Folkeskoleelevernes Landsorganisation

Folkeskoleelevernes Landsorganisation
FLO
 
FormandMartin Justesen (sidste)
NæstformandRobert Kjellerup Andersen (sidste)
 
Grundlagt1978 (Som DUE)
1979 (Som FLO)

2004 ændret til DSE
(efter en fusion med DEO)
 
WebsiteFlo.dk (Benyttes i dag af Danske Skoleelever)
 

Folkeskoleelevernes Landsorganisation eller FLO (på engelsk: The National Union of Danish School Pupils[1]) var navnet på en organisation for grundskoleelever og disses elevråd.

Organisationen og dens historie

De første to landsmøder FLO afholdt, var af beskeden størrelse. Det tredje landsmøde (1980) i Århus var det første større møde foreningen afholdt. Her forrest den daværende redaktør og lige bag ham foreningens daværende kasserer.
Ved FLOs elevkonference i efteråret 2001 afholdt i Århus blev bordene under en del af mødet stillet op i en form svarende til organisationens anvendte forkortelse.
Fra FLOs 7. landsmøde (1984) i Fredericia. På talerstolen tiltrædende formand Bo Libergren, th. afgående fmd. Erik Bilde. Dirigenter: Jesper Ib (tv) & Lars Christian Lilleholt.

Organisationen blev stiftet i 1978 under navnet DUE (De Uafhængige Elever) men ændrede allerede i 1979 navn til FLO. Navnet Folkeskoleelevernes Landsorganisation benyttedes i 25 år fra marts 1979 til april 2004 (derefter ændredes det til Danske Skoleelever). Organisationen var – med undtagelse af de sidste år op til 2004 – mindre (nogle gange markant mindre) end de to andre elevorganisationer, LOE (-1991) og DEO, målt på medlemstal, aktiviteter og deltagerantal på stormøder (dog ser det ud til at LOEs tilslutning de sidste 1-2 år af deres eksistens som oftest var mindre end FLOs).

De Uafhængige Elever blev dannet i januar 1978 på initiativ af Pernille Strønæs, elevrådsformand på Fuglsanggårdsskolen i Virum, som en fraktion under den daværende eneste elevorganisation for skoleelever, Landsorganisationen af Elever, LOE. På LOEs generalforsamling i februar 1978 blev alle forslag fra DUE dog afvist og nedstemt, hvorefter DUE udvandrede fra generalforsamlingen og dagen efter (d. 20. februar 1978) besluttede at etablere sig som en selvstændig landsorganisation under navnet: Landsorganisationen De Uafhængige Elever. I marts 1978 nedlagde en lille organisation, med base på Frederiksberg, kaldet Føderationen af Liberale Folkeskoleelever (FLF), sig selv og gik ind i arbejdet i DUE.

Formålet med dannelsen af DUE var især at tage et opgør med de stærke partipolitiske bindinger, der var fremherskende i LOE, samt at få omlagt LOEs aktionsformer og uddannelsespolitiske linje til noget man mente ville være mere repræsentativt for de danske skoleelever, end hvad LOE havde markeret sig med i årene op til dannelsen af DUE.

FLO havde ikke noget partipolitisk tilhørsforhold og ledelsen i foreningen svingede da i perioder (eller sågar fra år til år) i mange forskellige retninger.

FLO lagde vægt på parlamentarisk arbejde for at øge tilslutningen til arbejdet, og lægge pres på politikerne. Derudover var FLO i høj grad en serviceorganisation for elever og elevråd, med mange forskellige mere eller mindre politiske tilbud til disse. Det første større uddannelsespolitiske udspil fra DUE kom i oktober 1978, hvor man sammen med Gymnasieelevernes Landsorganisation (GLO), Kursusstuderendes Tværpolitiske Organisation (KTO) og Sammenslutningen af Tværpolitiske Studenterorganisationer (STS) udsendte en debatbog: U91 - et brugerorienteret uddannelsessystem.

