Folketinget

Folketinget
Type
TypeEtkammersystem
Ledelse
FormandSøren Gade, Venstre
siden 16. november 2022
1. næstformandLeif Lahn Jensen, Socialdemokratiet
2. næstformandJeppe Søe, Moderaterne
3. næstformandKarsten Hønge, Socialistisk Folkeparti
4. næstformandKarina Adsbøl, Danmarksdemokraterne
Struktur
Pladser179
Nuværende fordeling af pladser i Folketinget
Politiske grupper

16
Regering (86)2

Støttepartier (4)

Oppositionen (78)

Andre (11)

Valg
Sidste valg1. november 2022
Næste valgNæste
Mødested
Folketingssalen, Christiansborg Slot, København
Hjemmeside
http://www.ft.dk
Footnotes
1. Færøske og grønlandske politiske partier repræsenteret i Folketinget.
2. Partier der støtter regeringen.
Danmark

Denne artikel er en del af:
Politik og regering i
Danmark



Andre lande • Politik

Folketinget er Kongeriget Danmarks parlamentariske kammer. Det har sæde på Christiansborg i København. Siden 1953 har det været det eneste kammer. Fra 1849 til 1953 var Folketinget et af to kamre i Rigsdagen; det andet kammer var Landstinget.

Med udgangspunkt i Grundloven har Folketinget lovgivende magt sammen med den regerende monark. Monarkens rolle er dog i praksis begrænset til at underskrive de love, som Folketinget har vedtaget. Det skal ske inden for 30 dage efter vedtagelsen.

Sammensætning og valg

Folketinget består af 179 medlemmer valgt for maksimalt fire år. Heraf er 175 valgt i Danmark, to valgt på Færøerne og to valgt i Grønland. Efter den valgkredsreform, der fulgte med Strukturreformen i 2007 vælges de danske medlemmer i 10 storkredse. Det er statsministerens ansvar at udskrive valg inden valgperioden udløber. Han eller hun behøver dog ikke at vente til de fire år er ved at være gået, men kan godt udskrive valg på et tidligere tidspunkt.

Folketingsvalgene er hemmelige og frie. Valgmåden er forholdstalsvalg efter største brøks metode.[1] Denne valgmåde sikrer en ligelig repræsentation af de partipræferencer, vælgerne har udtrykt ved deres stemmeafgivning. Ved fordelingen af mandater til valgkredsene tages hensyn til indbyggertal, vælgertal og areal.

Valgret til Folketinget har man som hovedregel, hvis man er dansk statsborger, bor i Danmark og er fyldt 18 år (der er dog visse undtagelser og tilføjelser). For at være valgbar til Folketinget, må man endvidere ikke være straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør en uværdig til at være medlem. Det er Folketinget selv, som bestemmer, om medlemmerne er værdige som medlem.

Folketingets historie

Folketinget blev sammen med Landstinget etableret ved Junigrundloven af 1849 som Danmarks nye parlament. Udkastet til grundloven var skrevet af D.G. Monrad, som derefter overlod det til Orla Lehmann til renskrivning og omskrivning til et lettere forståeligt dansk. Lehmann fandt i denne forbindelse blandt andet på ordet "Folketing" som betegnelse for det ene af de to kamre, som loven foreskrev. Ordet blev accepteret, og er i dag indgået i det daglige sprog.[2]

Forskellen på de to kamre, Folketinget og Landstinget, var repræsentationen af vælgere. Begge kamre havde lige stor magt. Mens Folketinget oprindelig repræsenterede uafhængige landmænd, veluddannede borgere og købmænd, repræsenterede Landstinget oprindelig det gamle aristokrati. Kvinder, tjenestefolk, fattige og fængslede havde dog ikke stemmeret til nogen af tingene. Under 1866-Grundloven forstærkedes Landstingets betydning imidlertid på bekostning af Folketinget, samtidig med, at kong Christian 9. længe udnævnte konservative mindretalsregeringer. Først fra 1901 gennemførtes den praksis, at en regering ikke må have et flertal imod sig i Folketinget (såkaldt negativ parlamentarisme).

