Finlands uafhængighedserklæring

Finlands uafhængighedserklæring i den finske udgaveFinlands uafhængighedserklæring i den finske udgave
Finlands uafhængighedserklæring i den finske udgave

Finlands uafhængighedserklæring blev vedtaget af Finlands parlament 6. december 1917. Den udråber Finland til en uafhængig og suveræn nationalstat efter at have været et russisk storhertugdømme i godt hundrede år. Den 6. december fejres i Finland som republikkens uafhængighedsdag.

Baggrund

Februarrevolutionen og ikke mindst oktoberrevolutionen 1917 i det Russiske Kejserrige fostrede håb i storhertugdømmet Finland. Efter zar Nikolajs abdikation 15. marts dette år forsvandt grundlaget for en personalunion mellem Finland og Rusland efter mange finners mening.

Som følge heraf erklærede Parlamentet 5. november 1917 sig som "indehaver af den øverste statsmagt" i Finland med udgangspunkt i Finlands grundlov, mere præcist i §38 i Sveriges forfatning (1772), som var blevet bestemt af Sveriges stænderrigsdag efter Gustav 3. af Sveriges ublodige kup.

I flere måneder rasede nu den finske borgerkrig, der sluttede med en afgørende sejr til De Hvide, der var støttet af Tyskland. Sejren tvang den røde sovjetiske regering til at acceptere Finlands uafhængighed, og russerne, der havde støttet De Røde i Finland, skiftede front og drog til det sydvestlige og centrale Rusland for at kvæle tyrkisk og ukrainsk modstand i stedet.

Den 15. november 1917 udstedte bolsjevikkerne en erklæring om rettigheder for folk i Rusland, der pointerede alle folks ret til selv at bestemme, hvem de ville høre under, herunder retten til separatisme og dannelse af egen stat. Den samme dag udsendte det finske parlament en erklæring, med hvilken det påtog sig pro tempore storfyrstens magt i Finland.

Den sovjetiske anerkendelse af Finlands selvstændighed udstedt af den bolsjevitiske regering med Lenin i spidsen

Den gamle svenske forfatning fra 1772 blev imidlertid ikke længere regnet for egnet som finsk forfatning. I ledende kredse havde man i lang tid ment, at monarkiet og arvelige adelsprivilegier var forældede, og der blev advokeret for en republikansk grundlov for Finland.

Senatet, som havde sammenfattet regeringskabinettet og højesteret under det russiske herredømme, havde efter zarens abdikation fået mere magt, og det fremlagde et forslag til en nye grundlov 4. december 1917. Uafhængighedserklæringen fik af tekniske årsager som en præambel til forslaget og skulle vedtages af parlamentet.

Den 31. december 1917 udstedte folkekommissærernes råd i Rusland et dekret, hvori man anerkendte Finlands selvstændighed, og 4. januar 1918 blev dette godkendt af den højeste sovjets centralkomité.

Erklæringen og 15. november

I erklæringen fra den 15. november lyder det således:

Finlands folk taget sin skæbne i sine egne hænder, og den aktuelle situation både berettiger og forpligter det dertil. Finlands folk er i bund og grund overbevist om, at det kun kan opfylde sine nationale og mellemfolkelige opgaver som et helt igennem frit folk. Vort århundredgamle frihedslængsel bør nu opfyldes; Finlands folk bør træde frem blandt verdens øvrige folk som en uafhængig nation.
(..) Og Finlands folk tør samtidig håbe på andre nationers erkendelse af, at dette folk bedst i uafhængighed og frihed kan arbejde på at varetage de opgaver, som ved fuldførelsen heraf vil gøre det fortjent til en selvstændig plads mellem kulturfolkene.