FLO mente ikke, at man burde melde hele skoler eller elevråd ind, da man ikke kunne være sikker på, at alle elever støttede op om foreningen. Derfor var der individuelt medlemskab i FLO. Som en del af FLOs service kunne elevrådene dog fra 1982 blive tilknyttet organisationen gennem et tilbud kaldet kontaktordningen (ordningen ændrede navn flere gange og endte med fra 1995 at hedde lokalforeningsordningen). De fleste individuelle medlemskaber blev da også tegnet gennem elevråd, der var med i lokalforeningsordningen. Fra juli 1996 kunne fælleselevråd også tilslutte sig lokalforeningsordningen.

FLO afholdt to stormøder årligt, hvor elever fra hele landet mødtes. Det var landsmødet i foråret, hvor man valgte hovedbestyrelse og fastsatte principprogram mv., samt elevkonferencen (fra 1994 til 2002) i efteråret, hvor der var flere kursusaktiviteter og politiske debatter. Før 1994 brugtes betegnelser som formandsmøde og delegeretmøde om efterårsstormøderne. I efteråret 2000 afholdtes fælles efterårsstormøde i Løsning sammen med Danmarks Elev Organisation, DEO kaldet ÅMEK 2000 (ÅMEK som en sammentrækning af Årsmøde/Elevkonference).

Ledelsen af foreningen blev varetaget af en hovedbestyrelse (juni 1978 – marts 1979: bestyrelse) som havde mange forskellige sammensætninger i årenes løb. I de senere år bestod hovedbestyrelsen ofte af en repræsentant for hvert amt samt nogle nøglepersoner som formand, næstformand og et par andre centrale poster (kassererposten blev helt afskaffet i 1991 og fra da af var regnskabsførelsen forretningsførerens/sekretariatslederens ansvar). Udover hovedbestyrelsen var der også de fleste af årene et forretningsudvalg.

FLO havde indtil 1990 mange skiftende sekretariatsadresser, men organisationen erhvervede i efteråret 1989 sammen med Gymnasieelevernes Landsorganisation en fire-etagers ejendom i Mejlgade i Århus, som siden 1990 kom til at fungere som foreningernes sekretariat (igennem mange år kaldet SEKTOR). I 2003 flyttede sekretariatsfunktionerne dog til nye lokaler i København, men allerede i 2005 valgte Danske Skoleelever at flytte sekretariatsdriften tilbage til SEKTOR i Århus.

I maj 2003 oprettedes Danske Skoleelever som en fælles overbygning til FLO og DEO. Det andet fælles stormøde mellem FLO og DEO afholdtes i efteråret 2003 under navnet landskonference. Efter et lille års tid fandt den formelle sammenlægning mellem de to organisationer sted i april 2004, hvorefter FLO/den sammenlagte organisation fortsatte under navnet Danske Skoleelever (den første valgte formand for Danske Skoleelever blev Teis Volstrup, der indtil da havde siddet nogle år i FLOs hovedbestyrelse).

Martin Justesen var i årene op til 2004 foreningens formand og han stod sammen med Robert Kjellerup Andersen (FLO), Henrik Thing Mortensen (DEO) og Jonathan Simmel Olsen (DEO) i spidsen for sammenlægningen af FLO og DEO til DSE (Danske Skoleelever).

Organisationen udgav bladet Elev-Nyt (oktober 1978 – november 2003). I 2008 udsendtes et særligt jubilæumsnummer af Elev-Nyt (FLOs 30 års jubilæum) og igen i 2015 (elevbevægelsens 50 års jubilæum).

