Flens-Arena
Flens-Arena (indtil november 2012 Campushalle) har siden siden 2001 været hjemmebane for den tyske håndboldklub SG Flensburg-Handewitt. Hallen har en kapacitet på 6.500 pladser, og har den tyske håndboldligas største ståplads-tribune (med 1.500 pladser). Hallen er beliggende cirka 1 km syd for byens centrum på universitetscampus i bydelen Sandbjerg.
Pladsen foran hallen blev i forbindelse med en afskedsreception 15. august 2010 navngivet "Lars Christiansen Platz" efter den danske håndboldspiller Lars Christiansen, der spillede i klubben gennem 14 år.[1]
Indtil den nye Campushalle blev indviet i december 2001, var Fördehalle (Fjordhallen) på Friserbjerget klubbens hjemmebane. Fördehalle havde plads til 3.500 tilskuere.
Hallen benyttes også af idrætsstuderende. I hallen findes blandt andet et motionscenter, hvor studerende kan dyrke fitness. Ud over håndboldkampe og universitetsport anvendes Flens-Arenaen også til større koncerter og kulturelle arrangementer. Hvert år er mere end 300.000 tilskuere med til de forskellige arrangementer.
Kilder
- ^ Der Nordschleswiger (11. august 2010). "Flensburg schenkt Lars Christiansen einen Platz" (tysk). Arkiveret fra originalen 1. marts 2014. Hentet 21. november 2012.
Eksterne henvisninger
- Flens-Arena.de Arkiveret 8. december 2012 hos Wayback Machine (på tysk)
Koordinater: 54°46′23.5″N 9°27′9.8″Ø / 54.773194°N 9.452722°Ø
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Michael Brandtner, Licens: CC BY-SA 3.0
Campushalle in Flensburg
Forfatter/Opretter: Sönke Rahn, Licens: CC BY-SA 3.0
Campushalle (Flensburg) – Lars-Christiansen-Platz – Schild (Vorderseite)