Folketingsvalget 1869

Der afholdtes valg til Folketinget 22. september 1869.[1] Der valgtes i Danmark 101 folketingsmedlemmer i samme antal enkeltmandskredse. Desuden valgtes på Færøerne 1 folketingsmedlem 18. oktober 1869.[2]

I 48 af valgkredsene blev valget afgjort ved kåring,[3] mens der blev afholdt afstemning i 53 valgkredse. I kredsene med afstemning var der 141.637 vælgere som var 54,0 % af alle Danmarks stemmeberettigede vælgere.[4] Af disse stemte 42.730 vælgere, svarende til en stemmeprocent på 30,2 %.[4]

Ved fredsslutningen efter 2. slesvigske krig var Danmarks grænse til Slesvig blevet justeret hvilket påvirkede fordelingen af valgkredse. De kongerigske enklaver i Slesvig var blevet byttet med otte sogne i det nordøstlige Slesvig, et område ved Ribe og Ærø.[5] Det betød at Ribe Amts 5. valgkreds, som hovedsageligt bestod af kongerigske enklaver, var blevet nedlagt. De nordlige otte sogne fra Tyrstrup Herred i Slesvig (som herefter blev til Nørre Tyrstrup Herred) blev sammen med nogle sogne i Ribe Amts 4. valgkreds til en ny 6. valgkreds i Vejle Amt, mens et område var blev flyttet fra Ribe Amts 3. valgkreds til 4. valgkreds. Endelig blev Ærø en ny 6. valgkreds i Svendborg Amt.[6]

Der var således sket en udvidelse af Folketinget fra 101 medlemmer til 102 medlemmer inkl. det færøske medlem i forhold til valgene i 1864.

Resultat

PartiStemmer i altProcentMandater+/-
Højre10-
Mellempartiet27+9
De Nationalliberale7-13
Det Nationale Venstre21+1
Det Folkelige Venstre21+3
A.F. Tschernings Venstre15-3
Total101

Referencer

  1. ^ Det statistiske Bureau 1875, s. 85.
  2. ^ Det statistiske Bureau 1875, s. 183.
  3. ^ Det statistiske Bureau 1875, s. 202.
  4. ^ a b Det statistiske Bureau 1875, s. 205.
  5. ^ Inge Adriansen, "Otte Sogne, De", Sønderjylland A-Å – via graenseforeningen.dk
  6. ^ Karl-Erik Frandsen, red. (1984), Atlas over Danmarks administrative inddeling efter 1660, vol. II: Tekstbind, Dansk Historisk Fællesforening, s. 145-146

Kilder

Medier brugt på denne side

National Coat of arms of Denmark.svg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 3.0