Flyverhjemmeværnet

Flyverhjemmeværnet
Karup - Indgang ved Flyvestation Karup.jpg
Flyvestation Karup
Aktiv1953-nu
LandDanmark Danmark
VærnHjemmeværnet
Overordnet myndighedHjemmeværnskommandoen
HovedkvarterFlyvestation Karup
Kaldenavn(e)FHV
Hjemmesidewww.hjv.dk/oe/FHV
Insignier
National kokardeRoundel of Denmark.svg
Flag på halefinneFlag of Denmark (state).svg
Fly fløjet
PatruljeflyBritten-Norman Islander BN2A-26

Flyverhjemmeværnet (FHV) er en del af Hjemmeværnet. Den overordnede myndighed i Flyverhjemmeværnet (FHD) er Flyverhjemmeværnsdistriktet, hjemhørende på Flyvestation Karup, som desuden har et kontor i Jonstruplejren, hvorfra man støtter de østlige eskadriller. Tidligere var Flyverhjemmeværnet delt op i to distrikter, et i vest, med base i Ålborg, og et i øst, med base i Jonstruplejren nord for Ballerup. Flyverhjemmeværnet har 5.294 medlemmer, hvoraf 1.930 er aktive fordelt på 28 hjemmeværnseskadriller og to flyverhjemmeværnsdelinger[1] (HVE), ledet af ulønnede kaptajner.

Fly

Flyverhjemmeværnet råder over to Britten-Norman Defender BN2A-26 fly som man har leaset.[2]. Flyene har seks timers udholdenhed i luften og er udrustet med en række sensorer til overvågning og eftersøgning. Piloterne er frivillige i hjemmeværnet med civilt CPL-certifikat (Commercial Pilot License). Piloterne og besætningsmedlemmerne screenes ved Forsvarets Rekruttering i Jonstrup, efter samme krav som de fastansatte militære piloter og besætningsmedlemmer i Flyvevåbnet.

Tidligere rådede man over otte enmotors privatfly,[3] der blev fløjet af hjemmeværnsfolk med mindst PPL-certifikat (Flyverhjemmeværnet uddanner ikke piloter[4]), under navnet "Hjemmeværnets Flyvende Delinger", også kaldet HFD.

Opgaver

Flyverhjemmeværnets primære opgave er overvågning ved hjælp af de to fly samt bevogtning og nærforsvar af Flyvevåbnets faciliteter. Flyverhjemmeværnet indgår i Hjemmeværnets generelle beredskab til støtte for det civile samfund i relation til miljø- og katastrofeindsats.[5]

Derudover støtter Flyverhjemmeværnet især Flyvevåbnet med støtte til uddannelse af deres soldater, blandt andet agerer soldater fra FHV "hunter force" på Flyvevåbnets SERE-øvelser.[6] I flyverhjemmeværnet har man desuden mulighed for at få Flyvevåbnets 4-måneders uddannelse til bevogtningsassistent samt Security Force.[4]

Eskadriller

Flyverhjemmeværnet består af 28 eskadriller og to delinger:[7]

  • HVE: Hjemmeværnseskadrille
  • STHVE: Stabshjemmeværnseskadrille
  • FSD: Flyverhjemmeværnsdeling
EskadrilleNavnGarnison
FSD231StevnsFaxe
HVE220NordvestsjællandKalundborg
HVE221ArresøRadarhoved Multebjerg
HVE223VærløseVærløse
HVE225RoskildeRoskilde Lufthavn
HVE227Københavns lufthavnKøbenhavns lufthavn
HVE228Københavns lufthavnKøbenhavns lufthavn
HVE230Midt- og VestsjællandSorø
HVE232Sydsjælland-MønNæstved
HVE233Lolland-FalsterSakskøbing
HVE240OdenseHøjstrup
HVE242SydfynSvendborg
HVE243LangelandTorpe
HVE260VendsysselUndersted
HVE261SkiveSkive
HVE265HvidstenRanders
HVE266AalborgAalborg Lufthavn
HVE270Flyvende eskadrilleFlyvestation Aalborg og Roskilde Lufthavn
HVE272VestjyllandRingkøbing
HVE273IkastHerning
HVE274ØstjyllandMalling
HVE275DjurslandTirstrup Lufthavn
HVE277KarupFlyvestation Karup
HVE280BillundVejle
HVE281VestjyllandVarde
HVE282KongeåenBrørup
HVE283TrekantenKolding
HVE284SkrydstrupFlyvestation Skrydstrup
HVE286AlssundKliplev
STHVE200-Flyvestation Aalborg
Flyvestation Karup
Flyvestation Skrydstrup
Jonstruplejren

Luftmeldekorpset

I 1934 blev Luftmeldetjenesten oprettet med frivillige der indrapporterede flyvning over dansk territorium. I 1952 blev Luftmeldetjenesten integreret i Flyverhjemmeværnet som Luftmeldekorpset, indtil det blev nedlagt i 2004[8]. Et synligt bevis på Luftmeldekorpset har været de mindst 160 luftmeldetårne, der blev opstillet rundt omkring i Danmark.

Referencer

  1. ^ Hjemmeværnets 60 års-jubilæumsmagasin side 13 Arkiveret 30. oktober 2013 hos Wayback Machine pr. 1. april 2009
  2. ^ forsvaret.dk: Flyverhjemmeværnet kan arbejde fra luften
  3. ^ "hjv.dk: FHV Magasin" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 23. december 2015. Hentet 15. juni 2015.
  4. ^ a b hjv.dk: Flyverhjemmeværnet, om os
  5. ^ hjv.dk: Flyvevåbnet
  6. ^ hjv.dk: Flyverhjemmeværnet støtter ESK 722 (Webside ikke længere tilgængelig)
  7. ^ "hjv.dk: Flyverhjemmeværnets delinger". Arkiveret fra originalen 12. oktober 2015. Hentet 15. juni 2015.
  8. ^ Luftmeldekorpsets historie (Webside ikke længere tilgængelig)

Eksterne henvisninger

Flyverhjemmeværnets officielle webside Arkiveret 23. august 2009 hos Wayback Machine hentet d. 26. august 2009

MilitærSpire
Denne artikel om militær er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Medier brugt på denne side

Karup - Indgang ved Flyvestation Karup.jpg
Forfatter/Opretter: Hubertus, Licens: CC BY 2.5
Indgangen ved Flyvestation Karup.
Roundel of Denmark.svg
Roundel of the Royal Danish Air Force.

Also used by Army (until 1. juli 2003) and Navy (until 1. januar 2011).