Finsk-ugriske folkeslag
Ved finsk-ugriske folk forstås sådanne, som har finsk-ugrisk sprog som modersmål[1]. Til de finsk-ugriske folk hører blandt andre estere, finner, samer, samojeder og ungarere, men gruppen omfatter tillige et større antal mindre folkerige grupper bosatte i Rusland.
Størrelsen af de enkelte befolkningsgrupper og vilkårene for deres sprog er forskellige. En del er talrige og har gode muligheder for at bruge og dermed bevare deres modersmål, andre er mindre og udsat for pres for at tilpasse sig det samfund, de bor i, herunder sprogligt.
I almindelighed gælder det, at der ved begyndelsen af det 21. århundrede, er betydelig etnisk bevidsthed blandt finsk-ugriske folk, dels med hensyn til egne vilkår, dels med hensyn til de sprogligt beslægtede folks vilkår. Studier af finsk-ugriske folk og til dels formidling heraf støttes af både Finland, Estland og Ungarn.
Hvem er finnougrier?
Til de finsk-ugriske folk regnes[2]:
1. Samiske folk
- Samer (Lapper)
2. Østersøfinner:
3. Volgafinner
- Ersa
- Moksa
- Marier (tjeremisser)
4. Permfinner
5. Ugriere
6. Samojeder
- Nenets (juraksamojeder)
- Enets (jenisejsamojeder)
- Nganasanere (tavgisamojeder)
- Selkuper (ostjaksamojeder)
Antropologi
Det har tidligere været en udbredt fordom, at finsk-ugriske folk var af mere eller mindre mongolsk race. Denne fordom har sin rod hos den finske sprogforsker Matthias Alexander Castrén, der mente, at de finsk-ugriske folk havde deres oprindelige hjemsted langt inde i Asien omkring Altai-bjergene, og herfra skulle have udbredt sig ved vandringer fortrinsvis vestover til Østersøen og Lapland. Castrén fremsatte sine formodninger først ved en forelæsning, siden i en artikel med titlen "Ueber die Ursitze des finnischen Volkes" i 1849. Han byggede denne teori på et formodet sprogligt fællesskab mellem uraliske sprog og altaiske sprog (hvortil hører tungusisk, mongolsk, tyrkisk-tatarisk, tjuvasisk og koreansk), men ville ikke ganske udelukke et muligt fællesskab mellem uraliske og indoeuropæiske sprog også.[3]
I Castréns samtid mente man, at der var indbyrdes forbundne race- og sprogslægtsskaber, og følgelig måtte folk med finsk-uraliske sprog tilhøre den mongolske race. I et brev fra 1846 udtrykte Castrén sin opfattelse således:
- "Vi må i sandhed vende os til tanken, at vi er efterkommere af de foragtede mongolere. Under alle omstændigheder kan vi i fremtiden appellere med følgende spørgsmål: Findes der virkelig nogen bestemt forskel mellem den kaukasiske (= indoeuropæiske) og den mongolske race? Efter min opfattelse foreligger ingen sådan forskel. – Fra et folologisk synspunkt kan man endnu mindre finde en sådan raceforskel".[4]
Spørgsmålet gav siden anledning til fremsættelse af modteorier om sprogskifte. Den finske historiker Eino Jutikkala skrev i artiklen "Suomen kansan juuret" (oversat: Det finske folks rødder) fra 1981 således:
- "Hvis Finlands befolkning fra det ene årtusinde til det næste ikke var større end befolkningen i et nutidigt sogn, så behøves der ingen folkevandring for, at en raceforandring skulle finde sted. Det var nok med indvandring af en gruppe købmænd eller håndværkere til Finland på fredelig vis eller også med grupper af krigere, som trængte ind med vold. Det er let at forstå, at befolkningen numerært under sådanne forhold forblev uforandrede. At en del mindre grupper forsvandt under det, at andre levede videre, beroede på tilfældigheder".[5]
Antropologiske analyser
Spørgsmålet om forholdet mellem sprog og race blev siden gjort til genstand for grundige analyser. Helt frem til den genetiske forsknings gennembrud var det mest omfattende studium heraf lavet af den estiske antropolog Karin Mark, der i årene 1955-1970 besøgte alle finsk-ugriske folk og gennemførte målinger på i alt 120 etniske og territorielle grupper, omfattende ydre kendetegn som hud-, hår- og øjenfarver, kraniets og næsens former, krops- og skægvækst samt blodgrupper, forekomst af farveblindhed og smagsnervernes funktion, alle egenskaber af arvelig karakter. Resultaterne af disse studier blev sammenfattet i værket "Zur Herkunft de finnish-ugrischen Völker vom Standpunkt der Antropologie" fra 1970.[5] Hvad hun fandt, var ikke ganske små uligheder mellem de forskellige folke- og sproggrupper. Resultatet var en inddeling i:
- Den uraliske race omfattende mindre folkegrupper bosatte i det nordvestre Sibirien og omfattende ostjaker, voguler og samojeder. Hos disse folk var de mongolide træk mest udprægede, og den uralske race anses for en blanding af europid og mongolsk race. De mest udprægede træk er mørktfarvede øjne og hår.
- Den lapponide og suburalske race omfattende syrjäner, tjeremisser og mokšamordviner, hvor europide træk dominerer.
- Den hvidehavs-baltiske race, der kun udviser svage mongolide træk, forekommer hos flertallet af syrjäner, kareler, vepser, ingrier, voter og ersamordviner.
- Den atlantisk-baltiske race, hvis udbredelse strækker sig fra det sydvestlige Finland over det vestlige Estland til det vestlige Letland, hvor liverne bor, er udpræget europid.
- Den centraleuropæiske race, omfattende ungarerne og mordvinerne, er ligeledes udpræget europid.