Kontekst

I lighed med Finland erklærede Estland, Letland, Litauen og Ukraine også deres frihed fra Rusland i den periode. For Ukraine blev friheden dog kun kortvarig, idet landet blev en del af Sovjetunionen ved denne nations erklæring i 1922. De tre baltiske lande overlevede som selvstændige lande til 1940, hvor Sovjetunionen annekterede dem i to omgange, og de fik i lighed med Ukraine og andre tidligere dele af Sovjetunionen først igen deres frihed ved Sovjetunionens opløsning i 1991.

Finlands uafhængighedserklæring i den svenske udgaveFinlands uafhængighedserklæring i den svenske udgave
Finlands uafhængighedserklæring i den svenske udgave

Den samlede ordlyd af Finlands uafhængighedserklæring

Til det finske folk

Ved Finlands Landdags møde i dag har Finlands Senat ved sin formand for Landdagen fremlagt bl.a. forslag til en ny regeringsform i Finland. Senatets formand har i den forbindelse på vegne af Senatet udtalt:

Finlands Landdag har den 15. den seneste november med støtte i §38 i Grundloven erklæret sig til at indehave den øverste statslige magt samt at opstille landets Regering og har påtaget sig som sin fremmeste opgave at virkeliggøre og sikre Finlands uafhængighed som stat. Finlands folk taget sin skæbne i sine egne hænder, og den aktuelle situation både berettiger og forpligter det dertil. Finlands folk er i bund og grund overbevist om, at det kun kan opfylde sine nationale og mellemfolkelige opgaver som et helt igennem frit folk. Vort århundredgamle frihedslængsel bør nu opfyldes; Finlands folk bør træde frem blandt verdens øvrige folk som en uafhængig nation.

Opnåelsen af dette mål kræver nogle handlinger fra Landdagens side. Finlands nugældende regeringsform, som ikke er umiddelbart anvendelig i den nuværende situation, kræver en fuldstændig omarbejdning, og derfor har Regeringen nu fremlagt et forslag til en regeringsform for Finland bygget på den grundforudsætning, at Finland skal være en selvstændig republik. Med afsæt i dette, at grundlaget i den nye regeringsform bør ufortøvet slås fast, har Regeringen samtidig afgivet en proposition til beslutning i denne sag sammen med andre lovforslag med den hensigt at tilgodese de mest trængende reformbehov inden den nye regeringsforms vedtagelse.

Det samme mål kræver også handlinger fra Regeringens side. Regeringen vil foretage henvendelser til andre magter for at få vort lands statslige selvstændighed anerkendt mellemfolkeligt. Det er i særdeleshed især i den nuværende situation så meget mere nødvendigt, som den alvorlige situation skabt af landets fuldkomne isolering, hungersnøden og arbejdsløsheden tvinger Regeringen til at skabe relationer til fremmede magter, for fra dem at få levnedsmidler og varer, der er nødvendige i industrien, og derigennem redde landet fra en truende hungersnød og en stagnation i industrien.

Det russiske folk har, efter at have styrtet zarvældet, flere gange udtrykt viljen til at give det finske folk retten til selv at vælge sin skæbne, en ret, som har grundlag i dette folks gennem århundreder fortsatte kulturudvikling; og gennem krigens rædsler har det hørt en kraftig stemme sige, at et af målene med verdenskrigen har været at fortælle, at intet folk mod sin vilje skal tvinges i afhængighed af et andet (folk). Det finske folk vover at tro, at det frie russiske folk og dets konstituerende nationalforsamling ikke vil lægge hindringer i vejen for Finlands stræben efter at indtage en plads blandt de frie og uafhængige nationers antal. Og Finlands folk tør samtidig håbe på andre nationers erkendelse af, at dette folk bedst i uafhængighed og frihed kan arbejde på at varetage de opgaver, som ved fuldførelsen heraf vil gøre det fortjent til en selvstændig plads mellem kulturfolkene.