Organisationsudvikling

Fra det første fælles stormøde mellem FLO og DEO afholdt i Løsning i oktober 2000 kaldet ÅMEK 2000.
  • 27.01.1978 – 20.02.1978: Fraktion under LOE under navnet De Uafhængige Elever (DUE)
  • 20.02.1978 – 30.03.1979: Ny landsorganisation under navnet Landsorganisationen De Uafhængige Elever
    • Marts 1978: Føderationen af Liberale Folkeskoleelever (FLF) nedlægger sig selv og går ind i DUE
    • 15.-16. juni 1978, første landsmøde afholdes, hvor også det første sæt vedtægter vedtages.
    • Oktober 1978: Organisationens faste blad Elev-Nyt udsendes for første gang
  • 30.03.1979 – 17.04.2004: Navneændring - organisationen kendes herefter som: Folkeskoleelevernes Landsorganisation
    • Efterår 1979: Organisationen modtog for første gang andel i de årligt uddelte tipsmidler (10.000 kr.)
    • Fra 1982: Elevråd får mulighed for at blive tilknyttet organisationen
    • September 1982: Organisationen bliver indstillingsberettiget overfor Undervisningsministeriet.
    • 1990: Etablering af fast sekretariat i Århus kaldet SEKTOR med bl.a. Gymnasieelevernes Landsorganisation
    • 1991: Organisationen afstår fra at deltage i en sammenlægning med de øvrige elevorganisationer DEO & LOE.
    • Fra juli 1996: Fælleselevråd får mulighed for at blive tilknyttet organisationen
    • Ultimo oktober 2000: Første fælles stormøde sammen med Danmarks Elev Organisation, DEO i Løsning kaldet: ÅMEK 2000
    • 11.05.2003: FLO danner sammen med DEO en fælles overbygning for de to organisationer under navnet Danske Skoleelever
  • 17.04.2004: Efter en nøje planlagt sammenlægning med DEO ændrer organisationen navn til Danske Skoleelever

Formænd for DUE/FLO

Fra 1992 til 1993 havde FLO for første (og eneste) gang dobbelt-formandskab med formændene Signe Andersen og Rune Brodersen. Her ved et indlæg under delegeretmødet i oktober 1992.
1997-98 var Casper Roed Pedersen foreningens formand. Han blev i 1997 valgt ved et kampvalg; det var ellers 14 år siden, der sidst havde været kampvalg om formandsposten i FLO.
  • 27.01.1978 – 16.06.1978: Henrik Beck, Virum
  • 16.06.1978 – 01.04.1979: Mårten Hede, Gl. Skørping *)
  • 01.04.1979 – 31.08.1980: Jesper Poulsen, Rebild *)
  • 31.08.1980 – 05.04.1981: Flemming Anhøi Holm, Rødkærsbro *)
  • 05.04.1981 – 20.03.1983: Søren Pold, Glesborg
  • 20.03.1983 – 06.10.1983: Marie Louise Bro Rasmussen, Snoghøj
  • 07.10.1983 – 25.03.1984: Erik Bilde, Sindal
  • 25.03.1984 – 13.04.1986: Bo Libergren, Bellinge
  • 13.04.1986 – 05.04.1987: Andreas Berggreen, Ringe
  • 05.04.1987 – 17.04.1988: Jens Kloppenborg-Skrumsager, Egå
  • 17.04.1988 – 29.04.1990: Søren Frost, Brønderslev
  • 29.04.1990 – 14.04.1991: Christian Yndigegn, Strib
  • 14.04.1991 – 22.03.1992: Kikki Nielsen, Ryslinge
  • 22.03.1992 – 20.07.1992: Jesper Høg Johnsen, Vinding
  • 20.07.1992 – 07.03.1993: Signe Andersen, Silkeborg *)
  • 23.07.1992 – 07.03.1993: Rune Brodersen, Broager
  • 07.03.1993 – 13.03.1994: Sandra Jensen, Brønderslev
  • 13.03.1994 – 26.03.1995: Anne Hedegaard Thomsen, Hammel
  • 26.03.1995 – 10.03.1996: Jacob Heilskov Nielsen, Aalborg
  • 10.03.1996 – 09.03.1997: Signe Hjorth, Hjallese
  • 09.03.1997 – 05.04.1998: Casper Roed Pedersen, Aalborg
  • 05.04.1998 – 25.04.1999: Anna L. Jensen, Ishøj
  • 25.04.1999 – 19.04.2000: Jesper L. Larsen, Køng
  • 19.04.2000 – 08.01.2001: Kenneth Skovgaard, Sæby *)
  • 08.01.2001 – 18.04.2004: Martin Justesen, Frederikshavn

Udover den første formand, så var der tre andre formænd, der blev valgt til posten, uden at have siddet i hovedbestyrelsen i forvejen, nemlig: Mårten Hede, Bo Libergren og Kikki Nielsen.

Formandsrækken fortsætter med formændene for Danske Skoleelever.

*) Formænd, der bestræd én eller flere andre poster i hovedbestyrelsen, efter at de var fratrådt som formænd.