Af denne oversigt fremgår, at europide racetræk præger samtlige finsk-ugriske folkeslag, omend de mest nordøstlige folk udviser en række dominerende mongolide træk.[6]
Markører
Den finske antropolog, læge og genetikprofessor Harri Nevanlinna har i en artikel med titlen "Geenit kertovat alkuperästämme" (oversat: Generne fortæller om vores herkomst) fra 1980 foretaget en analyse af de såkaldte markører, der findes i blodet, og herved for den finske befolknings vedkommende fundet, at af i alt 26 undersøgte arvelige markører er samtlige de for europæiske folk karakteristiske markører tilstede, men herudover forekommer 2-3 markører hos mindre grupper af finner, som ikke findes i andre europæiske folk, men hvoraf de to findes hos alle sibiriske folk (D-chi og Bo-l), men her 2-4 gange oftere end i Finland. Man har heraf sluttet, at finnerne er 75% europide og 25% mongolide. En lignende undersøgelse i Estland gav, at esterne var 86-87% europide og således må regnes som en praktisk talt europid befolkning. Endelig gav en lignende undersøgelse blandt ungarere til resultat, at disse har en enkelt ikke-europid markør tilfælles med estere og finner.[7]
Genetik
De finsk-ugriske folk udgør ikke nogen ensartet gruppe i henseende til kultur, levemåde eller arveanlæg. Ikke desto mindre har en række genetiske undersøgelser vist, at Y-kromosomet haplogruppe N3, og undertiden N2, der er udviklet fra haplogruppe N, hvilken selv, formentlig spredtes mod nord og derefter vest- og østover fra det nordlige Kina omkring 12.000–14.000 før vor tid fra haplogruppe NO (haplogroup O er den mest almindelige haplogruppe i Sydøstasien), er et karakteristisk træk (omend ikke kun) for uralisk og finsk-ugrisk talende befolkninger, især som en udtalt eller den vigtigste haplogruppe på fædrene side.[8][9]
Udbredelse
Finsk-ugriske folk lever overvejende i et område fra Østersøen til Sibirien i egne, der grænser op til ishavet eller i Sibiriens indre landområder.
Levevis
Finnougriernes udbredelsesområde omfatter dels tundra, dels nåleskovsområder, og deres levevis har traditionelt (og er endnu i vid udstrækning) tilpasset disse forhold. En del grupper lever derfor overvejende som rensdyrnomader, andre lever af jagt (især efter pelsdyr) og/eller fiskeri, mens befolkningen i de sydligere dele af udbredelsesområdet lever af landbrug. I løbet af det 20. århundrede gik en del af befolkningerne over i skovbrug og industri, herunder minedrift.
Historie
Man kan i hovedsagen udskille to overordnede problemstillinger i tilknytning til de finsk-ugriske folks historie:
- spørgsmålet om sproggruppens og sprogenes oprindelse,
- spørgsmålet om de forhold, der i historisk tid har påvirket levevilkårene for de finsk-ugriske folk.
Oprindelse
Der er gjort flere forsøg på at fastslå oprindelsen i tid og sted for de finsk-ugriske folk.
Forsøg på at fastslå beliggenheden for og afgrænsningen af et urhjem er gjort på grundlag af studier af navne på træer i uraliske sprog og derefter sammenlignet disse træers udbredelse. Også fiskearter og kulturelle træk har været inddraget i bestemmelsen ad denne vej. Man er derved nået frem til en teori om, at dette urhjem må have ligget vest for Ural omkring floden Kamas øvre løb, idet dette er det eneste sted, hvor samtlige træarter forekommer.[10]
Sprogforskerne mener, at ugrierne tidligt (ifølge finske og estiske sprogforskere senest omkring 3.000 f.Kr.) må være udvandrede fra det formodede urhjem, dels i østlig retning mod skovene nær Ural, dels i sydøstlig retning mod stepperne for ungarernes vedkommende.[11]
En spredning i vestlig retning frem til Østersøens bredder menes at være indtruffet med den kamkeramiske kulturs spredning, idet der i hovedtræk er en overensstemmelse mellem udbredelsen af denne kultur og kendte finsk-ugriske folks bosættelsesområder.
Den yderligere opsplitning i særskilte sprog må ses i lyset af, at den finsk-ugriske sproggruppe efterhånden havde spredt sig over et så stort område, at mulighederne for regionale uligheder under indtryk af de hvert enkelte sted særlige levevilkår blev forøgede. Sprogforskerne har forsøgt at belyse disse regionale forhold.[12]
Historisk tid
Trods deres fjerne beliggenhed fra magtens centre blev de finsk-ugriske folk tidligt udsat for erobringsforsøg dels af Sverige, dels af tatarerne, dels af Republikken Novgorod, senere af Moskva. Årsagerne hertil var i begyndelsen bestræbelser på at kristne de nordligt boende hedenske folkeslag men desuden at få dem til at betale skat. Mens kampene om de østersøfinske folk var hård og stod mellem de da romersk-katolske svenske, danske og tyske korsfarere på den ene side og det græsk-ortodokse Novgorod på den anden, så kom kampene længere østpå omkring Ural til at stå mellem tatarerne på den ene side og først Novgorod, siden Moskva på den anden.
Korstogene
Fra vest indledte tyskere og danskere de baltiske korstog mod Estland og Livland, og længere nordpå foretog svenskerne korstog mod de finske områder. I takt med den svenske fremtrængen mod sydøst stødte de på en konkurrent i form af Republikken Novgorod, som på samme tid havde indledt erobringsfremstød mod nord og nordvest. Svenskerne ville udbrede den romersk-katolske lære, Novgorod derimod den græsk-ortodokse lære.
Under Novgorod
Republikken Novgorod gjorde tidligt forsøg på at undertvinge folkene mod nord og øst: karelere, vepsere, ingrere, voter, mens komier tidligt synes at have udviklet handelsforbindelser med Novgorod og mansij og khanty havde en stilling som delvist selvstyrende fyrstedømmer under Novgorods formelle overhøjhed.
Under volgabulgarerne
I tiden fra omkring 700 til 1236 kom mordviner, marier og udmurter under det volgabulgarske riges overhøjhed. Kendetegnende for denne var, at forholdet mellem de finsk-ugriske folk og volga-bolgarerne tilsyneladende var fredeligt og ikke præget af egentlig tvang.[13]
Tatarerne trænger frem
I 1236 nåede tatarerne i deres fremrykning mod vest frem til Volga. De styrtede volga-bulgarernes rige og indtog deres sted ved dannelsen af den såkaldte "Gyldne Horde". Tatarerne gjorde ingen større indgreb i de finsk-ugriske folks indre forhold, herunder i den sociale struktur. Både mordviner og marier deltog med militære enheder i kampe side om side med den tartariske hær, og gjorde sig kendte og respekterede for deres tapperhed.