Samtidig med, at Regeringen har villet lade disse ord komme til alle finske borgeres kendskab, vender Regeringen sig til såvel de enkelte borgere som til myndigheder med en alvorlig opfordring til, at hver i sin by urokkeligt overholder lov og orden og med opfyldelse af sin patriotiske pligt samler alle sine kræfter for at hjælpe med at opfylde nationens fælles mål i denne tid, hvilket er af større betydning og mere afgørende end alt, hvad Finlands folk hidtil har gennemlevet. Helsingfors, 4. december 1917.

Det Finske Senat

P.E. Svinhufvud. E.N. Setälä.
Kyösti Kallio. Jalmar Castrén.
Onni Talas. Arthur Castrén.
Heikki Renvall. Juhani Arajärvi.
Alexander Frey. E.Y. Pehkonen.
O.W. Louhivuori.[1]

Følger af uafhængighedserklæringen

Lidelser plagede den brede befolkning, hvilket allerede havde resulteret i en foruroligende politisk polarisering, og den finske borgerkrig skulle snart bryde ud. Erklæringen forsøgte rent faktisk at pege på problemerne herom:

Regeringen vil foretage henvendelser til andre magter for at få vort lands statslige selvstændighed anerkendt mellemfolkeligt. Det er i særdeleshed især i den nuværende situation så meget mere nødvendigt, som den alvorlige situation skabt af landets fuldkomne isolering, hungersnøden og arbejdsløsheden tvinger Regeringen til at skabe relationer til fremmede magter, for fra dem at få levnedsmidler og varer, der er nødvendige i industrien, og derigennem redde landet fra en truende hungersnød og en stagnation i industrien.

Parlamentet vedtog 6. december uafhængighedserklæringen, og derfor er det denne dag, der står som Finlands uafhængighedsdag.

Liste over nationernes anerkendelse af selvstændigheden

Red flag.svg Russiske SFSR4. januar 1918
Frankrig Frankrig4. januar 1918
Sverige Sverige4. januar 1918
Tyske Kejserrige Tyskland4. januar 1918
Flag of Greece (1822-1978).svg Grækenland5. januar 1918
Norge Norge10. januar 1918
Danmark Danmark10. januar 1918
Schweiz Schweiz11. januar 1918
Flag of Austria-Hungary (1869-1918).svg Østrig-Ungarn13. januar 1918
Holland Nederlandene28. januar 1918
Flag of Spain 1785.svg Spanien21. februar 1918
Osmanniske Rige Osmanniske rige21. februar 1918
Flag of Bulgaria.svg Bulgarien27. februar 1918
Argentina Argentina11. maj 1918
Flag of Iran (1933-1964).svg Persien23. juli 1918
Thailand Siam9. oktober 1918
Polen Polen8. marts 1919
Storbritannien Storbritannien6. maj 1919
USA USA7. maj 1919
Japan Japan23. maj 1919
Belgien Belgien10. juni 1919
Chile Chile17. juni 1919
Flag of Peru (1825–1950).svg Peru23. juni 1919
Flag of Italy (1861–1946).svg Italien27. juni 1919
Uruguay Uruguay18. august 1919
Flag of Liechtenstein (1852-1921).svg Liechtenstein27. oktober 1919
Portugal Portugal19. december 1919
Flag of Brazil (1889–1960).svg Brasilien26. december 1919
Colombia Colombia31. december 1919
Flag of Romania.svg Rumænien8. april 1920
Flag of Venezuela (1905–1930).svg Venezuela18. april 1920
Panama Panama17. maj 1920
Ecuador Ecuador25. juli 1920
Ungarn Ungarn23. august 1920
Paraguay Paraguay3. juli 1921
Luxembourg Luxemburg25. oktober 1921
Naval Ensign of the Kingdom of Yugoslavia.svg Serbernes, kroaternes og slovenernes kongerige27. juli 1922
Afghanistan Afghanistan17. juli 1928
Albanien Albanien1. december 1928

Nyere tid

Halvfemsårsdagen for Finlands uafhængighed blev blandt andet fejret ved at udgive en €5-mindemønt i 2007. Bagsiden viser eksempler på helleristninger, mens forsiden viser en båd med ni årer og roere som symbol på Finlands karaktertræk i form af samarbejde. Man ser desuden tegn på musik og finske citar-strenge på mønten.

