Folketingsvalg

Danmark
National Coat of arms of Denmark.svg

Denne artikel er en del af:
Politik og regering i
Danmark



Andre lande • Politik

Folketingsvalg er valg til Kongeriget Danmarks parlament Folketinget. Der vælges 179 medlemmer for op til 4 år, heraf 2 i Grønland og 2 på Færøerne.

Det første folketingsvalg fandt sted 4. december 1849 efter udstedelsen af den demokratiske forfatning Grundloven 5. juni samme år. I den forbindelse oprettedes parlamentet Rigsdagen bestående af andetkammeret Folketinget og førstekammeret Landstinget med hver deres valgregler. I tidens løb ændredes valgreglerne for de to ting flere gange, bl.a. med de nye grundlove i 1866 og 1915. Med grundloven af 1953 gik man imidlertid over til etkammersystem, hvilket betød at Landstinget sløjfedes, og at Folketinget derefter var og er Kongeriget Danmarks parlament.

Seneste folketingsvalg foregik 5. juni 2019. Næste folketingsvalg skal derfor afholdes senest 4. juni 2023.

Folketingets mandater fordeles ud fra vælgernes stemmer ved proportional repræsentation: 135 kredsmandater i de ti storkredse fordeles ved hjælp af D'Hondts metode, og 40 tillægsmandater udligner resultatet, så de 175 mandater samlet set er fordelt efter den største brøks metode.

Lovgrundlag

Det danske valgsystem er reguleret i lov om valg til Folketinget, i 2022 i henhold til seneste Lovbekendtgørelse [1]. En række af de grundlæggende principper om valgret, valgbarhed og valgmåde er fastlagt i grundloven fra 1953.

Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953 fastslår i kapitel 4 bl.a. følgende:

  • Folketinget består af højst 179 medlemmer, heraf 2 valgt på Færøerne og 2 valgt på Grønland.
  • Folketinget vælges ved almindelige, direkte og hemmelige valg
  • Valgmetoden skal sikre en lige repræsentation af anskuelserne blandt vælgerne og ske ved benyttelse af forholdstalsvalgmetoden eventuelt i kombination med valg i enkeltmandskredse.
  • Der skal ved den stedlige mandatfordeling tages hensyn til indbyggertal, vælgertal og befolkningstæthed.
  • Folketinget vælges for 4 år.
  • Mandaterne bortfalder ikke, før nyvalg har fundet sted.
  • Folketinget afgør selv gyldigheden af sine medlemmers valg.
  • Kongen kan til enhver tid udskrive nyvalg, hvorved de bestående mandater bortfalder, når valget har fundet sted. (Kongen/dronningens rolle er kun formel. Reelt er det statsministeren, der bestemmer, hvornår der skal være folketingsvalg.)

I ét tilfælde skal regeringen træde tilbage: Hvis den får et mistillidsvotum fra Folketinget. Hvis den ikke kan få finansloven vedtaget i Folketinget, er det almindeligt, at det medfører regeringens fald. I disse tilfælde skal der enten udskrives nyvalg eller (efter en dronningerunde) findes en ny forhandlingsleder med henblik på at finde en statsministerkandidat, der ikke er i mindretal i Folketinget.[2]

Grundloven overlader til Folketinget at fastsætte de nærmere regler for valgrettens udøvelse og selve valgmåden. Det sker i lov om valg til Folketinget.

Normalt regnes med at et folketingsvalg kan udskrives med tre ugers varsel regnet ud fra fristerne i valgloven. Bestemmelsen om, at kongen til enhver tid kan udskrive nyvalg, indebærer imidlertid, at visse af valglovens tidsfrister må vige for grundlovens ord, såfremt valget udskrives med kort varsel. Minimumstiden mellem valgets udskrivelse og dets afholdelse bestemmes således alene af praktiske hensyn. I praksis er der da også set både kortere og længere perioder før valget.

Valgkredse i Kongeriget

Folketingsvalgkredsene i Danmark.
Uddybende Uddybende artikler: Valgkreds i Danmark, Færøerne og Grønland

Kongeriget Danmark er efter kommunalreformen 2007 og lovene om Folketingsvalg i både Grønland og på Færøerne, opdelt i tre landsdele og valgområder.

Danmark er opdelt i 10 storkredse med i alt 92 opstillingskredse.

Færøerne og Grønland er opdelt som valgområder.