Næstformænd for DUE/FLO

FLOs første politikerrunde med alle Folketingets politiske partier fandt sted i 1984. Her ses FLOs daværende næstformand, Thomas Truelsen, i august 1984 på vej ind til det første af disse møder.
  • 27.01.1978 – 16.06.1978: Piet Petersen
  • 04.02.1978 – 16.06.1978: Pernille Strønæs
  • 22.06.1978 – 01.04.1979: Michael E. Mørk
  • 11.05.1979 – 03.11.1979: Jesper Bærentzen
  • 13.01.1980 – 16.03.1980: Mårten Hede
  • 16.03.1980 – 31.08.1980: Dorthe Beck
  • 13.09.1980 – 05.04.1981: Anne Sofie Holm
  • 05.04.1981 – 09.05.1982: Flemming Anhøi Holm
  • 12.06.1982 – 20.03.1983: Hanne Høgh Iversen
  • 16.04.1983 – 15.08.1983: Anders Damsgaard
  • 15.08.1983 – 06.11.1983: Ole Andreasen
  • 06.11.1983 – 30.04.1984: Line Brandt Nielsen
  • 30.04.1984 – 05.11.1984: Thomas Truelsen
  • 27.02.1985 – 05.04.1987: Svend Brogaard
  • 25.04.1987 – 17.04.1988: Niklas Dalsjø
  • 07.05.1988 – 30.04.1989: Kim Vagner Hansen
  • 20.05.1989 – 29.04.1990: Annette Folkmann
  • 29.04.1990 – 14.04.1991: Claus Jørgensen
  • 14.04.1991 – ca. 17.11.1991: Julie Ligaard Clausen
  • 27.12.1991 – 09.04.1993: Signe Andersen
  • 09.04.1993 – 13.03.1994: Camilla Burgwald
  • 17.04.1994 – 26.03.1995: Winnie Foldager
  • 09.04.1995 – 10.03.1996: Martin Thomsen
  • 20.04.1996 – 09.03.1997: Kirstine Vestergård Nielsen
  • 25.04.1997 – 11.08.1997: Signe Flyvbjerg Nielsen
  • 12.08.1997 – 05.04.1998: Morten Schultz
  • 09.05.1998 – 25.04.1999: Daniel Agger
  • maj 1999 – 19.03.2000: Jacob Antonsen
  • 15.04.2000 – 01.04.2001: Lasse Bjerre
  • april 2001 – 10.03.2002: Kristine Thomsen
  • 06.04.2002 – 23.03.2003: Tina Hahn Nielsen
  • april 2003 – 18.04.2004: Robert Kjellerup Andersen

Sekretariatsledere

Kim Vagner Hansen (stående tv) var i 1990 den første til at blive ansat som sekretariatsleder på SEKTOR i Århus. Mårten Hede (i midten) var en af initiativtagerne til SEKTOR og passede selv sekretariaterne i Aalborg fra 1982 til 1984. Her ved landsmødet i 1989 sammen med Casper Hauberg Andreasen. Siddende yderst t.v. med siden til Christian Yndigegn (fmd. 1990-91).
  • 1978: Henrik Beck [sekretariat: Virum]
  • 1978: Michael Hardenfelt [sekretariat: Frederiksberg]
  • 1978-1979: Mårten Hede ["sekretariat": Gl. Skørping] ("formandssekretariat" / de facto landssekretariat)
  • 1979-1980: Jesper Poulsen [sekretariat: Rebild]
  • 1980-1982: Flemming Anhøi Holm [sekretariat: Rødkærsbro]
  • 1982-1984: Mårten Hede [sekretariat: Aalborg]
  • 1984: Erik Bilde [sekretariat: Aalborg]
  • 1984: Brian Vinter [sekretariat: Aalborg]
  • 1984-1986: Bo Libergren [sekretariat: Hjallese]
  • 1986: Hanne Hamann (nu: Hanne Dahl) [sekretariat: Skanderborg]
  • 1986-1987: Andreas Berggreen [sekretariat: Ringe]
  • 1987-1988: Jens Kloppenborg-Skrumsager [sekretariat: Egå]
  • 1988-1990: Søren Frost [sekretariat: Brønderslev]
  • 1990: Kim Vagner Hansen [sekretariat: Århus]
  • 1991-1997: Andreas Berggreen [sekretariat: Århus]
  • 1997-2000: Anne S. Binderkrantz [sekretariat: Århus]
  • 2000-2003: Rune Brodersen [sekretariat: Århus]
  • 2003-2005: Kirstine Vestergård Nielsen [sekretariat: København]

Fra april 2004 forsætter rækken med sekretariatslederne for Danske Skoleelever.

