Folketingsvalget 1968

Folketingsvalget 1968

23. januar 1968
Der stemmes om 179 pladser i Folketinget: 175 fra Danmark, 2 fra Grønland og 2 fra Færøerne 90 mandater for et flertal
Valgdeltagelse	89,3%
Parti Leder % Valgt ± Socialdemokratiet Jens Otto Krag 34,2% 62 -7 Det Konservative Folkeparti Poul Sørensen 20,4% 37 +3 Venstre Poul Hartling 18,6% 34 -1 Det Radikale Venstre Hilmar Baunsgaard 15,0% 27 +14 Socialistisk Folkeparti Aksel Larsen 6,1% 11 -9 Venstresocialisterne Kollektiv Ledelse 2,0% 4 Nyt Liberalt Centrum Bent Novak 1,3% 0 -4 Danmarks Kommunistiske Parti Knud Jespersen 1,0% 0 0 Danmarks Retsforbund Ib Christensen 0,7% 0 0 De Uafhængige Iver Poulsen 0,5% 0 0 Slesvigsk Parti 0,2% 0 0 Dette viser partilisten over vundne mandater. Se det samlede resultat nedenfor.
Mandaternes fordeling efter amts- og storkredse
Siddende Statsminister Ny Statsminister Jens Otto Krag Socialdemokratiet Hilmar Baunsgaard Det Radikale Venstre

Folketingsvalget den 23. januar 1968 blev udskrevet af statsminister Jens Otto Krag, efter at den socialdemokratiske regering kom i mindretal den 15. december 1967 i en afstemning i Folketinget angående devaluering af kronen og fastfrysning af en dyrtidsportion . Efter valget dannedes en borgerlig flertalsregering bestående af Venstre, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre, VKR-regeringen, med den radikale partileder Hilmar Baunsgaard som statsminister. Socialdemokratiet kom i opposition for første gang siden 1953, som resultat af valget. Valgdeltagelsen var høj med 89,3% af de stemmeberettigede. Det foregående valg fandt sted den 22. november 1966.

I november 1967 devaluerede Storbritannien pundet med 14,3 procent, og den danske socialdemokratiske regering besluttede at lade kronen følge delvist med ved at devaluere med 7,9 procent. For at bremse en kommende inflation ville regeringen bl.a. fastfryse en dyrtidsportion.^[1] Dette skabte splid i SF, der havde været regeringens eneste støtteparti siden valget i 1966 (det såkaldte Røde Kabinet). En gruppe på seks SF'ere stemte imod forslaget ved dets tredje behandling den 15. december sammen med oppositionspartierne. Dermed kom regeringen i mindretal, og Krag udskrev valg. Dagen efter forlod de seks SF'ere deres parti og dannede Venstresocialisterne (VS).

Resultat i Danmark

Parti		Stemmer	%	Mandater	+/–
	Socialdemokratiet	974.833	34,15	62	7
	Det Konservative Folkeparti	581.051	20,35	37	3
	Venstre	530.167	18,57	34	1
	Radikale Venstre	427.304	14,97	27	14
	Socialistisk Folkeparti	174.553	6,11	11	9
	Venstresocialisterne	57.184	2,00	4	NYT
	Liberalt Centrum	37.407	1,31	0	4
	Danmarks Kommunistiske Parti	29.706	1,04	0
	Retsforbundet	21.124	0,74	0
	De Uafhængige	14.360	0,50	0
	Slesvigsk Parti	6.831	0,24	0
	Udenfor partierne	127	0,00	0	–
I alt		2.854.647	100,00	175	0
Gyldige stemmer		2.854.647	99,65
Ugyldige/blanke stemmer		10.158	0,35
Stemmer i alt		2.864.805	100,00
Stemmeberettigede/valgdeltagelse		3.208.646	89,28
Kilde: [1]

Følgende kandidater fik flest personlige stemmer:^[2]

Ved valget i 1968 gik Socialdemokraterne tilbage med syv mandater, SF var i splittelse og blev nærmest halveret med en nedgang på 9 mandater, mens de fra SF udtrådte venstresocialister kun lige kom over spærregrænsen, men trods alt sikrede sig 4 mandater. Venstre gik lidt tilbage og Det Konservative Folkeparti lidt frem. Liberalt Centrum mistede alle sine fire mandater og kom ikke i Folketinget igen. Den store valgvinder var Radikale Venstre som fordoblede sit mandatantal fra 13 til 27, og opnåede flertal sammen med Venstre og de Konservative. De efterfølgende forhandlinger resulterede i en flertalsregering bestående af de tre partier med Hilmar Baunsgaard som den første og foreløbig eneste radikale statsminister siden 1920.^[3]