For at afgøre fordelingen af mandater benytter folketingsvalget en kombination af forholdstalsvalg i såkaldte storkredse (kredsmandater) og landsdækkende tillægsmandater, der udjævner resultatet, så det afspejler partiernes styrkeforhold på landsplan.[3]

Afstemning

Ved Folketingsvalget anvendes stemmesedler af hvidt karton, hvor vælgeren skal sætte ét kryds til højre for enten et partinavn eller et kandidatnavn.[4]

Er vælgeren forhindret i at møde ved valgstedet på valgdagen, kan man stemme pr. brevstemme på et vilkårligt rådhus. Her er stemmesedlen i hvidt karton i størrelsen A6. Der er 3 felter til udfyldelse: Partibogstav, partinavn og evt. kandidatnavn. I stemmeboksen er der kandidatlister over de nærmeste valgkredse til rådighed. Stemmesedlen forsegles i konvolut og foranlediges fremsendt til vælgerens valgsted.

Berettigelse til opstilling

Danmark

De partier, der blev valgt ind i Folketinget ved sidste valg og fortsat er repræsenteret i dette, har ret til at deltage i folketingsvalget, det vil sige de er automatisk opstillingsberettigede.

Nye partier, der ønsker at deltage i folketingsvalg, skal anmeldes for indenrigsministeren senest kl. 12 femten dage før folketingsvalget. Sammen med anmeldelsen skal partiet indlevere et antal vælgererklæringer, der mindst svarer til 1/175 af samtlige gyldige stemmer, der blev afgivet ved det sidste folketingsvalg. Ved folketingsvalget den 15. september 2011 blev der afgivet 3.545.368 gyldige stemmer. Et nyt parti skal derfor for tiden indsamle mindst 20.260 vælgererklæringer for at blive opstillingsberettiget til folketingsvalg.

Inden et nyt parti kan gå i gang med at indsamle vælgererklæringerne, skal partiet ansøge Valgnævnet om at få godkendt partinavnet og den formular, som partiet vil anvende til at indsamle vælgererklæringerne.

Opstillingsberettigede partier får tildelt et partibogstav, der bruges ved valg til Folketinget, regionsrådene og kommunalbestyrelserne.

Hvis et opstillingsberettiget parti får mindst 2 procent af stemmerne ved folketingsvalg, så kommer partiet i betragtning, når de 40 tillægsmandater skal fordeles. Et kredsmandat kan også udløse tillægsmandater.

Det er også muligt at opstille udenfor partierne (såkaldt løsgænger). Det kræver dog, for at blive valgt, at den opstillede opnår et kredsmandat. I 1994 blev Jacob Haugaard i Aarhus Amtskreds valgt med 23.253 personlige stemmer. Tidligere er det lykkedes Hans Schmidt fra Slesvigsk Parti at vinde et løsgængermandat i 1953.

Færøerne & Grønland

Ved folketingsvalg på Færøerne og Grønland er partierne der er repræsenteret i hhv. Løgtingið og Inatsisartut der er opstillingsberettigede. Man kan ikke stille op som nyt parti men man kan stille op som løsgænger, hvilket kræver mindst 150 stillere på Færøerne og mindst 100 stillere på Grønland[5][6].

Fordeling af mandater

Uddybende Uddybende artikel: Opgørelse af folketingsvalg

Beregningen af valgresultatet, sker i Danmark ved et dobbelt forholdstalsvalgsystem. De 135 kredsmandater fordeles ved d'Hondts metode i landets ti storkredse, som hver råder over et fastlagt antal mandater. De 40 tillægsmandater bruges til at udligne resultatet på landsplan, sådan at partierne får netop det antal mandater der svarer til deres del af stemmerne via den største brøks metode. Små partier har typisk svært ved at opnå kredsmandater, men får via tillægsmandaterne alligevel det korrekte antal mandater. Partier er dog udelukket fra tillægsmandater hvis de ikke når over en af de tre spærregrænser. I praksis er der kun en spærregrænse, den som kræver, at partiet får over 2 procent af stemmerne for at få tillægsmandater – derfor kaldes den ofte blot spærregrænsen.

Folketingsvalg

Danmarks valgkredse i 1901 (fra før Genforeningen i 1920). Tegnet af Emmery Rondahl

Folketingsvalg efter 1849-grundloven

Folketingsvalg efter 1866-grundloven

Folketingsvalg efter 1915-grundloven

Folketingsvalget 1909 på Københavns Rådhus.

Folketingsvalg efter 1953-grundloven

Stemmebokse ved Folketingsvalget 2011.