I året for systemskiftet, 1901, var fordelingen på stilling efter næringsvej følgende: 61 landbrugere, 1 handlende, 8 håndværkere og industridrivende, 13 journalister, 6 skolelærere, 5 sagførere, 1 militær embedsmand, 2 civile embedsmænd, 1 læge, samt 16 forretningsførere, direktører og inklusiv politikere. Omtrent 54 % af Folketingets medlemmer var altså landmænd.

Med Grundloven af 1915 indførtes almindelig valgret, og kvinder fik stemmeret til rigsdagsvalgene og kunne stille op til Folke- og Landsting. Ved det første valg efter grundlovsændringen, blev der indvalgt fire kvinder i Folketinget, svarende til 3 % af forsamlingen: Helga Larsen (S), Elna Munch (RV), Karen Ankersted (DKF) og Mathilde Malling Hauschultz (DKF). Samtidig indførtes forholdstalsvalg, hvor man tidligere havde stemt i enkeltkredse, mens forskellen på de to ting nu blev, at Folketinget valgtes direkte af alle, der var fyldt 25 år, mens Landstinget valgtes indirekte af valgmænd valgt af vælgere, der var fyldt 35 år.

I 1953 ændredes en del af systemet igen ved en folkeafstemning om en ny Grundlov (den nuværende). Blandt ændringerne var en sammenlægning af de to kamre til ét parlament, Folketinget. Samtidig nedsattes valgretsalderen til 23 år, men den er efterfølgende sænket flere gange ved folkeafstemninger og er nu 18 år.

Folketinget og Landstinget havde fra starten til huse på det andet Christiansborg. Efter Christiansborgs brand 1884 og indtil det tredje og nuværende Christiansborg kunne tages i brug i 1918, havde de to ting til huse i den bygning i Bredgade, som oprindelig var operahus og siden Landkadetakademiet (og som nu huser Østre Landsret).

Antal medlemmer af Folketinget

Grundloven af 1849 sagde, at der skulle være et folketingsmedlem for hver 14.000 indbyggere. Tallet blev ændret til et folketingsmedlem for hver 16.000 indbyggere i grundloven af 1866. Senere grundlove fastsatte i stedet et maksimalt medlemstal: 140, 152 og 179 i grundlovene fra hhv. 1915, 1920 og 1953.[3]

De præcise antal folketingsmedlemmer er blevet fastsat i de skiftende valglove: 101 i 1849, 102 i 1866, 114 i 1894, 140 i 1915, 149 i 1920, 151 i 1948 og endelig 179 i 1953. Færøerne havde 1 folketingsmedlem fra 1850 til 1953, og derefter 2 medlemmer. Grønland fik 2 medlemmer fra 1953.[3]

Folketinget kan godt midlertidigt have færre medlemmer, f.eks. hvis et medlem dør eller af anden grund udtræder. Så vil der normalt være en stedfortræder, men hvis ikke det er tilfældet, kan Folketinget bestemme at der skal afholdes suppleringsvalg. [3]

I 1901 var Folketingets sammensætning sådan at 49 medlemmer valgt i Jylland, 14 på Fyn, 1 på Ærø, 1 på Langeland, 40 på Sjælland, 5 på Lolland-Falster, 1 på Møn, 2 på Bornholm og 1 på Færøerne.

Folketingets arbejde

Folketingets arbejde ledes af et præsidium, der vælges ved hver folketingssamlings begyndelse. Det består af en formand og indtil fire næstformænd fra de fire største partier i Folketinget udover formandens parti. En ny formand vil for det meste være fra samme parti som statsministeren, men kampvalg kan dog forekomme. Efterfølgende vil formanden dog normalt altid blive genvalgt uden modkandidater, også selvom regeringsmagten skifter. I øjeblikket er Folketingets formand Søren Gade (V). Desuden vælges fire tingsekretærer, der blandt andet leder Folketingets møder, hvis både formanden og næstformændene er forhindrede.

