Folketingsvalget 1915

Folketingsvalget den 7. maj 1915 blev afholdt for at kunne vedtage forslaget til den nye grundlov af 1915. Alle fire partier var blevet enige om grundloven, og man ønskede at undgå en valgkamp under 1. Verdenskrig, hvor Danmark var neutralt. Der blev i langt de fleste valgkredse afholdt fredsvalg, hvor kun én kandidat var opstillet. Resultatet viser derfor ikke det reelle styrkeforhold mellem partierne. Alle folketingsmedlemmer blev genvalgt, undtagen på Færøerne.[1]

Det samlede antal mandater var 114, heraf ét medlem for Færøerne. Valget var det sidste folketingsvalg afholdt efter grundloven af 1866, hvor der var enkeltmandskredse og kun mandlig stemmeret. Det var også sidste valg med Højre, der 18. december 1915 blev nydannet som det Konservative Folkeparti.

PartierPartiformandStemmerPct. af stemmetalMandater+/-
SocialdemokratietThorvald Stauning1.1348,8%32-
VenstreJ. C. Christensen8.08162,8%43-
Det Radikale VenstreCarl Th. Zahle6775,3%30-
HøjreEmil Piper2.98023,2%7-
Nej-stemmer1.36010,6%
Valgdeltagelse
KildeHvem Hvad Hvor 1934-1943

(+/-) – Forskellen af antal pladser i Folketinget i forhold til fordelingen ved forrige valg.

Nej-stemmer er fra valgkredse, hvor der kun var en enkelt kandidat opstillet. Ifølge valgloven kunne man stemme imod kandidaten, hvis mindst 50 personer begærede afstemning.

Referencer

  1. ^ Folketingsvalget 1915 Arkiveret 6. juni 2019 hos Wayback Machine, danmarkshistorien.dk

Medier brugt på denne side

National Coat of arms of Denmark.svg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 3.0