Mandatfordelingen i Folketinget 1918-2019

ValgårABCDDEFIKKMNOPQSVYZÆØÅØVRGrafik: Mandatfordeling og valgdeltagelseTOT%Kønsfordeling (M/K)
1918393222461
39322246
14075.4
136
26. april 1920421728494
42172849
14080.6
137
6. juli 1920421626524
42162652
14074.9
137
21. september 19204818271513
48182751
14877.0
145
1924552028144
55202844
14878.6
145
19265316302146
53163046
14877.0
145
19296116243143
61162443
14879.7
144
193262142742138
62142738
14881.5
144
1935681426421285
68142628
14880.7
145
19396414263331304
64142630
14879.2
145
194366133123285
66133128
14889.5
146
1945481126318384
4811261838
14886.3
140
19475710176949
5710176949
14885.8
135
195059122712732
59122712732
14981.9
137
21. april 19536113269733
6113269733
14980.8
135
22. september 195374143068142
741430842
17580.6
158
195770143096145
701430945
17583.7
160
1960761132111386
7611321138
17585.8
158
196476103610385
7610361038
17585.5
158
196669133420354
6913342035
17588.6
156
196862273711344
6227371134
17589.3
156
19717027311730
7027311730
17587.2
14530
197346201614511762228
46201614112228
17588.7
14827
1975531310499742424
531310994224
17588.2
14728
19776561511676721526
6515112126
17588.7
14530
19796810226511522620
681022112220
17585.6
13342
1981599261521420516
5992615212016
17583.2
13342
198456104282152256
56104282122
17588.4
12847
198754113892744199
541138927199
17585.7
12352
198855103592442216
5510359242216
17585.7
12055
19906973091542912
69309152912
17582.8
11659
199462827513421161
62827134211
17584.3
11659
1998637168134134245
63168131342
17586.0
10867
20015291612422564
52916122256
17587.1
10768
20054717181124526
471718112452
17584.5
10966
20074591823254645
45918232546
17586.6
10867
201144178169224712
44178169224712
17587.74
10570
201547867133734149
478133734149
17585.89
10867
201948161241441643135
48161214164313
17584.6
10867
Nu49141341531623981326
4914131539813
175
10174
  • Øvrige 1918: Erhvervspartiet (1)
  • Øvrige 26/4-1920: Erhvervspartiet (4)
  • Øvrige 6/7-1920: Erhvervspartiet (4)
  • Øvrige 21/9-1920: Erhvervspartiet (3)
  • Øvrige 1935: Frie Folkeparti (5)
  • Øvrige 1939: Bondepartiet (Tidl. kendt som Frie Folkeparti) (4)
  • Øvrige 1943: Dansk Samling (3), Bondepartiet (2)
  • Øvrige 1945: Dansk Samling (4)
  • Øvrige 1960: De Uafhængige (6)
  • Øvrige 1964: De Uafhængige (5)
  • Øvrige 1966: Liberalt Centrum (4)
  • Øvrige 1994: Jacob Haugaard (1)
  • Øvrige 2007: Ny Alliance (5)
  • Øvrige Nu: Løsgængere (6)
Data hentet fra Danmarks Statistik, KMD Valg og Statens Arkiver.
Skiftet parti i perioden
NavnSkiftet fraSkiftet tilDato
Simon Emil Ammitzbøll-Bille[7]Liberal AllianceLøsgænger22. oktober 2019
Simon Emil Ammitzbøll-Bille[8]LøsgængerFremad7. november 2019
Marcus Knuth[9]VenstreKonservative29. november 2019
Uffe Elbæk[10]AlternativetLøsgænger9. marts 2020
Sikandar Siddique[10]
Susanne Zimmer[10]
Rasmus Nordqvist[10]
Rasmus Nordqvist[11]LøsgængerSF12. maj 2020
Uffe Elbæk[12]Frie Grønne6. september 2020
Sikandar Siddique[12]
Susanne Zimmer[12]
Simon Emil Ammitzbøll-Bille[13]FremadLøsgænger8. oktober 2020
Orla Østerby[14]Konservative4. december 2020
Lars Løkke Rasmussen[15]Venstre1. januar 2021
Jens Rohde[16]Radikale Venstre25. januar 2021
Ida Auken[17]Socialdemokratiet29. januar 2021
Inger Støjberg[18]VenstreLøsgænger4. februar 2021
Britt Bager[19]Konservative23. marts 2021
Jens Rohde[20]LøsgængerKristendemokraterne26. april 2021
Lars Løkke Rasmussen[21]Moderaterne5. juni 2021
Naser Khader[22]KonservativeLøsgænger18. August 2021
Bent Bøgsted[23]Dansk Folkeparti21. februar 2022
Lise Bech[23]
Karina Adsbøl[23]
Liselott Blixt[23]
Hans Kristian Skibby[24]22. februar 2022
Marie Krarup[25]26. februar 2022
Jens-Henrik Thulesen Dahl[26]24. juni 2022
Peter Skaarup[27]
Søren Espersen[28]25. juni 2022
Dennis Flydtkjær[29]
Kristian Thulesen Dahl[30]29. juni 2022
Peter Skaarup[31]LøsgængerDanmarksdemokraterne28. juli 2022
Karina Adsbøl[32]17. august 2022
Bent Bøgsted[32]
Lise Bech[32]
Jens-Henrik Thulesen Dahl[32]
Søren Espersen[32]
Dennis Flydtkjær[32]
Hans Kristian Skibby[32]
Jens Rohde[33]KristendemokraterneLøsgænger25. august 2022
Uffe Elbæk[34]Frie GrønneAlternativet16. september 2022
Udtrådt i perioden
DatoUdtrådtIndtrådtParti
1. oktober 2019Henrik Sass Larsen[35]Tanja LarssonSocialdemokratiet
25. februar 2021Morten Østergaard*[36]Susan KronborgRadikale Venstre
1. april 2021Kristian Jensen[37]Kenneth MikkelsenVenstre
3. august 2021Tommy Ahlers[38]Anne RasmussenVenstre
12. august 2021Kristian Hegaard[39]Christina ThorholmRadikale Venstre
21. december 2021Inger Støjberg[40]Gitte WillumsenLøsgænger / Det Konservative Folkeparti
31. januar 2022Karsten Lauritzen[41]Maja TorpVenstre
10. maj 2022Nick Hækkerup[42]Maria GudmeSocialdemokratiet
31. juli 2022Kristian Thulesen Dahl[43]Susanne EilersenLøsgænger / Dansk Folkeparti
11. august 2022Rune Lund[44]Jonathan SimmelEnhedslisten
*= Morten Østergaard gik på orlov 25. februar 2021, og udtrådte officielt 17. juni 2021.
En farvelagt graf over partiernes procentandel gennem årene.
En oversigt over procentfordelingen af mandater ved Folketingsvalg i perioden 1913-2015.