Tiltaleformen blev for år tilbage ændret. Tidligere blev folketingsmedlemmet tituleret "det højt ærede medlem" efterfulgt af hr., fru eller frøken, men i dag er det blot hr. eller fru – også om kvindelige folketingsmedlemmer, der er ugifte. Glemmer et folketingsmedlem at bruge hr. og fru, skrider formanden ind og kan i sidste instans fratage medlemmet ordet. Ministre tituleres med deres titel, fx "statsministeren" eller blot "ministeren".

Hvert folketingsår begynder med Folketingets åbning, der finder sted første tirsdag i oktober, hvor bl.a. kongehusets medlemmer overværer statsministerens åbningstale. Mødet åbnes af det medlem, der har siddet længst, for tiden Pia Kjærsgaard (DF),[4] der forestår valg af Folketingets formand og næstformænd. I praksis er der dog som nævnt næsten altid tale om genvalg uden modkandidater.

Efter et valg danner et eller flere partier regering, og tingets stående udvalg og kommissioner konstituerer sig. Fordelingen af poster i udvalg og kommissioner sker efter forholdstal, i det de forskellige partigrupper som regel indgår valgforbund for at stå stærkest muligt. Normalt er det aftalt på forhånd, hvem der skal have hvilke poster, herunder også hvem der skal være formænd og næstformænd.

Alle Folketingets medlemmer samt ministre kan stille lovforslag, som behandles dels i udvalgene dels i Folketingssalen (hvor førstebehandling, andenbehandling og tredjebehandling finder sted). Desuden kan der stilles beslutningsforslag, der tilsvarende behandles dels i udvalgene og dels to gange i Folketingssalen. Da antallet af forslag imidlertid skal tælles i hundreder hvert år, vil det være uoverkommeligt for medlemmerne at skulle forholde sig til dem alle sammen hver især. Derfor vælger de enkelte partier et antal faste ordførere blandt deres medlemmer til at tale og forhandle på vegne af sig. Ordførerskaberne er fordelt efter fagområde, idet et enkelt medlem dog godt kan have flere ordførerskaber, hvilket ikke mindst er nødvendigt i mindre partier.

Folketingets møder er dels fysisk tilgængelige for offentligheden, dels tilgængelige via tv, som Folketingets egen internetbaserede tv-tjeneste, Folketinget Direkte. Tinget kan vedtage at behandle en sag for lukkede døre, men det sker uhyre sjældent.

Folketingets sammensætning

Nedenfor er gengivet Folketingets sammensætning sorteret efter partibogstav, dvs. de bogstaver der benyttes til at angive partierne på stemmesedlerne, ikke at forveksle med de forkortelser der bruges i daglig tale.[5][6] I forhold til Folketingsvalget 2022 er der sket nogle ændringer. I 2023 meldte to medlemmer af Nye Borgerlige sig ind i Dansk Folkeparti, mens et tredje blev løsgænger.[7][8][9] Nye Borgerliges resterende folketingsgruppe besluttede 10. januar 2024 at opløse sig selv,[10] og det blev effektueret 16. januar 2024 da Kim Edberg Andersen som det sidste medlem af gruppen blev løsgænger.[11] To medlemmer af Moderaterne og et medlem af Alternativet er også blevet løsgængere.[12][13][14]

Tabellen omfatter også partiernes formænd samt gruppeformænd, politiske ordførere, gruppenæstformænd og gruppesekretærer. Radikale Venstre, Alternativet og Liberal Alliance har dog ikke én partiformand men derimod både en politisk leder og en landsformand. Enhedslisten har heller ikke en partiformand men derimod kollektiv ledelse.[15] Radikale Venstres landsformand Mikkel Irminger Sarbo og formændene for de færøske og grønlandske partier er ikke medlemmer af Folketinget. De færøske og grønlandske partier har kun et medlem hver i Folketinget. Formelt gælder de dog stadig som folketingsgrupper, og de enlige medlemmer er derfor angivet som gruppeformænd i tabellen.[6]

