.261	13,01	24	3
	Venstre	394.190	11,84	22	3
	Fremskridtspartiet	298.132	8,96	16	7
	Det Radikale Venstre	185.707	5,58	10	1
	Centrum-Demokraterne	155.464	4,67	9
	Kristeligt Folkeparti	68.047	2,04	4
	Fælles Kurs	63.263	1,90	0	4
	De Grønne	44.960	1,35	0
	Danmarks Kommunistiske Parti	27.439	0,82	0
	Venstresocialisterne	20.303	0,61	0
	Udenfor partierne	3.633	0,11	0
I alt		3.329.129	100,00	175	0
Gyldige stemmer		3.329.129	99,30
Ugyldige/blanke stemmer		23.522	0,70
Stemmer i alt		3.352.651	100,00
Stemmeberettigede/valgdeltagelse		3.911.897	85,70
Kilde: [1]

Noter

v d r Folketingsvalg Folketingsvalg efter 1849-grundloven 1849 1852 februar 1853 maj 1853 1854 1855 1858 1861 1864 juni 1866 Folketingsvalg efter 1866-grundloven oktober 1866 1869 1872 1873 1876 1879 maj 1881 juli 1881 1884 1887 1890 1892 1895 1898 1901 1903 1906 1909 1910 1913 1915 Folketingsvalg efter 1915-grundloven 1918 april 1920 juli 1920 september 1920 1924 1926 1929 1932 1935 1939 1943 1945 1947 1950 april 1953 Folketingsvalg efter 1953-grundloven september 1953 1957 1960 1964 1966 1968 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1984 1987 1988 1990 1994 1998 2001 2005 2007 2011 2015 2019 2022