Mariernes og mordvinernes stormænd og krigere nød en fordelagtig stilling hos tatarerne, således var de fritagne for skat.[14] Udmurterne oplevede derimod den tatariske overhøjhed som undertrykkelse. Således samledes al den administrative magt hos tatarernes egne folk på bekostning af den udmurtiske adel og fyrster. Krigsmagten gjorde stadige rekvisitioner, der berørte hele folket, og udmurterne gjorde flere gange oprør mod tatarerne.[15]
Under Moskva
Efter Kievrigets sammenbrud og en periode med regionale fyrstendømmer, der muliggjorde mongolernes fremtrængen i Rusland, begyndte storfyrsten Ivan Kalita at samle områderne omkring Moskva. Moskvas imperialistiske fremfærd var i begyndelsen rettet mod nord, vest og syd: man erobrede Republikken Novgorod i 1478, Vjatka i 1489, Republikken Pihkva i 1510 og Rjazan i 1521. Efter, at Ivan 4. var blevet storfyrste i Moskva i 1533, begyndte erobringen af områderne mod øst, der hverken var russiske i etnisk henseende eller ortodokse kristne i trosmæssig henseende. I 1522 erobredes Kazan-khanatet, i 1558 Astrachan-khanatet og i 1584 mongolernes områder øst for Ural. Den samtidige imperialisme mod vest blev i første omgang stoppet af Sverige og Polen-Litauen, men i 1700-tallet trængte Rusland mod vest og syd og erobrede Estland, Livland, dele af Finland og de østlige dele af Polen-Litauen. Desuden trængte Rusland mod syd helt frem til Sortehavet.
Den tidlige militære russiske imperialisme blev fulgt op af en økonomisk: der oprettedes stribevis af støttepunkter for handel i form af stæder: Tobolsk i 1587, Tomsk i 1604, Jenisseisk i 1619, Jakutsk i 1632, Okhotsk i 1639, som snart blev midtpunkter for både det administrative virke og det handelsmæssige samkvem. Ligeledes oprettedes en række nye garnisonsstæder mod sydvest: Urzjum, Jaransk, Kukarka, Tsarevokoskjaisk med flere, for at beskytte det nye storriges grænse. Også russerne benyttede sig af fremgangsmåden at optage den stedlige adel i den russiske, forudsat at den var samarbejdsvillig og antog den græsk-ortodokse lære. Landet blev koloniseret af russiske bønder, og jord uddeltes tillige til klostre i forbindelse med missionsvirksomheden blandt den stedlige befolkning.[16]
Over midten af 1800-tallet skete en omfattende russificering af imperiets fremmede dele: undervisning i skolerne skete alene på russisk, og der blev gjort tiltag for at fremme den græsk-ortodokse tro. Disse tiltag fik størst betydning for de finsk-ugriske folk i imperiets vestlige dele, Finland, Estland og Livland.
Sovjetunionen
I det tidligere Sovjetunionen var de fleste finsk-ugrisk folk anerkendt som et officielt folkeslag og derfor er det ved folketællinger også opført hvilket folkeslag de tilhørte. Ifølge de officielle opgørelser[17] så udviklingen i hovedtal således ud:
Folk | 1959 | % | 1970 | % | 1979 | % | 1989 | % |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Estere | 988.616 | 95,2 | 1.007.356 | 95,5 | 1.019.851 | 95.3 | 1.026.649 | 95,5 |
Finner | 92.717 | 59,5 | 84.750 | 51,0 | 77.079 | 40.9 | 67.359 | 34,6 |
Karelere | 167.278 | 71,3 | 146.081 | 63,0 | 138.429 | 55,6 | 130.929 | 50,1 |
Vepser | 16.374 | 46,1 | 8.281 | 34,3 | 8.094 | 38,3 | 12.501 | 50,8 |
Isurer | 1.062 | 34,7 | 781 | 26,6 | 748 | 32,6 | 820 | 36,8 |
Samer | 1.792 | 69,9 | 1.884 | 56,2 | 1.888 | 53,0 | 1.890 | 42,2 |
Mordviner | 1.285.116 | 78,1 | 1.262.670 | 77,8 | 1.191.650 | 72,6 | 1.153.987 | 67,1 |
Marier | 504.205 | 95,1 | 598.628 | 91,2 | 621.961 | 86,7 | 670.868 | 80,9 |
Udmurter | 624.794 | 89,1 | 704.328 | 82,6 | 713,696 | 76,4 | 746.793 | 69,6 |
Syrjakomier | 287.027 | 89,3 | 321.894 | 82,7 | 326.700 | 76,2 | 344.519 | 70,4 |
Permkomier | 143.901 | 87,6 | 153.451 | 85,8 | 150.768 | 77,1 | 152.060 | 70,1 |
Khanty | 19.410 | 77,0 | 21.138 | 68.9 | 20.934 | 67,8 | 22.521 | 60,5 |
Mansijer | 6.449 | 59,2 | 7.710 | 52,4 | 7.563 | 49,5 | 8.474 | 37,1 |
Ungarere | 154.738 | 97,2 | 166.451 | 96,6 | 170.553 | 95,4 | 171.420 | 93,9 |
Nenets | 23.007 | 84,7 | 28.705 | 83,4 | 29.894 | 80,4 | 34.665 | 77,1 |
Nganassan | 748 | 93,4 | 953 | 75,4 | 867 | 90,2 | 1.278 | 83,2 |
Selkuper | 3.768 | 50,6 | 4.282 | 51,1 | 3.565 | 56,6 | 3.612 | 47,6 |
Liver | - | - | - | - | - | - | 226 | 43,8 |
Eenets | - | - | - | - | - | - | 209 | 45,5 |
I alt | 4.321.002 | 86,5 | 4.519.343 | 84,4 | 4.484.355 | 80,4 | 4.550.780 | 76,2 |
De absolutte tal angiver antallet, der opgav deres etnicitet som tilhørende de enkelte folkegrupper. Procenterne angiver antallet, der opgav at tale deres modersmål. Tabellen viser, at antallet var nogenlunde stabilt, mens andelen, der talte modersmålet, stort set var faldende. Denne udvikling er tillagt Sovjetunionens bevidste russificeringspolitik[18].
