Fingerbøl-slægten

Fingerbøl-slægten
Almindelig fingerbøl (Digitalis purpurea) Foto: Tim Bekaert
Almindelig fingerbøl (Digitalis purpurea)
Foto: Tim Bekaert
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta (Dækfrøede planter)
KlasseMagnoliopsida (Tokimbladede)
OrdenLamiales (Læbeblomst-ordenen)
FamiliePlantaginaceae (Vejbred-familien)
SlægtDigitalis
Hjælp til læsning af taksobokse

Fingerbøl-slægten (Digitalis) består af 20 arter af toårige, stauder og buske, som tidligere var anbragt i Maskeblomst-familien. Efter genetiske undersøgelser viser det sig nu, at de hører hjemme i Vejbred-familien. Arterne er udbredt i Europa, Nordafrika, Asien og naturaliseret i Nordamerika. De urteartige planter, som er kendt her i landet, har en opret vækst med stive stængler og spredte lodne blade med bugtet rand. Det første år dannes der dog kun en roset af blade ved jorden. Blomsterne sidder i en endestillet klase, og de har sammenvoksede kronblade, sådan at de harr form som fingerbøl. Her omtales kun de arter, som er vildtvoksende i Danmark, eller som dyrkes her i landet.

Hele planten er giftig, inklusiv rødder og frø, om end bladene er mest giftige. Hvis man spiser bladene er der i yderste konsekvens risiko for dødsfald. Tidlige symptomer ved indtagelse omfatter utilpashed, opkast, spisevægring, diarré, ondt i maven, hallucinationer, svingende bevidsthed og kraftig hovedpine. Alt efter hvor kraftig forgiftningen er, kan patienten senere opleve svingende og svag puls, nerveforstyrrelser, synsforstyrrelser (særligt med gule/grønne skær om objekter, og blå haloer omkring lys), kramper og dødelige forstyrrelser af hjertet.

Beskrevne arter
  • Rustfarvet fingerbøl (Digitalis ferruginea)
  • Storblomstret fingerbøl (Digitalis grandiflora)
  • Uldhåret fingerbøl (Digitalis lanata)
  • Gul fingerbøl (Digitalis lutea)
  • Småblomstret fingerbøl (Digitalis parviflora)
  • Almindelig fingerbøl (Digitalis purpurea)


Andre arter
  • Digitalis canariensis
  • Digitalis chalcantha
  • Digitalis dubia
  • Digitalis × fulva
  • Digitalis isabelliana
  • Digitalis laevigata
  • Digitalis mariana
  • Digitalis × mertonensis
  • Digitalis nervosa
  • Digitalis obscura
  • Digitalis × sibirica
  • Digitalis thapsi
  • Digitalis × valinii
  • Digitalis viridiflora


Wikipedia-logo.pngSøsterprojekter med yderligere information:

Medier brugt på denne side