Regeringen er sammensat af Socialdemokratiet. Venstre og Moderaterne, der har 88 mandater tilsammen. Den støttes desuden af tre af de nordatlantiske mandater.[16]

ListePartiMandater[6]PartiformandGruppeformandPolitisk ordførerGruppenæstformandGruppesekretærer
A Socialdemokratiet[17]50Mette FrederiksenLeif Lahn JensenRasmus StoklundBenny Engelbrecht
Jens Joel
Rasmus Horn Langhoff
Annette Lind
B Radikale Venstre[18]7Mikkel Irminger Sarbo[19]
Politisk leder: Martin Lidegaard
Martin LidegaardSamira Nawa
C Det Konservative Folkeparti[20]10Mona JuulMona JuulMette AbildgaardRasmus Jarlov
F Socialistisk Folkeparti[21]15Pia Olsen DyhrKarina Lorentzen DehnhardtSigne MunkKirsten Normann AndersenKirsten Normann Andersen
I Liberal Alliance[22]15Alex VanopslaghOle Birk OlesenSólbjørg JakobsenOle Birk Olesen
O Dansk Folkeparti[23]7Morten MesserschmidtPeter KofodMorten MesserschmidtPeter Kofod
M Moderaterne[24]14Lars Løkke RasmussenHenrik FrandsenMonika RubinMohammad RonaMohammad Rona
V Venstre, Danmarks Liberale Parti[25]22Troels Lund PoulsenLars Christian LilleholtTorsten Schack PedersenAnni MatthiesenErling Bonnesen
Æ Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg[26]16Inger StøjbergPeter SkaarupSusie JessenJens Henrik Thulesen DahlDennis Flydtkjær
Ø Enhedslisten - De Rød-Grønne[27]9Kollektiv ledelse[15]
De Facto: Pelle Dragsted
Peder HvelplundPelle DragstedRosa Lund
Å Alternativet[28]5Franciska RosenkildeHelene Liliendahl BrydensholtSascha Faxe
B Sambandsflokkurin[29](Sidder med i Venstres gruppe)1Bárður á Steig NielsenAnna Falkenberg
C Javnaðarflokkurin[30]1Aksel V. JohannesenSjúrður Skaale
S Siumut[31]1Erik JensenAki-Matilda Høegh-Dam
IA     Inuit Ataqatigiit[32]1Mute Bourup EgedeAaja Chemnitz Larsen
     Løsgænger5
I alt179

Folketingsvalgene siden 1971

Uddybende Uddybende artikel: Folketingsvalg
Christiansborg, sæde for både Folketinget, Statsministeriet og Højesteret. Her omgivet af valgplakater der er en fast bestanddel af ethvert Folketingsvalg.

Folketingets formænd

Uddybende Uddybende artikel: Folketingets formand
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i dette afsnit, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres.
Folketingssalen. Kulturnatten 2006

