Dette er en liste over folketingsmedlemmer valgt 1. december 1854 ved det femte folketingsvalg i Danmark. Der skulle vælges 101 medlemmer til Folketinget med en valgperiode på 3 år. I Danmark valgtes 100 folketingsmedlemmer i 100 enkeltmandsvalgkredse (9 i København, 46 på Øerne udenfor København og 45 i Jylland).[1] I 77 ud af de 100 valgkredse blev valget afgjort ved kåring, heraf 8 kredse i København, 37 på Øerne udenfor København og 32 i Jylland.[2] Der var 23 valgkredse med afstemning. Her varierede valgdeltagelsen fra 8,8 % til 36,2 % af de stemmeberettigede.[3] I to valgkredse (Randers Amts 5. valgkreds og Vejle Amts 5. valgkreds) stemtes der for eller imod den eneste opstillede kandidat.[4] I en valgkreds (Hjørring Amts 2. valgkreds) var der kun 1 kandidat, som ikke opnåede valg ved kåring, men da der ikke blev begæret en afstemning, blev der afholdt omvalg i valgkredsen 8. december 1854.[5]
På Færøerne skulle 1 folketingsmedlem vælges. Det er uklart om de nåede at afholde valget. Det færøske valg omtales ikke i Det statistiske Bureaus publikation om valget (Det statistiske Bureau 1862), og i listen over de valgte folketingsmedlemmer i Rigsdagstidende er der kun en tom linje under overskriften "Færøerne".[6]
Listen over folketingsmedlemmer er opdelt efter amter. Kilden er Rigsdagstidende hvis titel for de valgte er anført.[7] Kilden til kåringer er Det statistiske Bureau.[8]
(*) I sæbykredsen var skolelærer Hartvig Schou eneste kandidat ved valget 1. december 1854. Han opnåede ikke valg ved kåring og begærede ikke afstemning. Kaptajn von der Recke valgtes ved kåring ved det afholdte omvalg ugen efter.[9]
(*) Ved valget i Ebeltoftkredsen 1. december 1854 var bogtrykker Niels Winther eneste kandidat, men opnåede ikke valg idet 96 stemte for ham og 252 imod ham. Major Dinesen vandt valget ved afstemning ved omvalget 8. december 1954.[10]
(*) Ved valget i Bjerrekredsen 1. december 1854 var proprietær Hans Lindahl eneste kandidat, men han opnåede ikke valg, idet 60 stemte for ham og 155 imod ham. Gårdmand Therkelsen stillede op mod Linddahl ved omvalget 8. december 1854 og blev valgt med 240 stemmer imod 160 stemmer til Linddahl.[11]
Hverken listen over de valgte folketingsmedlemmer i Rigsdagstidende[6] eller Det statistiske Bureaus publikation om valget[12] siger noget om folketingsvalget på Færøerne. Emil Elberling og Victor Elberling skriver at Niels Winther var folketingsmand for Færøerne fra 1. juli 1851 til juni 1857,[13] men det fremgår ikke hvornår der været afholdt valg på Færøerne. Winther stillede i øvrigt også op til valget i Ebeltoftkredsen, men uden at blive valgt der (se overfor).
Suppleringsvalg
Vilhelm Schøler udtrådte af Folketinget 27. februar 1855.[14] Gårdmand Sylvester Jørgensen vandt suppleringsvalget i Ringkøbing Amts 1. valgkreds (Ringkøbing) 13. marts 1855.[15]