Russificeringen tog forskellige former. I hovedtræk kan skelnes mellem følgende:
- Sammenlægning af russiske og ikke-russiske områder: ofte blev de autonome områder indrettet således, at de omfattede både russiske og ikke-russiske områder. Derved kunne man give sig selv (og omverdenen) indtryk af tilstedeværelsen af en forholdsvis stor, russisk befolkning, hvilket kunne retfærdiggøre andre tiltag.
- Industrialisering, urbanisering og indflytning af folk fra andre (fortrinsvis russiske) områder: Ofte fik disse russisksprogede kolonier præg af punktvise russificeringer. Senere, da urbaniseringen af de oprindelige folkeslag vandt frem, måtte disse tilpasse sig byernes russisksprogede miljø. Foruden indflytningen af russere anvendtes også indflytning af andre folkeslag for derved at bryde den nationale bevidsthed blandt disse i deres hjemegn samtidig med, at der var brug for et fælles kommunikationssprog, som da altid blev russisk.
- Oprettelsen af russisksprogede militære baser. Da mange finsk-ugriske folk boede i grænseområder, kunne oprettelsen af militære baser forsvares som led i sikringen af Sovjetunionens forsvar.[19]
- Oprettelsen af fangelejre (GULAG). Også oprettelsen af straffelejre og de hertil knyttede statslige tvangsarbejder bidrog til import af fremmede folkeslag. Sådanne tiltag er velkendte fra Karelske ASSR, Mordvinske ASSR[20], Mari ASSR, Komi ASSR[21], Perm oblast[22] samt Udmurt ASSR.
- Tvangsforflytninger af den hjemmehørende befolkning til straffelejre eller områder i Sibirien.[23]
- Indførelse af russisk som forvaltningssprog, enten alene eller eventuelt med de nationelle sprog som tilladte.
- Indførelse af russisk sprogundervisning i skolerne. Undervisning i eget sprog skete (når den skete) som et fremmedsprog. I forbindelse hermed udgjorde russisksprogede den altovervejende del af skolebøgerne.[24]
- Udgivelse af litteratur, aviser og tidsskrifter med kyrilliske bogstaver, ikke latinske. Tiltag for at bevare eller genindføre latinsk skrift blev systematisk modarbejdede.[25]
Omfanget af denne virksomhed vekslede fra sted til sted og fra tid til anden. Det skete, at der blev gjort lettelser, men som regel kun for kortere tidsrum og altid efterfulgt af nye repressioner. Det bør tilføjes, at denne politik ikke kun gjaldt finsk-ugriske folk men samtlige nationale mindretal i Sovjetunionen, herunder hviderusserne og ukrainerne.
Nuværende forhold
Man kan inddele de finsk-ugriske folk i tre hovedgrupper efter deres politiske status:
- estere, finner og ungarere har deres egen stat, hvor de selv fastsætter vilkårene for bevarelsen af deres kultur og sprog,
- karelere, komier, marier, mordviner og udmurter havde i det tidligere Sovjetunionen og det nuværende Rusland såkaldte "autonome republikker", der giver deres kultur og sprog en halvofficiel status og dermed en vis beskyttelse; i Skandinavien har samer (eller lapper) en tilsvarende halvofficiel stilling,
- mindre og spredte folk som ingrere (ingermanlændinge), liver, setoer, vepser og voter har ikke en officielt sikret status, og deres kultur og sprog er truet af udslettelse.
Kulturel selvhævdelsesvirksomhed
Siden Sovjetunionens sammenbrud er mulighederne for hævdelse af eget sprog og kultur blevet forbedrede for de finsk-ugriske folk. Der har hele tiden været skrevet litteratur på de finsk-ugriske sprog, der udkommer nu tillige aviser og tidsskrifter på disse, og der sendes radio- og fjernsynsudsendelser på finsk-ugriske sprog og om finsk-ugriske folks forhold. Selv på internettet forekommer finsk-ugrisk formidlingsvirksomhed.
Finsk-ugriske folks verdenskongresser
Siden 1992 har der hvert 4. år været arrangeret og afholdt finsk-ugiske folks verdenskongresser:
- I – Sõktõvkar (Komi Republik, Rusland) 1992;
- II – Budapest (Ungarn) 1996;
- III – Helsinki (Finland) 2000;
- IV – Tallinn (Estland) 2004;
- V – Hantõ-Mansiisk (Khanty-Mansij autonome okrug, Rusland) 2008;
- VI - Budapest (Ungarn) 2012.
Forskning
Både i sovjettiden og senere er der foregået studier af finsk-ugriske folk og til dels formidling heraf, dels sprogforskning, dels etnografisk forskning. Denne virksomhed støttes i dag af såvel Finland, Estland som Ungarn.
Estland
- Eesti Rahva Muuseum Arkiveret 9. juni 2007 hos Wayback Machine (Estlands Folkemuseum, estisk)
Noter
- ^ Dertil skal regnes et større antal, nu russisksprogede folk i det nordlige Rusland vest for Ural, som genetisk har den for de finsk-ugriske folk karakteristiske haplogruppe N3, og som derfor ifølge forskerne har foretaget et sprogskifte fra finsk-ugrisk til russisk (kilde: Alo Lõhmus: "Teadlased avastasid venelaste genoomist tugeva soome-ugri jälje"; Postimees 16. januar 2008)
- ^ efter Uibopuu, s. 115-312
- ^ Uibopuu, s. 44
- ^ Uibopuu, s. 45
- ^ a b Uibopuu, s. 47
- ^ Uibopuu, s. 47-49
- ^ Uibopuu, s. 50f
- ^ "Rootsi et al". Arkiveret fra originalen 25. maj 2011. Hentet 8. september 2011.
- ^ "Wiik (2008)" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 29. september 2011. Hentet 8. september 2011.