Folketingets direktører

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

Se også

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Henvisninger

  1. ^ https://valg.im.dk/valg/valgsystemet/opgoerelse-af-folketingsvalg/
  2. ^ Morten Kjærum et al (red.), Grundloven og menneskerettigheder i et dansk og europæisk perspektiv, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1997, s. 79. ISBN 9788757400236.
  3. ^ a b c Henrik Zahle, red. (2006). Danmarks Riges Grundlov med kommentarer (2. udgave). Jurist- og Økonomforbundets Forlag. s. 248f.
  4. ^ Hvem af de nuværende folketingsmedlemmer har siddet længst i Folketinget?, Folketinget. Besøgt 18. november 2022.
  5. ^ Partigruppernes bogstaver, Folketinget. Besøgt 19. maj 2018.
  6. ^ a b c Mandatfordelingen, Folketinget. Besøgt 13. april 2024.
  7. ^ Nyvalgt folketingsmedlem melder sig ud af Nye Borgerlige og langer ud efter formandskandidat af Emil Eller. dr.dk, 24. januar 2023.
  8. ^ Endnu en afhopper skifter parti: Mette Thiesen har meldt sig ind i Dansk Folkeparti af Anna Danielsen Gille og Emil Eller. dr.dk, 6. februar 2023.
  9. ^ Lars Boje Mathiesen er blevet ekskluderet fra Nye Borgerlige af Anders Melchior Frigaard. dr.dk, 10. marts 2023.
  10. ^ Emil Eller (10. januar 2023), Nye Borgerlige bliver opløst, DR
  11. ^ Line Gjerlev (16. januar 2024), Nye Borgerliges folketingsgruppe er officielt opløst, DR
  12. ^ Jon Stephensen forlader Moderaterne af Emil Eller. dr.dk, 17. august 2023.
  13. ^ Søren Schmidt (17. november 2023), Lars Løkke Rasmussen reagerer på medlems exit: - Jeg har selv meddelt ham det, TV 2
  14. ^ Theresa Scavenius melder sig ud af Alternativet af August Olaf Jersild. dr.dk, 21. september 2023.
  15. ^ a b Hvem er formand for det enkelte parti?, Folketinget. Besøgt 19. maj 2021.
  16. ^ Danmark får ny regering: "Det betyder ikke, vi er enige om alt" af Emma Qvirin Holst. Altinget, 13. december 2022.
  17. ^ Socialdemokratiets organisation, Folketinget. Besøgt 17. august 2023.
  18. ^ Radikale Venstres organisation, Folketinget. Besøgt 17. august 2023.
  19. ^ "Mikkel Irminger Sarbo er De Radikales nye landsformand". Berlingske. 19. september 2021. Hentet 22. december 2021.
  20. ^ Det Konservative Folkepartis organisation, Folketinget. Besøgt 17. august 2023.
  21. ^ Socialistisk Folkepartis organisation, Folketinget. Besøgt 17. august 2023.
  22. ^ Liberal Alliances organisation, Folketinget. Besøgt 21. september 2023.
  23. ^ Dansk Folkepartis organisation, Folketinget. Besøgt 17. august 2023.
  24. ^ Moderaternes organisation, Folketinget. Besøgt 17. august 2023.
  25. ^ Venstres organisation, Folketinget. Besøgt 17. august 2023.
  26. ^ Danmarksdemokraternes organisation, Folketinget. Besøgt 17. august 2023.
  27. ^ Enhedslistens organisation, Folketinget. Besøgt 21. september 2023.
  28. ^ Alternativets organisation, Folketinget. Besøgt 21. september 2023.
  29. ^ Sambandsflokkurins organisation, Folketinget. Besøgt 17. august 2023.
  30. ^ Javnaðarflokkurins organisation, Folketinget. Besøgt 17. august 2023.
  31. ^ Siumuts organisation, Folketinget. Besøgt 17. august 2023.
  32. ^ Inuit Ataqatigiits organisation, Folketinget. Besøgt 17. august 2023.

Litteratur

Om Folketinget som institution

Litteratur om Folketinget som institution har DK5-nummer 32.8. DK5-opstilling og numre bruges af folkebibliotekerne i hele landet.

Folketinget har siden valget i 1956 udgivet en håndbog efter hvert folketingsvalg. Håndbogen indeholder biografier over de valgte folketingsmedlemmer. Fra 1956 havde håndbogen titlen Folketinget: Håndbog. Fra 1984 var titlen Folketingets håndbog. Siden 1990 udkommer håndbogen under titlen Folketinget efter valget.

