Flemming Hvidtfeldt
Flemming Hvidtfeldt | |
---|---|
Født | 11. august 1954 |
Død | 17. december 2020 (66 år) Hospice Søholm, Danmark |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Journalist |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Flemming Hvidtfeldt (født 11. august 1954, død 17. december 2020[1]) var en dansk journalist og tidligere chefredaktør ved en række dagblade, der siden 2014 har haft egen medievirksomhed ved navn Chutikan.
Hvidtfeldt blev student fra Risskov Amtsgymnasium i 1973 og er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1978. Fra 1977 var han ansat som journalist ved Vendsyssel Tidende. I 1982 blev han ansat ved Jydske Tidende som journalist og siden forside- og featureredaktør. Han var fra 1985 til 1998 ansat ved JydskeVestkysten som redaktionschef, kom derefter til Nordjyske Medier som medlem af chefredaktionen, inden han i 2005 blev chefredaktør for Dagbladet Ringkøbing-Skjern. Fra 2008 til 2011 var han chefredaktør for Århus Stiftstidende.
Fra 2012 til 2014 var han ansat som skrivende journalist i Midtjyske Medier ved mediehusets Public Content Bureau. I 2014 blev han selvstændig og etablerede medievirksomheden Chutikan.
Flemming Hvidtfeldt var i mange år medlem af dommerkomiteen for Årets Avisside i Danmark. Han var formand for designkonkurrencen Best News Design Scandinavia og formand for Society for News Design Scandinavia, der er en søsterorganisation til Society for News Design med hjemsted i USA.
Hvidtfeldt døde i kræft på Hospice Søholm i Stavtrup i december 2020.[2]
Kilder
- ^ 1954 – 2020: Flemming Hvidtfeldt, Society for News Design, 23. december 2020, arkiveret fra originalen 11. februar 2021, hentet 30. december 2020
- ^ Hans Petersen (17. december 2020), "Alsidig avismand er død", Århus Stiftstidende, hentet 20. december 2020
- Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Spire |