- ^ Uibopuu, s. 65-68
- ^ Uibopuu, s. 70-75
- ^ Uibopuu, s. 76-114
- ^ Uibopuu, s. 233, 243, 267
- ^ Uibopuu, s. 234, 243
- ^ Uibopuu, s. 267
- ^ Uibopuu, s. 243
- ^ her efter Künnap
- ^ fx Ignats s. 57-66, 83-88, 127-132; Kolga et al. s. 82, 115, 129f, 135, 173, 218, 223, 343; Uibopuu, s. 313-318
- ^ Ignats, s. 67-68
- ^ Uibopuu, s. 232
- ^ Uibopuu, s. 252
- ^ Uibopuu, s. 255
- ^ Ignats, s. 35-41
- ^ Ignats, s. 49-57
- ^ Ignats, s. 65-66
Litteratur
- Ülo Ignats: Folkens fängelse. Nationalitetspolitiken i Sovjetunionen; Stockholm 1982; ISBN 91-7324-177-6 (svensk)
- Margus Kolga, Igor Tõnurist, Lembit Vaba, Jüri Viikberg: Vene impeeriumi rahvaste punane raamat; Tallinn 1993
- Valev Uibopuu: Finnougrierna och deras språk; Lund 1988; ISBN 91-44-25411-3
Eksterne henvisninger
- Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind VIII, s. 110-111; opslag: Finsk-ugriske Sprog Arkiveret 15. marts 2012 hos Wayback Machine
- Nordisk Familjebok, Uggleupplagan (1908), bind 8, sp. 378-382; opslag: Finsk-ugriska språk Arkiveret 15. marts 2012 hos Wayback Machine (svensk)
- Mario Alinei: "Towards a generalised continuity model for Uralic and Indoeuropean languages" (Kyösti Julku (red.): The Roots of Peoples and Languages of Northern Eurasia IV, Oulu 18.8-20.8.2000; Societas Historiae Fenno-Ugricae, Oulu 2002, s. 9-33) Arkiveret 8. marts 2014 hos Wayback Machine (engelsk)
- Madis Arukask: "Idapoolsete läänemeresoome rahvaste usund ja selle uurimine Eestis" (engelsk summary: "religious Beliefs of eastern Finnic peoples and relevant research Conducted in Estonia") Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine (estisk)
- Oleg Balanovsky, Siiri Rootsi, Andrey Pshenichnov, Toomas Kivisild, Michail Churnosov, Irina Evseeva, Elvira Pocheshkhova, Margarita Boldyreva, Nikolay Yankovsky, Elena Balanovska, and Richard Villems: "Two Sources of the Russian Patrilineal Heritagein Their Eurasian Context" (The American Journal of Human Genetics 82, 236–250, January 2008) Arkiveret 17. september 2011 hos Wayback Machine (engelsk)
- Jan Ivar Bjørnflaten: "Chronologies of the Slavicization of Northern Russia Mirrored by Slavic Loanwords in Finnic and Baltic" (Juhani Nuorluoto (red.): Slavica Helsingiensia 27: The Slavicization of the Russian North. Mechanisms and Chronology; Helsinki 2006; ISBN 952-10-2852-1; s. 50-77) Arkiveret 27. september 2013 hos Wayback Machine (engelsk)
- Christian Carpelan: "On Archaeological Aspects of Uralic, Finno-Ugric and Finnic Societies before AD 800" (Juhani Nuorluoto (red.): Slavica Helsingiensia 27: The Slavicization of the Russian North. Mechanisms and Chronology; Helsinki 2006; ISBN 952-10-2852-1; s. 78-92) Arkiveret 27. september 2013 hos Wayback Machine (engelsk)
- Miroslava Derenko, Boris Malyarchuk, Galina Denisova, Marcin Wozniak, Tomasz Grzybowski, Irina Dambueva, Ilia Zakharov: "Y-chromosome haplogroup N dispersals from south Siberia to Europe" (Journal of Human Genetics (2007) 52; s. 763–770) Arkiveret 23. februar 2014 hos Wayback Machine (engelsk)
- Pavel M. Dolukhanov: "Archaeology and Languages in Prehistoric Northern Eurasia" (Japan Review, 2003, 15; s. 175-186) Arkiveret 21. juli 2011 hos Wayback Machine (engelsk)
- Olga V Flegontova, Andrey V Khrunin, Olga I Lylova, Larisa A Tarskaia, Victor A Spitsyn, Alexey I Mikulich and Svetlana A Limborska: "Haplotype frequencies at the DRD2 locus in populations of the East European Plain" (BMC Genetics 2009, 10:62) Arkiveret 26. december 2011 hos Wayback Machine (engelsk)
- Jaakko Häkkinen: "Problems in the method and interpretations of the computational phylogenetics based on linguistic data. An example of wishful thinking: Bouckaert et al. 2012" (Webside ikke længere tilgængelig) (engelsk)
- Max Ingman and Ulf Gyllensten: "A recent genetic link between Sami and the Volga-Ural region of Russia" (European Journal of Human Genetics (2007) 15, 115–120) Arkiveret 17. oktober 2012 hos Wayback Machine (engelsk)
- Juha Janhunen: "Uralic Languages" (i: Bright, William et al. (eds.): International Encyclopedia of Linguistics. 4, New York 2009; s. 205-210) (Webside ikke længere tilgængelig) (engelsk)
- Juha Janhunen: "Proto-Uralic—what, where, and when?" (The Quasquicentennial of the Finno-Ugrian Society: Mémoires de la Société Finno-Ougrienne 258, Helsinki 2009; s. 57–78) Arkiveret 18. november 2012 hos Wayback Machine (engelsk)
- M.A. Juškova: "North-Western Russia before its Settling by Slavs (8th Century BC – 8th Century AD)" (Juhani Nuorluoto (red.): Slavica Helsingiensia 27: The Slavicization of the Russian North. Mechanisms and Chronology; Helsinki 2006; ISBN 952-10-2852-1; s. 140-153) Arkiveret 10. september 2015 hos Wayback Machine (engelsk)