  • Flemming Juul Christiansen, Politiske forlig i Folketinget: Partikonkurrence og samarbejde, Aarhus Universitet 2008. ISBN 978-87-7335-123-9
  • Morten Engberg & Finn Sørensen, Håndbog i folketingsarbejdet, Schultz 2003, 2. udgave 2005. ISBN 87-7982-017-4 (1. udg.) ISBN 87-7982-037-9 (2. udg.)
  • Lo Folkmann & Hans Peter Hilden, Lovgivningsprocessen: Folketinget arbejder, Schultz 1985. ISBN 87-569-1659-0
  • Marianne Grøndahl, Det Danske Folkestyre: Christiansborg, København: Gyldendal 2007. ISBN 978-87-02-06279-3
  • Mikkel Hagen Hess & Andreas Fugl Thøgersen, Folketingets arbejde: En introduktion, Høst 2001. ISBN 87-14-29726-4
  • Henrik Jensen, Arenaer eller aktører? En analyse af Folketingets stående udvalg, Samfundslitteratur 1995. ISBN 87-593-0519-3
  • Henrik Jensen, Partigrupperne i Folketinget, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2002. ISBN 87-574-0828-9
  • Torben K. Jensen, De folkevalgte: En analyse af folketingsmedlemmernes sociale baggrund og repræsentationsadfærd, Aarhus: Aarhus Universitetsforlag 2004. ISBN 87-7934-066-0
  • Ulrik Kjær & Mogens N. Pedersen, De danske folketingsmedlemmer: En parlamentarisk elite og dens rekruttering, cirkulation og transformation 1849-2001, Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 2004. ISBN 87-7934-071-7

Om Rigsdagen, Landstinget og Folketinget før 1953

  • David Dessau, Oversigt over Rigsdagens virksomhed i de første 35 Aar efter Grundlovens Udstedelse samt over de den grundlovgivende Rigsforsamling og Rigsraadet forelagte Sager, København: J.H. Schultz 1884.
  • Hartvig Frisch, Den danske Rigsdag 1849-1949, 3 bd., København: J.H. Schultz 1949.
  • H.C D. Müller, Valgene 1848-1866: En statistisk Oversigt, Eide 1894.
  • Alex Thorsøe, Grundrids af den danske Rigsdags Historie fra 1866 til 1915, 1919.
  • S. Wiskinge, Folketinget og Landstinget: Tingenes Sammensætning og Valg, Barfod 1936.

Biografiske oversigter over Rigsdagens, Folketingets og Landstingets medlemmer

Biografiske oversigter over Rigsdagens, Folketingets og Landstingets medlemmer har DK5-nummer 99.3328.

  • Emil Elberling og Victor Elberling, Rigsdagens Medlemmer gennem hundrede Aar 1848-1948, 3 bind, København: J.H. Schultz 1949-50.
  • Hartvig Frisch, Den danske Rigsdag 1849-1949, 3 bd., København: J.H. Schultz 1949.
  • Kristian Hvidt, Folketingets medlemmer i fyrre år 1949-1989, Folketinget/Schultz 1992. ISBN 87-89756-02-9
  • Alex Lauesgaard, Fortegnelse over Rigsdagsvalgene, Rigsdagssamlingerne, Ministerierne, Rigsdagens Formænd, Medlemmerne af den grundlovgivende Rigsforsamling og af Rigsdagen 1848-1916 samt Talerfortegnelser for Den grundlovgivende Rigsforsamling og for Rigsdagssamlingerne 1850-87, København: J.H. Schultz 1916.
  • Svend Martin, Hvorledes jeg blev Politiker: Interviews med Kl. Berntsen, Borgbjerg, J.C. Christensen, Dinesen, Ellinger, K.M. Klausen, Jensen-Sønderup, Th. Larsen, N. Neergaard, Anders Nielsen, Rode, Zahle, Frijs, Harald Jensen, Madsen Mygdal, Jørgen Pedersen, Herman Trier, København: Høst & Søn 1912.
  • J.P. Nordengaard, Valgene til Rigsdagen i 100 Aar, Roskilde 1949.
  • Palle Rosenkrantz, Den danske Regering og Rigsdag 1903-1934, Arthur Jensens Forlag 1934.
  • Aage Svendstorp & Christian Torpe (red.), Billeder af Rigsdagens Historie: Mændene omkring de store Begivenheder, 2 bind, 1947.
  • Svend Thorsen, Danmarks Rigsdag, 1947

