Filip 2. af Seleukideriget

Filip 2 Filorhomaios Barypos (?) var seleukidisk fyrste i Syrien og den sidste mand i seleukidedynastiet.

Han var søn af kong Filip 1. Filadelfos – en mindre seleukidefyrste – og nedstammede i lige linje fra Seleukos 1. Nikator. Da romerne befriede Syrien fra den armenske kong Tigranes den Store, blev fætteren Antiochos 13. anerkendt som ny konge i bl.a. Antiochia. Filip konkurrerede med fætteren om romernes gunst, men i 64 f.Kr. besluttede den romerske hærfører Pompejus at indlemme Syrien i Romerriget. Han fik Antiochos 13. likvideret og muligvis også Filip. Filip 2. er muligvis den samme Filip der i 56 f.Kr. nævnes som emne til ægteskab med dronning Berenike 4. af Ægypten, men som måske ved denne lejlighed blev myrdet af Aulus Gabinius, den romerske guvernør i Syrien.

Filip 2. var det sidste officielle medlem af seleukidedynastiet.

Foregående:SeleukiderneEfterfølgende:
Antiochos 13.
69 f.Kr.-64 f.Kr.
Overgik til romersk kontrol
64 f.Kr.-
KroneSpire
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi

Medier brugt på denne side

Héraldique meuble couronne royale allemande.svg
Forfatter/Opretter: Odejea, Licens: CC BY-SA 3.0
Couronne royale en héraldique allemande
Source : Héraldique Européenne