- Petri Kallio: "Suomen kantakielten absoluuttista kronologiaa"; Virittäjä 1/2006, s. 2–25 Arkiveret 27. september 2011 hos Wayback Machine (sammenfatning: On The Absolute Chronology of the proto-languages of Finnish, finsk, med engelsk resume)
- Tatiana M. Karafet, Ludmila P. Osipova, Marina A. Gubina, Olga L. Posukh, Stephen L. Zegura, and Michael F. Hammer: "High Levels of Y-Chromosome Differentiation among Native Siberian Populations and the Genetic Signature of a Boreal Hunter-Gatherer Way of Life" (Human Biology, december 2002, vol. 74, nr. 6; s. 761–789) (engelsk)
- Rick A. Kittles, Markus Perola, Leena Peltonen, Andrew W. Bergen, Richard A. Aragon, Matti Virkkunen, Markku Linnoila, David Goldman, and Jeffrey C. Long: "Dual Origins of Finns Revealed by Y Chromosome Haplotype Variation" (American Journal af Human. Genetics 62:1171–1179, 1998) Arkiveret 5. juli 2016 hos Wayback Machine (engelsk)
- Andrey V. Khrunin, Denis V. Khokhrin, Irina N. Filippova, Tõnu Esko, Mari Nelis, Natalia A. Bebyakova, Natalia L. Bolotova, Janis Klovins, Liene Nikitina-Zake, Karola Rehnström, Samuli Ripatti, Stefan Schreiber, Andre Franke, Milan Macek, Veronika Krulisˇova´, Jan Lubinski, Andres Metspalu, Svetlana A. Limborska: "A Genome-Wide Analysis of Populations from European Russia Reveals a New Pole of Genetic Diversity in Northern Europe" (PLOS ONE | www.plosone.org 1 March 2013 | Volume 8 | Issue 3 | e58552) (engelsk)
- A.N. Kirpitschnikow, E.A. Ryabinin: "Finnougrische Volksstamme und Nordrussland (vom Standpunkt neuer Forschungen)" (Fennoscandia archaelogica IV (1987); s. 49-72) Arkiveret 2. oktober 2013 hos Wayback Machine (tysk)
- Ago Künnap : Fennougristika alused (Soome-Ugri ajaloolise keeleteaduse uus paradigma); Tartu 2001 Arkiveret 13. maj 2013 hos Wayback Machine (dansk: Fennougrisk grundlag (Finsk-ugrisk historisk sprogvidenskabs nye paradigma) (estisk)
- Ott Kurs: "Uurali rahvad etniliste vähemustena tänapäeva Venemaal"; Suri 1998 Arkiveret 2. december 2008 hos Wayback Machine (dansk: Uralske folk som etniske minoriteter i dagens Rusland) (estisk)
- Päivi Lahermo, Marja-Liisa Savontaus, Pertti Sistonen, Judit Béres, Peter de Knijff, Pertti Aula and Antti Sajantila: "Y chromosomal polymorphisms reveal founding lineages in the Finns and the Saami" (European Journal of Human Genetics (1999) 7, 447–458) (engelsk)
- Päivi Lahermo, Virpi Laitinen, Pertti Sistonen, Judit Bêres, Veronica Karcagi and Marja-Liisa Savotaus: "MtDNA polymorphism in the Hungarians: comparison to three other Finno-Ugric-speaking Populations" (Hereditas 132:35-42; 2000) (engelsk)
- Art Leete: "An Outline of Descriptions of Ob-Ugrians and Samoyeds in West-European and Russian Sources from the 11th through the 17th Centuries" (Pro Ethnologia 8; s. 35-56) Arkiveret 5. marts 2016 hos Wayback Machine; ISSN 1406-5797 (engelsk)
- Boris Malyarchuk and Miroslava Derenko: "On the origin of Y-chromosome haplogroup N1b" (European Journal of Human Genetics (2009) 17, 1540–1543) Arkiveret 28. juli 2018 hos Wayback Machine (engelsk)
- Sheyla Mirabal et al.: "Y-Chromosome distribution within the geo-linguistic landscape of northwestern Russia" (European Journal of Human Genetics (2009) 17, 1260 – 1273) Arkiveret 14. november 2012 hos Wayback Machine (engelsk)
- Markku Niskanen: "The Origin of the Baltic-Finns" (The Mankind Quarterly 2002, vol XLIII nr. 2; s. 121-153) Arkiveret 2. oktober 2008 hos Wayback Machine (engelsk)
- Ju. Normanskaja: "Localization of Finno-Ugric ancestral home" (Webside ikke længere tilgængelig) (engelsk)
- Milton G Nunez: "A Model for the Early Settlement of Finland" (Fennoscandia archaelogica IV (1987); s. 3-18) Arkiveret 2. oktober 2013 hos Wayback Machine (engelsk)
- Ville Nikolai Pimenoff: Living on the Edge. Population Genetics of Finno-Ugric-Speaking Humans in North Eurasia; Helsinki 2008 (Webside ikke længere tilgængelig) (engelsk)
- Väino Poikalainen: "Paleoliitilist muinastaiet Doonaust Baikalini" (Mäetagused nr 17; 2002; s. 7-56) Arkiveret 5. marts 2016 hos Wayback Machine (estisk)
- Jaak Prozes: "Hõimuliikumine kahe maailmasõja vahel"; Suri 1998 Arkiveret 2. juli 2007 hos Wayback Machine (dansk: Stammerørelser mellem de to verdenskrige) (estisk)
- Pauli Rahkonen: "Finno-Ugrian hydronyms of the River Volkhov and Luga catchment areas" (SUSA/JSFOu 93, 2011; s. 205-266) Arkiveret 31. oktober 2017 hos Wayback Machine (engelsk)
- W.J. Raudonikas: "Svenskt och finskt i Gardarike : grävningar i Ladogaområdet 1930" (Fornvännen 26, 352-370) Arkiveret 27. september 2013 hos Wayback Machine (svensk)