Om Folketingets portrætsamling

  • Kristian Hvidt, Det politiske portræt i Danmark: Lighed og frihed i kunst og politik, København: Schultz 1983. ISBN 87-569-1334-6

Eksterne henvisninger

55°40′33.56″N 12°34′52.06″Ø / 55.6759889°N 12.5811278°Ø / 55.6759889; 12.5811278

Medier brugt på denne side

National Coat of arms of Denmark.svg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 3.0
Socialdemokratiet symbol (2009–2014).svg
Single-letter party logo for the Danish political party Social Democrats.
Dnk party b.svg
SVG hand-remade version of the single-letter party logo for the Danish political party Danish Social Liberal Party. This version may differ from party official.
Det Konservative Folkeparti - Bomærke.png
Forfatter/Opretter: Det Konservative Folkeparti, Licens: CC BY-SA 4.0
Det Konservative Folkeparti - Bomærke
SF - Socialistiske Folkeparti.svg
Logo of the Socialist People's Party, a Danish political party
Moderaterne listebogstav logo.svg
The Moderate's ballot letter logo
Dnk party v.svg
SVG hand-remade version of the single-letter party logo for the Danish political party Venstre. This version may differ from party official.
Venstre symbol (1995–2007).svg
SVG hand-remade version of the single-letter party logo for the Danish political party Venstre. This version may differ from party official.
Denmark Democrats logo.png
This is a logo for Denmark Democrats
Enhedslisten listebogstav (2017-prersent).svg
Red–Green Alliance's ballot letter logo
Enhedslisten listebogstav (2017–present).svg
Red–Green Alliance's ballot letter logo
Logo of the Union Party (Faroe Islands, 2020).svg
Векторизация логотипа Партии союза (Фарерские острова, версия 2020)
Jafnaðarflokkurinn.svg
Logo of the faroese political party Javnaðarflokurin
Siumut logo 2021.svg
Forfatter/Opretter: Ivan Ch RU, Licens: CC BY-SA 4.0
Векторизация логотипа Сиумута (2021)
Christiansborg and election posters.jpg
Forfatter/Opretter: Leif Jørgensen, Licens: CC BY-SA 3.0
The castle Christiansborg in Copenhagen at the day of election to the danish parliament, Folketinget, which is housed here.
Dansk Folketinget 2024-02-12.svg
Forfatter/Opretter: GlowstoneUnknown, Licens: CC BY-SA 4.0
 
Enhedslisten: 9 mandater
 
Inuit Ataqatigiit: 1 mandat
 
Alternativet: 5 mandater
 
Socialistisk Folkeparti: 15 mandater
 
Javnaðar­flokkurin: 1 mandat
 
Siumut: 1 mandat
 
Social­demokratiet: 50 mandater
 
Radikale Venstre: 7 mandater
 
Løsgænger (Støtte): 1 mandat
 
Moderaterne: 14 mandater
 
Venstre: 23 mandater
 
Sambands­flokkurin: 1 mandat
 
Konservative: 10 mandater
 
Liberal Alliance: 15 mandater
 
Dansk Folkeparti: 7 mandater
 
Danmarks-demokraterne: 14 mandater
 
Løsgænger (Opposition): 5 mandater
2018 Seal of the Folketing of Denmark.svg
Folketingets segl. Denne version af seglet har været i brug siden oktober 2018.
Folketingssalen-2006.jpg
Forfatter/Opretter: Heje, Licens: CC BY-SA 3.0
Interior from Folketinget in Christiansborg Castle