Nogle tidligere FLO'ere, der er blevet kendt

Zenia Stampe var det første tidligere medlem af FLO, der blev valgt til en fast plads i Folketinget.

Trivia

FLOs klistermærke fra 1979 med sloganet "Gør en god skole bedre".
Pligtopfyldende, Arbejdstro Medlemmers Præmieforening gav i 2009 DSE gaver ved organisationens 5 års jubilæum.
  • FLOs første slogan fra 1978/79 var Gør en god skole bedre. Dette slogan er siden blevet benyttet i publikationer fra såvel Danmarks Lærerforening, der i 2004 udgav en rapport (Arkiveret 20. oktober 2013 hos Wayback Machine) med denne titel, som af regeringen, der i december 2012 offentliggjorde deres udspil Gør en god skole bedreet fagligt løft af folkeskolen.
  • Den eneste vedholdende og endnu eksisterende sammenslutning af tidligere aktive fra Folkeskoleelevernes Landsorganisation er Pligtopfyldende, Arbejdstro Medlemmers Præmieforening (PAMP), der blev grundlagt i april 1989. Den første uddeling forestået af PAMP fandt sted i forbindelse med FLOs 12. ordinære landsmøde d. 28.-30. april 1989. PAMP har uddelt priser på 23 af FLOs stormøder fra 1989 til 2003. Siden Danske Skoleelevers 5. landskonference i november 2007 har PAMP også stået for uddelinger på 15 af DSEs halvårlige stormøder frem til og med d. 12. landskonference i november 2014. Blandt de stiftende medlemmer af PAMP er: Mårten Hede (præsident), Bo Libergren (kansler), Ole Ryhl Olsson (ceremonimester) og Jesper Lundberg (drost). PAMP ledes af et ordensråd [pt. 51 medlemmer], der består af tidligere aktive fra FLO og DSE, men som også tæller enkelte medlemmer, der har været aktive i henholdsvis LOE, DUE, DEO og Storkøbenhavns Elevrådssammenslutning (SE).

Referencer

  1. ^ Vedtægter for Folkeskoleelevernes Landsorganisation 2002 & 2003 - §1

Litteratur og eksterne henvisninger

Ved afsløringen af FLOs første jubilæumsskrift i 1988 "10 år med aktive elever" var 7 af organisationens formænd og næstformænd forsamlede. Fra venstre mod højre: Søren Pold, Bo Libergren, Andreas Berggreen, Pernille Strønæs, Jens Kloppenborg-Skrumsager, Niklas Dalsjø & Flemming Anhøi Holm.

