Fjervægt
Fjervægt er en af de klassiske vægtklasser, og var oprindeligt placeret over bantamvægt og under letvægt. I dag ligger fjervægt over super-bantamvægt og under junior-letvægt (også kaldet super-fjervægt).
I professionel boksning er vægtgrænsen for fjervægt 126 engelske pund (57,153 kilogram) og for amatører (kvinder og ungdomsboksere) 57 kg.
Fjervægt benyttes også som vægtklasse i andre sportsgrene end boksning, men har da andre definitioner.
Fjervægt i professionel boksning

Vægtgrænsen i professionel fjervægt er i dag 126 pund, men grænsen har tidligere været placeret anderledes. Oprindeligt var vægtgrænsen i USA 114 pund, men i slutningen af 1800-tallet bevægede grænsen sig op til 120 pund og senere 124 pund. I 1920 udgjorde grænsen i USA 126 pund,[1] der siden har været den faste grænse. I England har grænsen altid været 126 pund.
Det er omstridt, hvornår den første kamp om verdensmesterskabet i fjervægt blev afviklet. En kamp mellem Nobby Clark og Jim Elliott i 1860 angives at have været den første VM-kamp, men generelt anses Ike Weir at have bokset den første VM-kamp.[2] Weir anså sig selv som mester i 1887 efter en kamp mod Jack Farell, og senere kampe mod Tommy Warren (1887) og mod Frank Murphy (1889) anses generelt som havende været om VM-titlen. Kampene blev dog udkæmpet med den daværende vægtgrænse på 120 pund.
Den første EM-kamp om titlen i fjervægt blev afholdt i 1911 med Young Joey Smith som sejrherre.[3] Den første danske europamester i professionel boksning Knud Larsen vandt i 1929 titlen i fjervægt.
Inden for professionel boksning anses Abe Attell, Willie Pep, Sandy Saddler og Kid Chocolate generelt som værende blandt de mest fremtrædende gennem tiderne.[4] Henry Armstrong vandt titlen i 1937, og holdt denne samtidig med, at han var mester i letvægt og weltervægt.
Fjervægt i amatørboksning
Fjervægt har været en af de klassiske vægtklasser i amatørbokning. Siden de første moderne Olympiske lege i St. Louis 1904, har der været kæmpet i fjervægt, men ved en ændring af det internationale amatørbokseforbunds vedtægter i 2010 udgik fjervægt for mandlige amatører og ungdomsboksere på 17 år og derover. Fjervægt benyttes dog fortsat for kvinder og ungdomsboksere.
Ved de første danske mesterskaber i boksning i 1915 var fjervægt en af de i alt 5 vægtklasser, hvor der blev kåret en dansk mester. Klassen blev vundet af Frithiof Hansen. Af fremtrædende danske mestre i fjervægt har været den senere olympisk mester i 1924 i Letvægt Hans Nielsen (1920), Anders "Vidunderbarnet" Petersen (1919 og 1921), Hirsch Demsitz (1934), Erik Sørensen (1936-39), Helge Rasmussen (1941, 1943 og 1945), Svend Wad (1946), Børge Krogh (1959-61), Hans Henrik Palm (1975), Lars Lund Jensen (1985-86) og Jimmi Bredahl (1987 og 1989).
Olympiske mestre
Første olympiske mester i fjervægt var Oliver Kirk, der tillige vandt OL-guld i bantamvægt ved samme OL.
- 1904 –
Oliver Kirk
- 1908 –
Richard Gunn
- 1920 –
Paul Fritsch
- 1924 –
Jackie Fields
- 1928 –
Bep van Klaveren
- 1932 –
Carmelo Robledo
- 1936 –
Oscar Casanovas
- 1948 –
Ernesto Formenti
- 1952 –
Jan Zachara
- 1956 –
Vladimir Safronov
- 1960 –
Francesco Musso
- 1964 –
Stanislav Stepashkin
- 1968 –
Antonio Roldán
- 1972 –
Boris Kuznetsov
- 1976 –
Ángel Herrera
- 1980 –
Rudi Fink
- 1984 –
Meldrick Taylor
- 1988 –
Giovanni Parisi
- 1992 –
Andreas Tews
- 1996 –
Somluck Kamsing
- 2000 –
Bekzat Sattarkhanov
- 2004 –
Alexei Tichtchenko
- 2008 –
Vasyl Lomachenko
Se også
Noter
- ^ Mullan, Harry (1996). The Ultimate Encyclopedia of Boxing. London, England: Carlton Books. s. 172. ISBN 0785806415.
- ^ Ike Weirs rekordliste Arkiveret 19. juni 2015 hos Wayback Machine på boxrec.com
- ^ "Liste om EM-kampe". Arkiveret fra originalen 1. april 2015. Hentet 29. december 2011.
- ^ "The World's Greatest Featherweights, secondsout.com". Arkiveret fra originalen 13. januar 2011. Hentet 29. december 2011.
|
Medier brugt på denne side
Pictograms of Olympic sports - Boxing. This is unofficial sample picture. Images of official Olympic pictograms for 1948 Summer Olympics and all Summer Olympics since 1964 can be found in corresponding Official Reports.
The national flag of Kingdom of Thailand; there are total of 3 colours:
- Red represents the blood spilt to protect Thailand’s independence and often more simply described as representing the nation.
- White represents the religion of Buddhism, the predominant religion of the nation
- Blue represents the monarchy of the nation, which is recognised as the centre of Thai hearts.