Folkestone Castle

Voldstedet efter Folkestone Castle på Castle Hill.

Folkestone Castle var en normannisk borg nord for byen Folkestone i Kent i England. Borgen stod på en høj på North Downs, og blev givetvis bygget mellem 1070'erne og 1130'erne efter den normanniske erobring af England.[1] Den blev udgravet i 1878 af Augustus Pitt Rivers[2] og det hævdes, at det var den første udgravning i Storbritannien efter en videnskabelig metode. Under 2. verdenskrig blev der gravet skyttegrave i bakken. Stedet blev udgravet igen 1988-89, hvor der blev fundet potteskår fra 2500-1800 f.Kr.[1]

Selv om den lokalt er kendt som "Caesar's Camp" (Cæsars Lejr), er den ikke umiddelbart romersk, men det er foreslået, at den er bygget oven på et romersk forsvarsværk.[1] Højen kendes som Castle Hill[2] og fra den er der god udsigt over både byen og kysten til Romney Marsh og videre til Dungeness, Rye og Fairlight.

Højen ligger i dag ud til motorvejen M20 og indgangen til Eurotunnelen ved Cheriton.[1]

Se også

  • Liste over borge og slotte i England

Referencer

  1. ^ a b c d Folkestone Castle Arkiveret 14. juni 2012 hos Wayback Machine, everycastle.com, hentet 11/7-2013
  2. ^ a b Folkestone Castle Hill Arkiveret 6. oktober 2014 hos Wayback Machine, gatehouse-gazetteer.info, hentet 11/7-2013

Koordinater: 51°5′54.74″N 1°9′38.81″Ø / 51.0985389°N 1.1607806°Ø / 51.0985389; 1.1607806

Medier brugt på denne side