- Siiri Rootsi, Toomas Kivisi1d, Kristiina Tambets, Maarja Adojaan, Jüri Parik, Maere Reid1a, Ene Metspalu, Sirle Laos, Helle-Viivi Tolk, Richard Villems: "On the Phylogeographic Context of Sex-Specific Genetic Markers of Finno-Ugric Populations" (Ago Künnap (red.): The Roots of Peoples and Languages of Northern Eurasia II and III; Tartu 2000 (Webside ikke længere tilgængelig) (engelsk)
- Siiri Rootsi, Chiara Magri, Toomas Kivisild, Giorgia Benuzzi, Hela Help, Marina Bermisheva, Ildus Kutuev, Lovorka Barać, Marijana Periĉić, Oleg Balanovsky, Andrey Pshenichnov, Daniel Dion, Monica Grobei, Lev A. Zhivotovsky, Vincenza Battaglia, Alessandro Achilli, Nadia Al-Zahery, Jüri Parik, Roy King, Cengiz Cinnioĝlu, Elsa Khusnutdinova, Pavao Rudan, Elena Balanovska, Wolfgang Scheffrahn, Maya Simonescu, Antonio Brehm, Rita Goncalves, Alexandra Rosa, Jean-Paul Moisan, Andre Chaventre, Vladimir Ferak, Sandor Füredi, Peter J. Oefner, Peidong Shen, Lars Beckman, Ilia Mikerezi, Rifet Terzić, Dragan Primorac, Anne Cambon-Thomsen,20 Astrida Krumina, Antonio Torroni, Peter A. Underhill, A. Silvana Santachiara-Benerecetti, Richard Villems, and Ornella Semino: "Phylogeography of Y-Chromosome Haplogroup I Reveals Distinct Domains of Prehistoric Gene Flow in Europe" (American Journal of Human Genetics 75; 2004; s. 128–137) (engelsk)
- Siiri Rootsi, Lev A Zhivotovsky, Marian Baldovic caron, Manfred Kayser, Ildus A Kutuev, Rita Khusainova, Marina A Bermisheva, Marina Gubina, Sardana A Fedorova, Anne-Mai Ilumäe, Elza K Khusnutdinova, Mikhail I Voevoda, Ludmila P Osipova, Mark Stoneking, Alice A Lin, Vladimir Ferak, Jüri Parik, Toomas Kivisild, Peter A Underhill and Richard Villem: "A counter-clockwise northern route of the Y-chromosome haplogroup N from Southeast Asia towards Europe" (European Journal of Human Genetics, 2007, 15, s. 204–211.) Arkiveret 11. november 2012 hos Wayback Machine (engelsk)
- Janne Saarikivi: SUBSTRATA URALICA; Tartu University Press 2006 Arkiveret 30. august 2017 hos Wayback Machine; ISBN 978-9949-11-474-0 (engelsk)
- Katrin Saks: "Situation of Finno-Ugric and Samoyed Peoples" (Council of Europe, Doc. 11087; 26 October 2006) Arkiveret 28. december 2012 hos Wayback Machine (oversigt over de finsk-ugriske folks vilkår) (engelsk)
- Tapani Salminen: "Facts and myths about Uralic studies: a review article of Jazyki mira: Ural’skie jazyki. (oversat: Languages of the world: Uralic languages.) Moskva: Nauka, 1993. – 398 pp. (Otvetstvennye redaktory: Ju. S. Eliseev; K. E. Majtinskaja)" Arkiveret 21. august 2011 hos Wayback Machine (engelsk)
- Tapani Salminen: "Facts and myths about Uralic studies: a review article of Jazyki mira: Ural’skie jazyki. [Languages of the world: Uralic languages. Moskva: Nauka, 1993"] Arkiveret 21. august 2011 hos Wayback Machine (engelsk)
- Tapani Salminen: "Euroopan kielet muinoin ja nykyisin. — Pohjan poluilla: Suomalaisten juuret nykytutkimuksen mukaan" (Bidrag till kännedom av Finlands natur och folk 153; Helsinki 1999; s. 13–26) Arkiveret 21. august 2011 hos Wayback Machine (finsk)
- Tapani Salminen: "The rise of the Finno-Ugric language family" (Christian Carpelan, Asko Parpola and Petteri Koskikallio (red.): Early contacts between Uralic and Indo-European: linguistic and archaeological considerations. Mémoires de la Société Finno-Ougrienne 242; Helsinki 2001; s. 385–396.) Arkiveret 30. august 2017 hos Wayback Machine (engelsk)
- T. Salminen: "Problems in the taxonomy of the Uralic languages in the light of modern comparative studies" (Лингвистический беспредел: сборник статей к 70-летию А. И. Кузнецовой. Москва: Издательство Московского университета, 2002; s. 44–55.) Arkiveret 12. oktober 2018 hos Wayback Machine (engelsk)
- Clio Der Sarkissian, Oleg Balanovsky, Guido Brandt, Valery Khartanovich, Alexandra Buzhilova, Sergey Koshel, Valery Zaporozhchenko, Detlef Gronenborn, Vyacheslav Moiseyev, Eugen Kolpakov, Vladimir Shumkin, Kurt W. Alt, Elena Balanovska, Alan Cooper, Wolfgang Haak: "Ancient DNA Reveals Prehistoric Gene-Flow from Siberia in the Complex Human Population History of North East Europe" (PLOS Genetics; February 2013, Volume 9, Issue 2; e1003296) Arkiveret 30. august 2017 hos Wayback Machine (engelsk)
- Heno Sarv: "Kommunistlik ülesehitustöö Venemaal ja Soome-Ugri rahvaste saatus"; Suri 1998 Arkiveret 2. juli 2007 hos Wayback Machine (dansk: Det kommunistiske opbygningsarbejde i Rusland og de finsk-ugriske folks skæbne) (estisk)
- SURI Arkiveret 25. marts 2011 hos Wayback Machine (finsk-ugriske folks forhold) (engelsk)
- E. N. Setälä, Kaarle Krohn, Yrjö Wichmann (red): Finnisch-ugrische Forschungen, bind 7; Helsingfors – Leipzig 1907 (tysk)
- Håkon Stang: "Rysslands uppkomst – en tredje ståndpunkt" Scandia, bind 47 (1981), nr 2; side 153-198) (Webside ikke længere tilgængelig) (svensk)
