Firetaktsmotor

Eksempel på en Ottomotor realiseret som firetaktsmotor, med to knastaksler foroven set fra enden, som styrer indtag via ventiler af:
Højre, blå: luft og benzin-blandingen.
Venstre, orange: Udblæsning af de forbrændte gasser.

En firetaktsmotor er en stempel- og forbrændingsmotor, som under en termodynamisk kredsproces udvikler energi ved tilførsel af brændstof.

Motoren fungerer i fire takter svarende til to stempelslag modsat en totaktsmotor, som anvender to takter og det halve antal stempelslag.

Hovedtyper

Denne motor findes i to hovedtyper:

Dieselmotorer

Dieselmotorer, hvor antændelse af gasblanding (dieselolie + luft) foregår ved kompression.

Anvendelse

Blandt andet som drivkraft i skibe, generator-aggregater o.a.

Benzinmotorer

Benzinmotorer, hvor antændelse af gasblanding (benzin + luft) foretages med tændrør eller anden mekanisk tændenhed.

Anvendelse

Blandt andet som drivkraft i biler, haveredskaber o.a.

Brændstofmotorer kan have en effektivitet på 20-40%. 60% af den oprindelige kemiske energi i brændstoffet afsættes som varme til omgivelserne.[1]

Arbejdsgang

  • en ”indsugningstakt” – hvor indsugningsventilen åbner og stemplet på vejen ned suges gasblandingen fra indsugningsmanifolden til cylinderen. Trykket er lavt.
  • en ”kompressionstakt” – hvor stemplet bevæger sig op, og begge ventiler er lukkede. Gasblandingen komprimeres. Trykket og temperaturen stiger.
  • en ”forbrændingstakt” – der udløses af en gnist fra tændrøret i benzinmotorer og spontant grundet kompressionen i dieselmotorer, hvor stemplet presses ned og afgiver sin energi til krumtappen. Trykket stiger meget i starten af takten og falder under takten.
  • en "udstødningstakt" – hvor stemplet bevæger sig op med udstødningsventilen åben, og derved presser udstødningsgasserne ud af cylinderen. Trykket falder meget i løbet af takten.

Skematisk arbejdsgang og bevægelige dele

En ottomotors (4-taktsmotors) bevægelige dele. Topstykket og motorblokken er udeladt. De bevægelige dele er:
Øverst de to overliggende knastaksler til styring af hhv. indsugningsventiler og udblæsningsventiler.
Nederst krumtapakslen.
Plejlstænger mellem krumtapaksel og cylindre.
Cylindre.
Motoren har 4 cylindre og 16 ventiler.
Four stroke cycle start.pngFour stroke cycle intake.pngFour stroke cycle compression.png
Stempel i top, før cyklen begynder.1 – Indsugningstakt; indsugning af benzin og luft blanding.2 – Kompressionstakt.
Four stroke cycle spark.pngFour stroke cycle power.pngFour stroke cycle exhaust.png
Benzin og luft blandingen antændes af gnist fra tændrør..3 – Arbejdstakt, hvor den overfører kræfterne til krumtap.4 – Udstødningstakt, hvor udstødningsgasserne lukkes ud.


Noter

  1. ^ Bjørn Godske. "Svensk firma vil revolutionere benzinmotoren". Ingeniøren. Arkiveret fra originalen 6. juni 2016. Hentet 5. juni 2016. 

Medier brugt på denne side

Engine movingparts.jpg
(c) Wapcaplet fra en.wikipedia.org, CC BY-SA 3.0
Diagram of an engine created by Wapcaplet in Blender. This image was created as a test rendering; it is "unfinished" in many ways, but you are of course free to modify or adapt it for more public use. If you do want to create a derivative, please contact Wapcaplet, who will be happy to send you the original Blender scene file!
Four stroke cycle spark.png
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 3.0
4-Stroke-Engine.gif
Forfatter/Opretter: UtzOnBike (3D-model & animation: Autodesk Inventor), Licens: CC BY-SA 3.0
Animated scheme of a four stroke internal combustion engine, Otto principle:
  1. Suction stroke - Air and vaporised fuel are drawn in.
  2. Compression stroke - Fuel vapor and air are compressed and ignited.
  3. Power stroke - Fuel combusts and piston is pushed downwards.
  4. Exhaust stroke - Exhaust is driven out.
Four stroke cycle power.png
Forfatter/Opretter: Wapcaplet at engelsk Wikipedia, Licens: CC BY-SA 3.0
Illustration of the Four-stroke cycle
Four stroke cycle start.png
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 3.0