Fjends Kommune

Fjends Kommune
1970-2006
Rådhuset i Stoholm, nu børnehave og bibliotek mv.
Rådhuset i Stoholm, nu børnehave og bibliotek mv.
LandDanmark Danmark
AmtViborg Amt
KommunesædeStoholm
Areal236,19 km²
Nuværende
kommune
Viborg Kommune
Kommunekode763

Fjends Kommune i Viborg Amt blev dannet ved kommunalreformen i 1970. Ved strukturreformen i 2007 blev den indlemmet i Viborg Kommune sammen med bl.a Bjerringbro Kommune, Karup Kommune, Møldrup Kommune og Tjele Kommune.

Tidligere kommuner

Fjends Kommune blev dannet ved sammenlægning af 4 sognekommuner:

KommuneFolketal 1. januar 1970[1]Byer
Daugbjerg-Mønsted-Smollerup1.831Mønsted
Kobberup-Feldingbjerg-Gammelstrup2.923Stoholm
Vridsted-Fly1.177Vridsted og Fly
Vroue-Resen1.474Kjeldbjerg og Sjørup
I alt7.405

Hertil kom at Tårup-Kvols-Nørre Borris sognekommune med 1.290 indbyggere blev delt, så Nørre Borris Sogn med byen Sparkær kom til Fjends Kommune, mens Kvols Sogn og Tårup Sogn med byen Knudby kom til Viborg Kommune (1970-2006). Kobberup Sogn afgav to ejerlav og en del af et tredje til Skive Kommune (1970-2006), og Resen Sogn afgav 3 ejerlav til Karup Kommune.[2]

Sogne

Fjends Kommune bestod af følgende sogne, alle fra Fjends Herred:

Borgmestre[3]

PeriodeNavnParti
1970-1982Egild DrengsgaardVenstre
1982-1994Søren ChristensenRadikale Venstre
1994-2006Svend Aage JensenVenstre

Rådhus

Fjends Kommunes rådhus lå på Iglsøvej 5 i Stoholm. Det lå faktisk i Smollerup Sogn, som Stoholm var vokset ind i. Midt i 1980'erne blev en del af Smollerup Sogn overført til Feldingbjerg Sogn, så hele Stoholm lå i samme sogn.

Den ny Viborg Kommune ville helst sælge rådhusene i de indlemmede kommuner, men i Fjends blev det bremset af at rådhuset kunne udnyttes som børnehave.[4] I maj 2009 blev en fløj af huset indrettet til en 40 børns institution. Renovering af hele rådhuset blev afsluttet i sommeren 2010, hvor man kunne åbne den integrerede institution Rådhushaven, som i dag har plads til ca. 75 børnehavebørn og 20 vuggestuebørn.[5] Det gamle rådhus rummer også bibliotek, Lokalhistorisk Arkiv, mødelokaler og dagplejens legestue.

Noter

  1. ^ Hvem Hvad Hvor 1971, Politiken 1970, s. 140
  2. ^ "Bekendtgørelse om landets inddeling i amtskommuner og kommuner, 1970". Arkiveret fra originalen 30. juni 2017. Hentet 25. september 2019. 
  3. ^ danske kommuner, Borgmesterfakta: Fjends
  4. ^ Salomonsen, Uffe (7. september 2008). "Rådhus kan blive børnehave”. Arkiveret 4. august 2020 hos Wayback Machine Viborg Stifts Folkeblad (viborg-folkeblad.dk) – med billede af rådhuset
  5. ^ Viborg Kommune: Om børnehusene

Eksterne kilder/henvisninger

Koordinater: 56°29′03″N 9°08′58″Ø / 56.4842°N 9.1494°Ø / 56.4842; 9.1494

Medier brugt på denne side

StoholmFjendsRådhus.jpg
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Den tidligere Fjends Kommunes rådhus på Iglsøvej 5 i Stoholm