Referencer

  1. ^ LBK nr 369 af 10. april 2014
  2. ^ Jf. negativ parlamentarisme
  3. ^ Folketinget, Det danske valgsystem Arkiveret 18. maj 2016 hos Wayback Machine.
  4. ^ Økonomi- og Indenrigsministeriet, "Bekendtgørelse om stemmesedler til brug ved folketingsvalg" Arkiveret 2. april 2015 hos Wayback Machine, 15. oktober 2014
  5. ^ LOV nr 458 af 30/06/1993 om folketingsvalg på Færøerne Arkiveret 28. maj 2015 hos Wayback Machine § 25.
  6. ^ LBK nr 255 af 28/04/1999 Bekendktgørelse af Bekendtgørelse af lov om folketingsvalg i Grønland Arkiveret 28. maj 2015 hos Wayback Machine § 26.
  7. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 7. august 2020. Hentet 18. oktober 2020.
  8. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 11. november 2020. Hentet 18. oktober 2020.
  9. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 27. september 2020. Hentet 18. oktober 2020.
  10. ^ a b c d "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 9. marts 2020. Hentet 18. oktober 2020.
  11. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 18. maj 2020. Hentet 18. oktober 2020.
  12. ^ a b c "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 19. september 2020. Hentet 18. oktober 2020.
  13. ^ https://www.altinget.dk/artikel/tidligere-la-profiler-ammitzboell-og-egelund-nedlaegger-partiet-fremad
  14. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 4. december 2020. Hentet 4. december 2020.
  15. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 1. januar 2021. Hentet 1. januar 2021.
  16. ^ https://nyheder.tv2.dk/politik/2021-01-25-jens-rohde-forlader-det-radikale-venstre
  17. ^ https://jyllands-posten.dk/politik/ECE12723581/ida-auken-forlader-de-radikale-og-skifter-til-s/
  18. ^ https://www.berlingske.dk/politik/inger-stoejberg-forlader-venstre
  19. ^ https://nyheder.tv2.dk/politik/2021-03-23-britt-bager-skifter-venstre-ud-med-konservative
  20. ^ https://jyllands-posten.dk/politik/ECE12919584/jens-rohde-bliver-kristendemokrat-og-giver-partiet-et-comeback-paa-christiansborg/
  21. ^ https://finans.dk/politik/ECE13034228/lars-loekke-stifter-nyt-parti-ved-navn-moderaterne-et-moderat-parti-der-kan-fryse-stillingskrigen-mellem-roed-og-blaa-blok-op/?ctxref=ext
  22. ^ https://nyheder.tv2.dk/2021-08-18-naser-khader-smidt-ud-af-konservative
  23. ^ a b c d https://www.berlingske.dk/politik/fire-folketingsmedlemmer-fra-dansk-folkeparti-forlader-partiet-i-protest
  24. ^ https://nyheder.tv2.dk/politik/2022-02-22-hans-kristian-skibby-forlader-dansk-folkeparti
  25. ^ https://www.berlingske.dk/politik/marie-krarup-melder-sig-ud-af-dansk-folkeparti-jeg-kan-ikke-udtale-mig
  26. ^ https://www.google.com/search?q=jens+henrik+thulesen+dahl+forlader&oq=Jens+Henrik+&aqs=chrome.1.69i57j35i39j46i433i512j46i512l2j0i512l3j46i175i199i512j0i512.3686j0j4&sourceid=chrome&ie=UTF-8