Medier brugt på denne side

FLOs landsmøde 1989, spisning.jpg
Forfatter/Opretter: Ole Ryhl Olsson (Oleryhlolsson), Licens: CC BY-SA 4.0
Kim Vagner Hansen (tv), Mårten Hede (midt) og Casper Hauberg Andreasen stillede op til fotografering under et af måltiderne ved FLOs generalforsamling i 1989 - afholdt i Århus. Siddende yderst t.v. med siden til Christian Yndigegn (fmd. 1990-91)
Formænd og næsteformænd ved FLOs 10 års jubilæum.jpg
Forfatter/Opretter: Oleryhlolsson, Licens: CC BY-SA 4.0
Lørdag d. 20. februar 1988 afholdt Folkeskoleelevernes Landsorganisation reception i restaurant Richelieu på Halmtorvet i København. Ved formiddagens reception var der afsløring af organisationens første jubilæumsskrift "10 år med aktive elever" og 7 af foreningens formænd og næstformænd var forsamlede ved den anledning. Fra venstre mod højre: Søren Pold (fmd. 1981-83), Bo Libergren (fmd. 1984-86), Andreas Berggreen (fmd. 1987-88), Pernille Strønæs (foreningsstifter, næstformand 1978), Jens Kloppenborg-Skrumsager (fmd. 1987-88), Niklas Dalsjø (næstfmd. 1987-88) & Flemming Anhøi Holm (fmd. 1980-81, næstfmd. 1981-82).
FLOs 7. LM (1984).jpg
Forfatter/Opretter: Oleryhlolsson, Licens: CC BY-SA 4.0
Fra talerstolen og dirigentpodiet ved Folkeskoleelevernes Landsorganisations 7. ordinære landsmøde i marts 1984 afholdt i Fredericia. På talerstolen den tiltrædende formand Bo Libergren (1984-1986), til højre den afgående formand Erik Bilde (1983-1984). Som dirigenter Jesper Ib (tv) og Lars Christian Lilleholt.
Signe Andersen og Rune Brodersen, formænd FLO 1992-1993.jpg
Forfatter/Opretter: Ole Ryhl Olsson (Oleryhlolsson), Licens: CC BY-SA 4.0
Mellem juli 1992 og marts 1993 havde Folkeskoleelevernes Landsorganisation (FLO) to formænd, der styrede organisationen i fællesskab. Her ses de med et fælles indlæg på FLOs. 10. delegeretmøde i oktober 1992.
Stampe2007 (cropped).JPG
Zenia Stampe (Det Radikale Venstre)
FLO-klistermærke,1979.jpg
Forfatter/Opretter: Ole Ryhl Olsson (Oleryhlolsson), Licens: CC BY-SA 4.0
Det første klistermærke Folkeskoleelevernes Landsorganisation udsendte i 1979 indeholdt sloganet "Gør en god skole bedre".
ÅMEK 2000 - fælles møde mellem FLO & DEO.jpg
Forfatter/Opretter: Oleryhlolsson, Licens: CC BY-SA 4.0
I efteråret 2000 afholdt elevorganisationerne Folkeskoleelevernes Landsorganisation og Danmarks Elev Organisation deres første fælles stormøde i Løsning kaldet ÅMEK 2000 som en sammentrækning af ÅrsMøde (DEO) og ElevKonference (FLO).
Casper Roed Pedersen, formand for FLO 1997-1998.jpg
Forfatter/Opretter: Oleryhlolsson, Licens: CC BY-SA 4.0
Fre 1997 til 1998 var Casper Roed Pedersen fra Aalborg landsformand for Folkeskoleelevernes Landsorganisation (FLO). Billede fra 1997.
FLOs 3. LM (1980) (udsnit).jpg
Forfatter/Opretter: Oleryhlolsson, Licens: CC BY-SA 4.0
Et mindre udsnit fra Folkeskoleelevernes Landsorganisations 3. ordinære landsmøde i marts 1980 i Århus. Forrest ses foreningens daværende redaktør for Elev-Nyt Hans Jørgen Jensen.
Thomas Truelsen, næstformand for FLO,1984, udenfor Christiansborg.jpg
Forfatter/Opretter: Ole Ryhl Olsson (Oleryhlolsson), Licens: CC BY-SA 4.0
Den første politikerrunde Folkeskoleelevernes Landsorgansation gennemførte med alle de politiske partier var i 1984. Her FLOs daværende næstformand Thomas Truelsen ved indgangen til Christiansborg på vej ind til det allerførste møde i denne serie af møder.
Ordensråd giver gaver ved DSEs GF 2009.jpg
Forfatter/Opretter: Oleryhlolsson, Licens: CC BY-SA 4.0
Ved Danske Skoleelevers 5-års jubilæumsgeneralforsamling i marts 2009 modtog DSE gaver fra ordensrådet i Pligtopfyldende, Arbejdstro Medlemmers Præmieforening. DSEs formand, Troels Boldt Rømer og næstformand Aksel Christensen Silva (tv) modtog gaverne på DSEs vegne.
EK2001 FLO-bordplan.jpg
Forfatter/Opretter: Ole Ryhl Olsson (Oleryhlolsson), Licens: CC BY-SA 4.0
Ved Folkeskoleelevernes Landsorganisations elevkonference i efteråret 2001 i Århus blev bordene under en del af mødet stillet op i en bordplan svarende til organisationens forkortelse - FLO.