Noter

  1. ^ Oversættelse af den svenske udgave af teksten.

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Flag of the German Empire.svg
Bundesflagge und Handelsflagge des Norddeutschen Bundes (1866-1871) und Reichsflagge des Deutschen Reiches (1871-1918)
Flag of Germany (1867–1918).svg
Bundesflagge und Handelsflagge des Norddeutschen Bundes (1866-1871) und Reichsflagge des Deutschen Reiches (1871-1918)
Flag of Greece (1822-1978).svg
Flag af Grækenland (1822-1970 og 1974-1978)
Flag of Thailand.svg
The national flag of Kingdom of Thailand since September 2017; there are total of 3 colours:
  • Red represents the blood spilt to protect Thailand’s independence and often more simply described as representing the nation.
  • White represents the religion of Buddhism, the predominant religion of the nation
  • Blue represents the monarchy of the nation, which is recognised as the centre of Thai hearts.
Flag of Portugal.svg
Flag of Portugal, created by Columbano Bordalo Pinheiro (1857-1929), officially adopted by Portuguese government in June 30th 1911 (in use since about November 1910). Color shades matching the RGB values officially reccomended here. (PMS values should be used for direct ink or textile; CMYK for 4-color offset printing on paper; this is an image for screen display, RGB should be used.)
Flag of the United States (1912-1959).svg
US Flag with 48 stars. In use for 47 years from July 4, 1912, to July 3, 1959.
Flag of Austria-Hungary (1869-1918).svg
Civil/merchant marine ensign of Austria-Hungary 1869—1918
Flag of Iran (1925).svg
en:Image:Flag of Iran (1964).svg modified to fit the ratio of the 1925 flag of en:Iran.
Flag of Greece (1828-1978).svg
Flag af Grækenland (1822-1970 og 1974-1978)
Itsenaisyysjulistus 1.jpg
Finland's declaration of independence (in Finnish), page 1.
Flag of Peru (1825-1950).svg
Flag of Peru (1884 - 1950).
Flag of Italy (1861-1946).svg
Forfatter/Opretter: F l a n k e r, Licens: CC BY-SA 2.5
Det er let at give dette billede en kant
Flag of Chile.svg
Det er let at give dette billede en kant
Itsenaisyysjulistus 2.jpg
Finland's declaration of independence (in Finnish), page 2.
Självständighetsförklaringen 4 12 1917 1.jpg
1st page of the declaration of independence (in Swedish) by the Senate of Finland, given to the parliament December 4, 1917.
Självständighetsförklaringen 4 12 1917 2.jpg
2nd page of the declaration of independence (in Swedish) by the Senate of Finland, given to the parliament December 4, 1917.
Flag of Albania (1934–1939).svg
Flag of the Kingdom of Albania (1928 - 1939)
Flag of the Ottoman Empire.svg
The Ottoman flag of 1844–1922. Late Ottoman flag which was made based on the historical documents listed in the Source section. Note that a five-pointed star was rarely used in the star-and-crescent symbol before the 19th century.
Red flag.svg
The red flag – international symbol of the working class. (3:5 ratio)
Flag of Spain 1785.svg
flag of Spain (1785-1927)
Ven tunnustaa Suomen itsenisyyden.png
The Bolshevik government's recognition of Finnish independence was the first concrete expression of Lenin's demand for the right of nations to self-determination.
Naval Ensign of the Kingdom of Yugoslavia.svg
Naval Ensign of the Kingdom of Yugoslavia 1922-1939
Flag of Liechtenstein (1852-1921).svg
Flagge Liechtensteins (1852-1921)