- Pirkko Suihkonen: "The Uralic languages"; Fennia 180:1–2; Helsinki 2002; s. 165–176.; ISSN 0015-0010 (engelsk)
- Kristiina Tambets, Siiri Rootsi, Toomas Kivisild, Richard Villems: "The Concepts of Richard Indreko about the Orihin of the Finno-Ugric Speakers and the Population Genetics of the Extant North-East European Populations" (TRAMES, 2001,5(55/50), 1,59-74) (Webside ikke længere tilgængelig) (engelsk)
- Kristiina Tambets, Helle-Viivi Tolk, Toomas Kivisild, Ene Metspalu, Jüri Parik, Maere Reidla, Michael Voevoda, Larissa Damba, Marina Bermisheva, Elsa Khusnutdinova, Maria Golubenko, Vadim Stepanov, Valery Puzyrev, Esien Usanga, Pavao Rudan, Lars Beckmann & Richard Villems: "Complex Signals for Population Expansions in Europe and Beyond" (Peter Bellwood & Colin Renfrew (red.): Examining the farming/language dispersal hypothesis (Webside ikke længere tilgængelig) (engelsk)
- Kristiina Tambets, Siiri Rootsi, Toomas Kivisild, Hela Help, Piia Serk, Eva-Liis Loogväli, Helle-Viivi Tolk, Maere Reidla, Ene Metspalu, Liana Pliss, Oleg Balanovsky, Andrey Pshenichnov, Elena Balanovska, Marina Gubina, Sergey Zhadanov, Ludmila Osipova, Larisa Damba, Mikhail Voevoda, Ildus Kutuev, Marina Bermisheva, Elza Khusnutdinova, Vladislava Gusar, Elena Grechanina, Jüri Parik, Erwan Pennarun, Christelle Richard, Andre Chaventre, Jean-Paul Moisan, Lovorka Barać, Marijana Periĉić, Pavao Rudan, Rifat Terzić, Ilia Mikerezi, Astrida Krumina, Viesturs Baumanis, Slawomir Koziel, Olga Rickards, Gian Franco De Stefano, Nicholas Anagnou, Kalliopi I. Pappa, Emmanuel Michalodimitrakis, Vladimir Ferák, Sandor Füredi, Radovan Komel, Lars Beckman, and Richard Villems: "The Western and Eastern Roots of the Saami—the Story of Genetic “Outliers” Told by Mitochondrial DNA and Y Chromosomes" (American Journal of Human Genetics 74; 2004; s. 661–682) (engelsk)
- Kristiina Tambets: Towards the Understanding of Post-glacial Spreading of Human Mitrocondrial DNA Haplogroups in Europe and beyond: A phylogeographic Approach; Tartu Ülikooli Kirjastus 2004 (engelsk)
- Antonio Torroni, Hans-Jürgen Bandelt, Vincent Macaulay, Martin Richards, Fulvio Cruciani, Chiara Rengo, Vicente Martinez-Cabrera, Richard Villems, Toomas Kivisild, Ene Metspalu, Jüri Parik, Helle-Viivi Tolk, Kristiina Tambets, Peter Forster, Bernd Karger, Paolo Francalacci, Pavao Rudan, Branka Janicijevic, Olga Rickards, Marja-Liisa Savontaus, Kirsi Huoponen, Virpi Laitinen, Satu Koivumäki, Bryan Sykes, Eileen Hickey, Andrea Novelletto, Pedro Moral, Daniele Sellitto, Alfredo Coppa, Nadia Al-Zaheri, A. Silvana Santachiara-Benerecetti, Ornella Semino, and Rosaria Scozzari: "A Signal, from Human mtDNA, of Postglacial Recolonization in Europe" (American Journal of Human Genetics 69; 2001; s. 844–852) (Webside ikke længere tilgængelig) (engelsk)
- Richard Villems, Maarja Adojaan, Toornas Kivisild, Ene Metspalu, Jüri Parik, Gerli Pielberg, Siiri Rootsi, Kristiina Tambets and Helle- Viivi Tolk: "Reconstruction of Maternal lineages of Finno-Ugric speaking people and some remarks on their Paternal inheritance" (Kyosti Julku & Kalevi Wiik (red.): The Roots of Peoples and Languages of Northern Eurasia Turku 30.5.-1.6.1997; Societas Historiae Fenno-Ugricae, Turku 1998; s. 180-200) (Webside ikke længere tilgængelig) (engelsk)
- Richard Villems, Siiri Rootsi, Kristiina Tarnbets, Maarja Adojaan, Vladimir Orekhov, Elsa Khusnutdinova, Nikolay Yankovsky: "Archaeogenetics of Finno-Ugric speaking populations" (Kyosti Julku (red.): The Roots of Peoples and Languages of Northern Eurasia Oulu 18.8.-20.8. 2000; Societas Historiae Fenno-Ugricae, Oulu 2002 (Webside ikke længere tilgængelig) (engelsk)
- Kalevi Wiik: "Who Are the Finns?" (A Man of Measure. Festschrift in Honour of Fred Karlsson) Arkiveret 5. juni 2011 hos Wayback Machine (engelsk)
- Kalevi Wiik: "Where Did European Men Come From?" (Journal og Genetic Genealogy 2008, nr. 4, s. 35-85) Arkiveret 29. september 2011 hos Wayback Machine (engelsk)
- Jaan Õispuu: "Läänemeresoomlane ja ta keel"; Emakeele Selts aastaraamat 2004; s. 40-50 Arkiveret 11. juni 2007 hos Wayback Machine (estisk)
- Soome-ugri ja samojeedi rahvad Venemaal. Horisont.ee Arkiveret 31. marts 2008 hos Wayback Machine (dansk: Finsk-ugriske og samojediske folk i Rusland, estisk sammenfatning af finsk-ugriske folk ifølge folketællingen 2002)
- Introduction to the Soviet census data presented here Arkiveret 20. oktober 2008 hos Wayback Machine (folketællingsresultater 1970, 1979 og 1989)
- Oversigt over finsk-ugriske verdenskongresser med links Arkiveret 16. oktober 2013 hos Wayback Machine (estisk)
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Irina Kazanskaya from Moscow, Russia, Licens: CC BY 2.0
Khanty girls
Nenets