  27. ^ https://nyheder.tv2.dk/politik/2022-06-24-peter-skaarup-forlader-dansk-folkeparti
  28. ^ https://www.altinget.dk/navnenyt/soeren-espersen-forlader-df
  29. ^ https://nyheder.tv2.dk/politik/2022-06-25-dennis-flydtkjaer-forlader-dansk-folkeparti
  30. ^ https://nyheder.tv2.dk/politik/2022-06-29-kristian-thulesen-dahl-melder-sig-ud-af-dansk-folkeparti
  31. ^ https://www.berlingske.dk/politik/peter-skaarup-er-blevet-medlem-af-danmarksdemokraterne
  32. ^ a b c d e f g https://politiken.dk/indland/politik/art8921757/Nu-er-St%C3%B8jbergs-parti-st%C3%B8rre-end-DF-i-Folketinget
  33. ^ https://nyheder.tv2.dk/politik/2022-08-25-jens-rohde-forlader-kristendemokraterne-i-folketinget
  34. ^ https://politiken.dk/indland/art8980642/%C2%BBI-l%C3%B8bet-af-i-dag-kommer-jeg-til-at-melde-mig-ud-af-Frie-Gr%C3%B8nne-og-ind-i-Alternativet%C2%AB#Echobox=1663330528
  35. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 22. oktober 2020. Hentet 18. oktober 2020.
  36. ^ https://nyheder.tv2.dk/politik/2021-02-25-morten-oestergaard-traekker-sig-fra-politik
  37. ^ https://www.berlingske.dk/politik/foerstesuppleant-overtager-kristian-jensens-mandat
  38. ^ https://nyheder.tv2.dk/politik/2021-08-03-tommy-ahlers-stopper-i-politik
  39. ^ https://www.dr.dk/nyheder/politik/radikales-kristian-hegaard-stopper-i-politik-har-udvist-graenseoverskridende-adfaerd
  40. ^ https://www.berlingske.dk/politik/stort-flertal-stemmer-stoejberg-ud-af-folketinget-efter-dom
  41. ^ https://www.facebook.com/photo?fbid=450900879828180&set=a.240029084248695
  42. ^ https://www.dr.dk/nyheder/seneste/maria-gudme-overtager-haekkerups-plads-i-folketinget
  43. ^ https://www.tv2nord.dk/aalborg/kristian-thulesen-dahl-om-nyt-job-det-bliver-et-kaempe-spring
  44. ^ Folketinget - medlemsside: "Jonathan Simmel (EL)" (læst 26. august 2022)

Eksterne henvisninger


Medier brugt på denne side

National Coat of arms of Denmark.svg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 3.0
Folketingsvalg 1909 kbhs raadhus.jpg
Folketingsvalg 1909 Afstemning på Københavns Rådhus
Valgdistrikter 1901 af Emmery Rondahl.jpg
Map of parliamentary election districts of Denmark in 1901.
Stemmebokse.jpg
Forfatter/Opretter: Leif Jørgensen, Licens: CC BY-SA 3.0
Voting boxes for the election in 2011 to the danish parliament, Folketinget. The lokation in question, Remisen in Østerbro, Copenhagen, former housed trams.
Folketingsvalg 1913-2015.png
Forfatter/Opretter: Pinnerup, Licens: CC BY-SA 3.0
En oversigt over procentfordelingen af mandater ved Folketingsvalg i perioden 1913-2015.
Folketingsvalgkredse.png
Forfatter/Opretter: Andreas Müller, Licens: CC BY-SA 3.0
Folketingsvalgkredse